SKOLELUKNING?

DENNE SIDE HANDLER OM HELE OMLÆGNINGEN AF

SKOLESTRUKTUREN OG DE PROBLEMER, DER ER OPSTÅET

I FORBINDELSE HERMED

 

Hit Counter

DET GLÆDER OS, AT MAN LÆSER OS

 

PRESSEN ER FULD AF INDLÆG I SKOLEDEBATTEN :

VI VIL IKKE BRINGE DET HELE :

MEN GERNE DET VI FINDER BYDER PÅ NYE ARGUMENTER

 

arkivside

FOR AT DET SKAL VÆRE MULIGT AT SE DENNE SIDE, SOM ER MEGET LANG :

ER DEN NU BLEVET DELT OP I 2 SIDER :

DU KOMMER TIL ARKIVSIDEN VED AT KLIKKE HER :

SKOLESTRUKTUR ARKIV

 

GÅ DIREKTE TIL VOR FORENINGS HØRINGSSVAR - KLIK NEDENFOR

..._Så_har_vi_afsendt_vort_høringssvar

eller læs dokumentet her:

 

Skolelukning 2012\GFTL høringssvar skolestruktur.pdf

 

Vi bringer også skolebestyrelsens og støtteforeningens høringssvar:

 

Du kan læse hele skolebestyrelsens høringssvar her

- bare klik, så kommer det hele op i et nyt vindue

 

 Skolelukning 2012\høringssvar_skolebestyrelsen.pdf

Du kan læse hele støtteforeningens høringssvar her

- bare klik, så kommer det hele op i et nyt vindue

Skolelukning 2012\Støtteforeningen for Tårnborg Skole - Høringssvar til forslag om ny skolestruktur i Slagelse Kommune.pdf

 

 

 

Indsat af Webmaster den 21. marts 2012

 

Ateistisk Selskab: Minikonfirmationer er åndelig pædofili

Morten Rasmussen | 13. marts 2012


Børn i 3. klasse kan ikke gennemskue præsters skjulte dagsorden, lyder det fra Ateistisk Selskab, der lancerer kampagne mod kirkers uddeling af materiale til skoler
 

 

"Konfirmationsforberedelsen er på vej ud af skoleskemaet, så påvirkning af de alleryngste elever gennem minikonfirmationer og lignende aktiviteter er fuldstændig uantagelig. Vi forlanger, at skoleledelser og skolebestyrelser forbyder distribution af invitationer til missionsvirksomhed fra kirker og andet".

Med denne ordlyd går Ateistisk Selskab nu til kamp mod danske præsters samarbejde med folkeskolen i forbindelse med minikonfirmationer.
Baggrunden er en større kampagne, hvor Ateistisk Selskab i blandt andet annoncer i lærernes fagblad Folkeskolen kritiserer folkekirken og folkeskolen for at lade 3. klasses-elever deltage i noget, de endnu ikke kan gennemskue.

"Det er slemt nok, at elever i 13-14-årsalderen takket være pres fra kirke, skole, forældre og venner lader sig konfirmere. Det er langt værre, når folkekirken i ledtog med den enkelte skoleledelse udnytter de mindste elevers ukritiske autoritetstro til at indoktrinere dem under falske forudsætninger. Minikonfirmation tåler sammenligning med "åndelig pædofili", siger formanden for Ateistisk Selskab, Jakob Heidelberg, ifølge Morgenavisen Jyllands-posten.

På sin hjemmeside beskriver Ateistisk Selskab, hvordan et forældrepar har skrevet til deres barns skole efter at have opdaget, at den lokale kirke uddelte materiale om minikonfirmationer i skolen.

"I dette tilfælde var det en fra folkekirken (Birkerød Kirke). Næste gang er det måske en fra Jehovas Vidner, en fra Hizb ut-Tahrir eller måske er det Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti, der bliver lukket ind til eleverne i 3. klasse? Det kunne lyder sådan her: ”Hej, har I lyst til at blive minimedlemmer i Dansk Folkeparti? Vi kommer og henter jer i busser, og I kan få lidt og spise – så har vi 3 timer sammen hvor vi kan lege, hygge og lære mere om Dansk Folkeparti de næste 7 onsdage. Vi ser også frem til at gøre dig fortrolig med Dansk Folkepartis traditioner og sange. Det hele bliver afsluttet med et af vores spændende temaaftener, hvor der altid er gang i den – det bliver bare alle tiders!”, skriver forældreparret ifølge Ateistisk Selskab.

På sin hjemmeside efterlyser Ateistisk Selskab derfor, at hele minikonfirmand-ordningen rykker ud af skolens regi.

"Folkekirken fungerer ikke længere som samlingspunkt for danskerne, og den har intet at gøre i en skattefinansieret skole, der henvender sig til alle borgere. Tiden er inde til at fortrænge Folkekirken fra folkeskolens område. Hverken konfirmation eller minikonfirmation er relevante tilbud til skoleelever, som lovgivningen i øvrigt anser for at være for umodne til selv at bestemme over deres seksualitet eller stille til ansvar for lovovertrædelser endsige stemme eller selvstændigt indgå aftaler", skriver Ateistisk Selskab og fortsætter: "Hvis læseren sympatiserer med den nuværende situation, opfordres han til at tænke nøje over situationen, hvis det var Scientology, mormonisme eller shia-islam, der nød samme privilegium.
Ateistisk Selskabs budskab er ganske simpelt:
Gør folkeskolen til religionsfrit område".

 

 
KOMMENTARER:

Der er intet skjult i kristendommen - bortset fra alt det som endnu ikke er åbenbaret. Vi lægger da alt frem i lyset, når vi underviser og forbereder. Der er ingen skjult dagsorden. Det ved forældrene, når de sender deres mini'er og deres konfirmander til undervisning, det ved de, når de kommer til gudstjenester af alle mulige afskygninger.

Og hvad angår konfirmation, så er der slet intet pres fra kirken.

---

Nej men fakta er at 10-årige kun i meget ringe omfang er i stand til at skelne mellem skidt og kanel.

Det må derfor være op til forældrene og ikke folkeskolen eller folkekirken om de skal deltage i diverse missionsprogrammer, og det kan ikke være rigtigt, at de skal presses af skolen til at deltage.

De fleste kirker udsender i forvejen kirkeblade til alle husstande i deres sogn, (de accepterer generelt ikke et nej tak til reklamer), så hvorfor ikke reklamere for konfirmationer og minikonfirmationer i disse blade?

Hvorfor søge at påvirke børnene gennem folkeskolen?

---


... Sådan lyder et par kommentarer i debatten på Kristeligt Dagblads hjemmeside
 

Minikonfirmander
 

Palmesøndag 2008. Minikonfirmanderne medvirkede i kirkens
påskespil.

 

For elever i 3. klasse på Tårnborg skole

 

Hvis man går i 3. klasse på Tårnborg skole og har lyst til at høre historier fra Bibelen, synge, tegne og drikke saftevand, så kan man blive minikonfirmand i Tårnborg kirke.

 

Mini-konfirmandundervisning er et supplement til det, forældre og skole lærer børnene om kirke og kristendom.

 

Børn har mange spørgsmål om alle de store svære ting. Hvad sker der, når vi dør? Er farfar blevet til en stjerne? Selvom jeg beder til Gud, så får jeg ikke altid, det jeg beder om. Hører Gud mig ikke? Vi taler om det alt sammen – og så har vi det også sjovt og hyggeligt sammen.

 

Vi mødes 2 timer 10 gange, om tirsdagen efter skoletid.

Minikonfirmanderne bliver hentet ved skolen og fulgt tilbage igen.

 

Vi går sammen op ad bakken op til kirken, hvor vi skal tale om alle de spændende ting der er i kirken, om prædikestolen, døbefonten og alterbordet.

 

Vi skal også lytte til orglet, og vi går tur på kirkegården – og vi lærer Fadervor.

 

Hele forløbet varer tre måneder og afsluttes med en festlig gudstjeneste.

 

Det er frivilligt og gratis at deltage.

Man behøver ikke være døbt for at være med, og man behøver heller ikke være minikonfirmand for senere at blive konfirmeret i Tårnborg Kirke.

 

Ring til præsten Susanne / Anne Katrine hvis du vil vide mere eller tilmelde dit barn.

 

Klippet her er fra Tårnborg Kirkes hjemmeside.

 

Indsat af webmaster den 13. marts 2012

KOMMENTAR:

Vi har intet kendskab til om folkekirken sender materiale til skolen i vort område.

Det gør den næppe.

Indlægget her på siden er blot for at orientere generelt om problemstillingen.

Det er webmasters holdning, at det her alene er et spørgsmål mellem forældre og kirke.

Jesus og de små børn

Og de bar også deres spædbørn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; da disciplene så det, truede de ad dem, men Jesus kaldte børnene hen til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Markusevangeliet v15-17

Det er også webmasters holdning, at der ikke er nogen børn der kan tage skade af denne undervisning og få lidt kendskab til etik og moral, kirkens ritualer og vore salmer.

Det er ikke nemt for folkekirken, der her mødes af ateisternes aggressive krav om et værdineutralt offentligt rum - og her betegner man Jesu ord om de små børn som åndelig pædofili. Det er groft og helt ude af proportioner, at betegne den undervisning minikonfirmander får som åndelig voldtægt, hjernevask eller krænkelse af vore børn.

Her er vi på lige fod med den frelsthed og mangel på tolerance, man finder hos antirygerne med deres krav om et røgfrit miljø. Det er for nogen vældigt rart, at høre til de frelste og at kunne jage andre med sine ufejlbarlige argumenter. Jeg er selv blev overfuset på det groveste i Kongegårdshaven af disse intolerante fanatikere, hvor det er tilladt at ryge.

Selvfølgelig skal folkeskolen ikke anvendes til at missionere for folkekirken. Det ville hverken tjene folkekirkens eller folkeskolens sag.

De nøgne kendsgerninger er, at flere og flere forlader folkekirken. Mange kirker står tomme. Affolkningen i landsbyer og landdistrikter gør det rigtigt svært for folkekirken.

Det er trist. men sandt, at vort samfund bliver mere og mere verdsliggjort (sekulariseret hedder det med et fremmedord).

Flere og flere har intet kendskab til kristendommen og dens anvisninger på, hvordan vi mennesker skal omgås med hinanden og handle overfor hinanden, så at vi alle i det daglige liv kan holde ud at være her. Det er den der med, at du skal elske din næste som dig selv.

Min generation er opdraget med en masse holdninger til og anvisninger på, hvordan vi skulle opføre os, hvis vi skulle være anstændige mennesker.

Denne opdragelse eller indpodning fik vi fra forældre, de voksne i al almindelighed og vore skolelærere. Det hele havde sin rod og sit fundament i kristendommen og dens etik og moralbegreber. Vi var et kristent samfund og vi opfattede alle det her, som en ganske selvfølgelig og naturlig ting i vor dagligdag.

Der går skred i et samfund til det værre, når dette fundament glider ud af vor dagligdag - det er bare min beskedne mening.

Jeg føler og mærker en generation af egoistiske mennesker, der kun har interesse for deres eget ve og vel og er kolde over for deres medmennesker og disses problemer. Eller tager jeg fejl?

Det kræver praktiske anvisninger fra folkekirken om, hvordan det skal gøres i dagligdagen. Det er også svært for folkekirken - eksempelvis - at skulle forklare buddet om, at man ikke må slå ihjel, når præster rask væk kan tage med danske soldater til fremmede steder og egne og se soldaterne slå mennesker ihjel og det end og mennesker, der aldrig har krummet et hår på de danske soldater eller velsigne F16 jagerfly, der drysser bomber og missiler over mennesker.

Mange menighedsråd går mere op i at spendere penge på bygningsvedligeholdelse end at engagere sig i at arbejde for en fornyelse af kirken, så dens budskab kommer folk ved og taler til dem.

Det hedder forkyndelse og det er kirkens hovedopgave. Det er ikke præsternes opgave, at bevare kirkerne og deres egne embeder - det er et kald at være præst - eller burde være det.

Her er det Jesu ord om næstekærligheden ikke kun i ord, men også i gerning der er det centrale. Lad bare de små børn komme til præst - her sker dem intet ondt. Hvis nogen mener noget andet, må det være en sag mellem forældre og kirke om deres børn skal være minikonfirmander.

Det her blev jo til en helt lille prædiken, men det er vel heller ikke så galt.

Webmaster den 14. marts 2012

 

Webmaster mandag den 27. februar 2012 (AFTEN)

SÅ FALDT AFGØRELSEN

DET LYKKEDES FOR STÉN KNUTH

MANDAG AFTEN FALDT AFGØRELSEN MED 22 FOR OG 9 IMOD:

ALLE SKOLER MED UNDTAGELSE AF VESTERMOSE OG NØRREVANGSSKOLEN BEVARES OG SKOLEOMRÅDET TILFØRES OMKRING 20 - 25 MILLIONER KRONER

VICEBORGMESTEREN

GRUPPEFORMANDEN FOR (V) OG UDVALGSFORMANDEN

FOR BUI-UDVALGET STÉN KNUTH KLAREDE SIT SVENDESTYKKE MED BRAVOUR.

 

VI GÆTTER PÅ AT STÉN HAR HAFT KYNDIG VEJLEDNING FRA PARTIFORMANDEN KNUD VINCENT JØRGENSEN OG DE FIRE TIDLIGERE BORGMESTRE

 

TABERNE SOM I DENNE SAG ER SOCIALDEMOKRATERNE OG SOCIALISTISK FOLKEPARTI KAN IMØDESE KOMMUNEVALGET MED GRU.

 

TÅRNBORG SKOLE BEVARES I FULDT OMFANG

DET GIK PRÆCIS SOM VI SPÅEDE

 

DEN STORE TABER BLEV SOCIALDEMOKRATERNE, DER BLEV TOTALT SPLITTET I SAGEN - PARTIET HAVDE ALLEREDE 3 UDBRYDERE - NU FIK DET 3 MERE

 

SOCIALISTISK FOLKEPARTI VAR HELT UDEN FOR INDFLYDELSE - PARTIETS FORSLAG DER HAVDE UDGANGSPUNKT I MODEL 3 - KUNNE DE KUN SELV STEMME FOR

 

VI BRINGER MERE NÅR REFERATET FRA BYRÅDSMØDET KOMMER OG VI HAR HØRT MERE

 

Referatet kom tirsdag den 28. februar 2012 kl. 14.34

 

Beslutning i Byrådet den 27. februar 2012:

Fraværende: Jesper D. Jensen (V)

SF fremsatte forslag om alternativ 3 med den ændring, at Dalmose er fra 0-6 klasse. Principperne i rygsækmodellen ønskes bevaret, der ønskes beregninger på en justeret rygsækmodel der understøtter skolestrukturen og opfylder det vejledende timetal. Herudover anbefales det, at der igangsættes en høringsrunde, der foreslår Stillinge skole fra 0-6 klasse, samt lukning af Hashøjskolen. Der ønskes igangsat en proces med projektering af 2 nye skoler i Korsør og Skælskør.

For: (4) F.

Imod: (21) Jacob Borello Carlsen (A), Steen Olsen (A), Niels O. Pedersen (A), Flemming Erichsen (A), Anders Nielsen (A), Peter Lotinga (løsgænger), C, O, V.

Undlader: (6) Lis Tribler (A), Kurt Rasmussen (A), Bodil Knudsen (A), Helle Blak (A), Emine Koca (A) Ole Quist (A).

Forkastet.

Jacob Borello Carlsen (A), Steen Olsen (A), Niels O. Pedersen (A), Peter Lotinga (løsgænger), C, O, V stillede følgende forslag:
 

Fra
Jacob Borello Carlsen, Steen Olsen, Niels O. Pedersen, S, Peter Lotinga (løsgænger) samt DF, C og V
Forslag til byrådsbeslutning til byrådsmødet d. 27. februar 2012.
Tværpolitisk skoleforlig 2012.
Fremtidig struktur:
􀁸 Vestermose og Nørrevangsskolen nedlægges.
􀁸 Alle andre skoler fortsætter som hidtil, herunder bevares overbygning på Dalmose, Skælskør og Tårnborg Skoler.
Bemærkninger:
Vestermose, eleverne overføres til Nymarkskolen. Slagelse Kommune vil understøtte etablering af en friskole i Vestermoseområdet.
Nørrevangsskolen, eleverne overføres til Nymarkskolen og Marievang. Specialklassen til Søndermark.
Boeslunde, fødeskole til Skælskør Skole.
Kirkeskovskolen, fødeskole til Eggeslevmagle /Skælskør Skole.
Økonomi:
􀁸 Rygsækmodellen bevares med
27.000 kr. (2012) til 0. – 6. kl.
29.000 kr. (2012) til 7. – 9. kl.
􀁸 Grundtilskud på 500.000 kr. (2012) gives til alle skoler under 400 elever.
􀁸 Grundtilskud på 250.000 kr. (2012) gives til alle skoler under 100 elever.
􀁸 Rygsækken til specialklasseelever forhøjes fra 3 til 4 rygsække.
Bemærkninger:
Rygsækmodellen (incl. specialklasserækker) vil give et merforbrug på ca.
11 mio.kr.
Grundtilskud vil give en merudgift på ca.
4,25 mio.kr.
Altså i alt en forøgelse af skolernes ramme med ca.
15 mio. kr. som indgår i budget 2013.
Udviklingspulje til skoleområdet søges etableret og vil indgå i budget 2013.
 

I 2012:
Det oparbejdede underskud og gammel gæld opgøres for den enkelte skole pr. 30. juni 2012 og
rettes op med en samlet tillægsbevilling. De igangsatte handleplaner gennemføres som planlagt frem til denne dato.


For efteråret 2012 gives en tillægsbevilling
svarende til 5/12 af rygsækken (27.000 kr til 0.- 6.kl. og 29.000 kr til 7.- 9. kl.) og 5/12 af grundtilskud. (Samlet tillægsbevilling på ca. 7 mio. kr).


Fremtid:
Tirsdag den 28. feb. 2012 mødes borgmester, 1. viceborgmester, kommunaldirektør, uddannelsesdirektør og skolechef for en drøftelse af det videre forløb – evt. med indkaldelse af alle skoleledere i løbet af dagen.
Sammenhængen mellem skoler og daginstitutioner, landdistrikts- og ø- politik skal sammen indgå i den kommende kommuneplan og bosætningsstrategi.
Der sættes gang i en overordnet kommunal uddannelsesstrategi som sætter fokus på en målrettet politisk, administrativ og pædagogisk indsats fra børnehavealderen til ungdomsårene. Planen følges op af en lokal forankret handleplan, som udarbejdes lokalt af børnehave, skole, fritidsordning og forældre.
 

Forvaltningen har beregnet på det fremsendte forslag.
Skolernes økonomi 2012-2015
 

Forudsætninger:
􀁸 Rygsækmodellens takster ændres til:
27.000 kr. (2012) til 0. – 6. kl.
29.000 kr. (2012) til 7. – 9. kl.
􀁸 Grundtilskud på 500.000 kr. (2012) gives til alle skoler under 400 elever.
Boeslunde dog kun 250.000 kr.
􀁸 Rygsækken til specialklasseelever forhøjes fra 3 til 4 rygsække.
 

Konsekvenser for skoleåret 2012/13:
Beregnet merforbrug ved justering af rygsækmodellens takster - 10,5 mio. for almenområdet, ex. specialklasserækkerne. Såfremt 10. kl. skal medtages i ændringen af rygsækken vil det give en yderligere udgift på 0,3 mio. kr.
Skoleprognosen for området opgør, at der er 170 elever i specialklasserækker. Yderligere udgift med én rygsæk mere pr. elev, vil være ca. 4,7 mio.
I alt en forøget udgift på 15,2 mio. ved ændring af rygsæksmodellens takster.
Grundtilskuddet medfører en forøget udgift på 4,25 mio.
 

I alt er der behov for en forøgelse af skoleområdets ramme med 19,45 mio.
I nedenstående er skolernes fremtidige elevtal opgjort i forhold til den foreslåede model. Herefter følger beregningerne på skolernes samlede økonomi på 2012-15 samt opgørelse over skolernes over-/underskud i forhold til det vejledende timetal


Bilag 2.14 - Forslag til tværpolitisk skoleforlig


Vestermose skole og Nørrevangsskolen nedlægges.

Alle andre skoler fortsætter som hidtil,
herunder bevares overbygning på Dalmose, Skælskør og Tårnborg skoler.

For: (22) Jacob Borello Carlsen (A), Steen Olsen (A), Niels O. Pedersen (A), Flemming Erichsen (A), Anders Nielsen (A), Ole Quist (A), Peter Lotinga (løsgænger), C, O, V.

Imod: (9) Lis Tribler (A), Kurt Rasmussen (A), Bodil Knudsen (A), Helle Blak (A), Emine Koca (A), F.

Godkendt.

 

Du kan se dagsordenen/referatet her: http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/default.asp?p=slagelse&page=document&docId=31003

Indsat af Webmaster tirsdag den 28. februar 2012.

Der er fremkommet en hel del "morsomme" kommentarer fra byrådsmedlemmer i forbindelse med vedtagelsen af fremtidens skolestruktur.

Vi venter lige med bringe disse indtil de er verificerede. Det kan også være de er udtryk for skuffelse over at have lidt nederlag - og det gider vi ikke bringe.


" ... S: Julemanden Stén kom ikke til Nordbyen

Det tværpolitiske forslag til en ny skolestruktur fik drøje hug fra både Socialdemokraterne og SF.

SF mener, at man med forslaget har opgivet om målet om en folkeskole i verdensklasse.

Og socialdemokraternes ordfører Emine Koca undrede sig over, at forligsgruppen i løbet af weekenden havde fremtryllet mellem 11 og 20 mio kroner til folkeskolerne.

- Herefter tog julemanden rundt til alle kommunens folkeskoler og delte gaver ud til dem alle, sagde Emine Koca med slet skjult henvisning til Venstres gruppeformand Stén Knuth.

- Der var kun to skoler som ikke fik gaver. Det var Vestermose Skole, som ifølge Venstres gruppeformand har lukket sig selv. Og så er der Nørrevangskolen, fastslog Emina Koca.

- Men der går der selvfølgelig heller ikke så mange, der tror på julemanden, tilføjede hun sarkastisk.

Til sidst måtte Emine Koca dog sande, at hun ikke engang havde opbakning fra sine egne partifæller. 6 ud af 11 socialdemokrater endte med at stemme for julemandens forslag.

 


" ... V: Vi har lyttet til borgerne

- Vi har lyttet til borgerne. Sådan begrundede venstres gruppeformand Stén Knuth sit forslag om kun at lukke to skoler.

For få måneder siden havde ellers også Venstre stemt for det forslag, der ville lukke seks skoler. Det var dog mest for at få borgernes reaktioner, lod Stén Knuth forstå.

- Vi var på forhånd skeptisk overfor planen om at lukke hele seks skoler, og indsigelserne har overbevist os om, at vi kun skal lukke de to, sagde han under debatten i byrådet.

- Vestermose har næsten lukket sig selv på grund af den politiske mishandling, de har været udsat for.

- Med hensyn til Nørrevangskolen, så mener vi, at der er bedst at sprede de to-sprogede elever.

 

Et billede fra byrådsmødet mandag. Vi ser to af udbryderne til venstre.

Sten Olsen siddende og Jacob Borello Carlsen med hånden på Stens

skulder.

 

Der var proppet op med tilhørere indenfor og demonstranter var mødt op en halv time før byrådsmødet kl. 17.00.

 

De stod og småfrøs med bannere og børn, mens mørket begyndte at falde på.

 

Mødet blev transmitteret i højttalere ud over Rådhuspladsen.

 

Da afgørelsen faldt kl. 18.36 ved at borgmester Lis Tribler talte stemmerne op: "22 for og 9 imod" brød jubelen ud på pladsen - "Ja - ja - ja. Ja - ja - ja".

 

Folk var lettede og omfavnede hinanden.

 

Taberne var Nørrevangsskolen.

 

Det er tydeligt for enhver at de kommer fra den bydel i Slagelse, hvor de socio-økonomiske problemer er størst.

 

Her er ikke forældre i hobetal med politiske forbindelser og akademikerbaggrund.

 

Det var på den baggrund at SF og Emine Koca var imod en lukning af Nørrevangsskolen - faktisk et sympatisk træk. Det er også her de har deres kernevælgere.

 

Fatin Chaaban, der har børn på Nørrevangskolen, er vred på byrådsflertallet i Slagelse.


" ... Frustration over lukning af Nørrevangskolen

Mens forældrene fra Skælskør, Flakkebjerg, Dalmose og Boeslunde jublede, stod frustrationen malet i ansigterne på elever og forældre fra Nørrevangskolen beliggende i Slagelses Nordby.

- Har du hørt, de vil lukke Nørrevang, råber en gruppe unge piger til 24 Sjællandskes reporter.
- Hvad kan vi gør for at redde vores skole?
Da svaret er: 'Nu kan I ikke gøre mere', stivner de engagerede unge på det nærmeste.

En af mødrene sætter ord på frustrationen:
- Det er nok fordi der er mange udlændinge på skolen, siger Fatin Chaaban.

- Men det er jo bare fordi, vi er mange udlændinge der bor i området. Vores børn vil også helst gå i en lokal skole, fastslår hun.

 


" ... Skoleaktivister jubler

Der udbrød spontan jubel blandt den lille gruppe demonstranter foran Slagelse Rådhus, da de over en højtaler kunne høre, at 22 ud af 31 byrådsmedlemmer stemte for at frede fire af de seks lukningstruede skoler.

Skælskør, Tårnborg, Flakkebjerg og Boeslunde får således lov til at fortsætte i uændret form. Også Dalmose skole slipper for at få fjernet overbygningen.

- Det er helt fantastisk, jeg kan næsten ikke finde ord, siger Anine Molsted Moon, der er bestyrelsesmedlem på Skælskør Skole.

 

" ... Borgmester Lis Tribler er stærkt bekymret for økonomien i den nu vedtagne skolestruktur. Det vil kræve, at det indgåede budgetforlig brydes. Stén Knuth er dog optimist og er overbevist om, at byrådets 22-9 flertal nok skal finde pengene. Og så har V en vision.

 

- Vi indgik en politisk aftale i foråret 2011, men det har knebet med samarbejdet siden.

 

Når borgmesteren ikke vil indgå i et bredt skoleforlig bliver det svært med samarbejdet - lyder bedømmelsen fra Stén Knuth.

 

Han fortsætter - selv om vi har indgået et budgetforlig er der jo intet til hindring for at åbne budgettet eller i det kommende budget at overføre midler fra anlægsbudgettet til driftsbudgettet.

 

Vi har jo taget højde herfor i det nu vedtagne forslag og kommunen har pengene.

 

Jeg er helt uenig med borgmesteren om, at pengene alene skal bruges til udvikling og at skolerne ikke skaber udvikling.

 

Udviklingen skal blandt andet komme fra det engagement og den mobilisering vi har set fra borgernes side under hele forløbet.

 

Vi har lokalt forsøgt at bremse den udvikling, at folk flytter fra lokalsamfundene til de store byer.

 

 

" ... Derfor stemte vi som vi gjorde

 

Vi var fuldstændig klar over, at den model vi indførte overfor skolerne og de store besparelser vi gennemførte på skoleområdet enten måtte medføre skolelukninger, så det hele passede til den stramme økonomi vi vedtog på budgettet eller der skulle tilføres økonomiske midler - eventuelt en kombination af begge midler - forklarer gruppeformand for socialdemokraterne Flemming Erichsen.

 

Han forklarer videre: Den værst tænkelige situation var at der ikke blev truffet nogen beslutninger. Det ville være uansvarlig økonomi.

 

Da vi kunne se, at der lå et flertal på 19 og det var umuligt at opnå noget kompromis - fandt vi at vi burde gå sammen med dette flertal.

 

Løsningen lå ikke særlig langt fra den løsning som den socialdemokratiske byrådsgruppe indgik i 2010 med lukning af to skoler kombineret med en økonomisk løsning.

 

Vi mente at hele den socialdemokratiske byrådsgruppe burde stemme for flertallets forslag - for det var en realitet og dermed kunne vi gå seriøst ind i arbejdet med økonomien bag forslaget og den videre udvikling af skolerne i Slagelse - i stedet for at stå udenfor og stemme imod.

 

Det var hele den socialdemokratiske gruppe ikke enige i.

 

Sådan er demokratiets spilleregler. Vi blev altså yderligere 3 socialdemokrater der fandt, at det var rigtigt at gå med - slutter Flemming på vegne af Ole Quist og Anders Nielsen og sig selv.

 

Ovenstående klip har Webmaster taget fra SN.dk  og Sjællandske - de er indsat her på siden den 29. februar 2012
 

 

KOMMENTAR:

 

Vi mener man har opnået et godt resultat. Man lukker kun 2 skoler. Det havde ingen gang på jord, at bevare Vestermose Skole og Nørrevangsskolen.

 

Der må nok hen ad vejen skulle lukkes flere skoler.

 

Det er ganske få elever der skal flyttes.

 

Det er udmærket at bevare overbygningerne på de fleste skoler, så man ikke skal sende elever ud på landevejene.

 

Man har trukket utroligt meget i land på den økonomiske nedskæring, der fandt sted for indeværende skoleårs vedkommende. Man giver næsten halvdelen af nedskæringen tilbage. Ja, det løber op i næsten 25 millioner kroner, når det hele bliver talt og lagt sammen.

 

Nu forhøjer man beløbet til de elever der trækkes hjem fra specialskolerne til inklusion i en normal skoleklasse - beløbet er måske for lavt, men det er en opblødning. Det er meget svage elever og det bliver en udfordring, at få dem inkluderet.

 

Har man ikke nok på driftsbudgettet er der intet i vejen for til sommerens budgetforhandlinger at overføre midler fra anlægsbudgettet til driftsbudgettet. Det er ikke forbudt - det er kun SF der geråder i den vildfarelse. Der er et gevaldigt overskud på anlægsbudgettet.

 

Det bliver utroligt spændende at se hvad man vil anvende Vestermose Skole og Nørrevangsskolen til. Nørrevangsskolen kunne jo blive et glimrende medborger- og kulturhus i Slagelse nordby. Slagelse kommune vil understøtte oprettelsen af en friskole på Vestermose Skole.

 

Det er fortrinligt at man at man nu vil have sammenhængen mellem skoler og daginstitutioner, landdistrikts- og ø- politik til sammen, at indgå i den kommende kommuneplan og bosætningsstrategi.


Der er ligeledes glædeligt, at der nu sættes gang i en overordnet kommunal uddannelsesstrategi som sætter fokus på en målrettet politisk, administrativ og pædagogisk indsats fra børnehavealderen til ungdomsårene og ikke mindst at denne plan følges op af en lokal forankret handleplan, som udarbejdes lokalt af børnehave, skole, fritidsordning og forældre.

 

Det her har vist, at man har lyttet til borgernes ønsker til deres børns fremtid og bekymringer for deres lokalsamfund. Det er også en sejr for demokratiet.

 

Det viser, at det er godt at borgerne blander sig i tingene og får tingene gelejdet i den rigtige retning, når de er ved at løbe af sporet.

 

Vi mangler også lige at få grebet ind over for de skoler, der hugger elever fra andre skoledistrikter.

 

Vi tror at arkitekterne bag fællesløsningen nok også skyldes de mange tidligere borgmestre der er med i forliget.

 

Vore anstrengelser var ikke forgæves. Børnene er vinderne.

Pisa undersøgelsen viste, at 15% af de 15-årige ikke har elementære læsefærdigheder og 17% ikke har elementære regnefærdigheder. Det må være målet, at få rettet op på det - ellers tegner disse unges fremtid sig meget mørk.

 

Taberne er tilsyneladende eleverne på Nørrevangsskolen. Vi tror på, at en skole med stort set udelukkende to-sprogede elever og elever med dårlig socio-økonomisk baggrund får en bedre chance her i livet ved at blive blandet op med langt stærkere ressourcestærke børn. På den måde kan man også medvirke til at skabe vindere og ikke flere tabere.


SF med byrådsmedlem Ib Larsen (F), der er lærer på Tårnborg Skole og bor i vort område - kunne ikke frigøre sig  partidisciplinen og stemme for forliget og give sin støtte for en bevarelse af vor lokale skole. SF fik forkastet sit forslag, der ganske vist indebar en bevarelse af Tårnborg Skole uden overbygning. Dette forslag kunne kun SF selv stemme for.

 

Burde SF så ikke have stemt for fællesforslaget eller i det mindste undladt at stemme. Man er selvfølgelig frit stillet til at stemme, som man finder bedst. SF har altså valgt at holde sig udenfor. Det er et dårligt grundlag, at gå til kommunevalg på. SF har naturligvis en aftale med Socialdemokraterne for at få sine udvalgsformandsposter og denne aftale kan have tvunget dem til at stemme som de gjorde.

 

Troels Christensen (V), der bor i vort område, var med til at sikre at Tårnborg skole blev bevaret. Webmaster kan ikke se logikken hos SF.
 

 

Skoledebatten er næppe helt afsluttet endnu, men nu toner vi ned. Målet er nået.

 

Webmaster.

 

 

Indsat af Webmaster den 1. marts 2012

INDSAT AF WEBMASTER DEN 7. MARTS 2012 - SÅ HAR DE FLESTE FÅET LUFTET DERES MENINGER

 

 

Tirsdag den 21. februar 2012

Møderne mandag i skoleudvalget og økonomiudvalget endte - ikke uventet - uden noget fællesresultat til en ny skolestruktur

 

Splittelsen i Slagelse Byråd bliver tydeligere og tydeligere

Borgmesteren Lis Tribler vil sammen med gruppeformændene for de politiske partier forsøge med et møde onsdag aften - hun ved dog ikke lige om hun vil invitere løsgængeren Peter Lotinga med

I princippet er der nu lagt følgende forslag på bordet:

Peter Lotinga (løsgænger) vil ikke være med til at lukke nogen skoler og vil have rygsækmodellen rullet tilbage

Niels Jørgensen (K) vil ikke være med til at lukke nogen skoler og vil have rygsækmodellen rullet tilbage

Tre udbrydere Niels O. Pedersen, Jacob Borello og Steen Olsen alle (S) har fremsat deres eget gennemarbejdede forslag til en løsning. Ingen skoler lukkes og rygsækmodellen blødes op

Øvrige Socialdemokrater vil lukke Flakkeberg og Vestermose skoler. De vil ikke bløde væsentligt op på rygsækmodellen

Venstre vil lukke Nørrevangsskolen og Vestermose skole. De vil bløde op på rygsækmodellen. Ole Drost er mulig enegænger i dette parti.

Dansk Folkeparti vil lukke Vestermose Skole og Nørrevangsskolen. Rygsækmodellen fastholdes

Socialistisk Folkeparti vil lukke (åh nej, i det parti lukker man ikke skoler man sammenlægger dem) Flakkebjerg og Vestermose skoler. De vil have igangsat en høringsrunde om Stillinge skole og vil have Hashøjskolen lukket. Endelig mener de man skal starte en proces op om bygning af to nye skoler for afløsning af skolerne i Skælskør og Korsør. De ønsker også en opblødning af rygsækmodellen, men mener at der skal så store beløb til, at det ikke vil være realistisk at samle et flertal herom.

 

21. februar 2012

KOMMENTAR:

Det er ikke godt. Stén Knuth kan ikke magte opgaven som udvalgsformand og få skabt et bredt flertal. Venstre ønsker tilsyneladende kun at hyppe egne kartofler - de skal ikke have lukket nogle skoler, hvor de har deres kernevælgere og det er især ude i "bondelandet". Det er et gennemgående træk i mange høringssvar, at man finder at Stillinge skole lige skulle holdes fri var venstremanipulation og at det uanstændige skolebyggeri i Hashøj (Slots Bjergby) skulle fremmes er en torn i øjet på mange.

Socialdemokraterne er splittede og ved ikke lige rigtig hvad de vil. Enige er de ikke. Det at de vil bevare Nørrevangsskolen viser, hvor useriøse man er. Skolen har plads til 967 elever og der går i dag omkring 200 på den. Det ville have været en god idé at få spredt de to-sprogede og elever med en vanskelig socio-økonomisk baggrund ud blandt mere ressourcestærke børn.

Socialistisk Folkeparti holder fast i det de hele tiden har sagt nemlig: Vi har alt for mange skoler til alt for få elever og da prognoserne viser at elevtallet falder og falder er vi nødt til lukke skoler. Vi ønskede at få bragt stort set alle skoler i spil og at alle skoler skulle behandles ens. Vi vil ikke være med til at nogen skoler skal fredes og andre skal slagtes. Vi vil tilgodese helheden og vort mål er at skabe de bedste muligheder for alle børn og ikke kun for nogle børn. Det er ikke populært, men det er at vise ansvarlighed. Deres holdning til ikke at ville lukke Nørrevangsskolen viser, at de dog har en skjult dagsorden. De mener ikke de skal genere deres kernevælgere i Nordbyen og har stor lyst til "at give venstre en på trynen". Vi tror i øvrigt ikke rigtigt på at de fire byrådsmedlemmer i SF er enige i denne sag, men de holder dog sammen ud ad.

Dansk Folkeparti viser sin manglende seriøsitet ved ikke at ville bløde op på rygsækmodellen.

Borgmesteren vil tilsyneladende ikke invitere Peter Lotinga med til mødet. Det er ikke klædeligt. Han var faktisk den eneste der har fået ret i denne sag. Han ville ikke have sagen i høring fordi han påstod, at man ikke kunne sende noget i høring som ikke havde udsigt til at have et politisk flertal bag sig. Selvfølgelig skal han med til mødet.

Nu vil borgmester Lis Tribler forsøge sig som politisk kandestøber onsdag aften. Men som bekendt: "... et er søkort at forstå. Et andet skib at føre ...". Når den erfarne højrehånd Flemming Erichsen ikke kan finde et fælles fodslag med Stén Knuth kan hun næppe heller.

Det ville også være klædeligt at se lidt på de tre socialdemokratiske udbryderes forslag. Det er faktisk slet ikke så ringe endda.

Mandag den 27. februar skal "slaget slås". Vi tror på at løsningen bliver at Vestermose og Nørrevangsskolen bliver lukket og at en del skoler bliver "fødeskoler" samt at rygsækmodellen bliver blødt op med omkring 15 millioner kroner. Det kan man overleve politisk på til efter kommunevalget uden at miste vælgertilslutning. Men dermed er sagen ikke løst. "Det er som at tisse i bukserne, der varmer lige her og nu, men så bliver det rigtig klamt og koldt". Løsningen kan holde maksimum 2 til 3 år, så er man nødt til at lukke flere skoler og nogle har endog lukket sig selv.

Vi har i øvrigt fået oplyst og verificeret, at eksempelvis Broskolen i Korsør giver lov til at elever fra Motalavej nord, der hører til Tårnborg skoledistrikt kan gå på skolen - herved reduceres elevtallet på Tårnborg skole og den integration man ønskede fremmet bliver sat over styr.

Dette sidste kunne man sagtens have dæmmet op for fra både skoleforvaltningens og politikernes side.

Webmaster

 

Dagsorden 27-02-2012 (Byrådet)

 

24. Ny skolestruktur 2012/13

Sagsnr.: 330-2011-215217 Dok.nr.: 330-2012-125394 Åbent

Kompetence: BY

 

Sagens indhold

På møde den 31. oktober 2011 besluttede Byrådet at sende forslag til ny skolestruktur i høring. Forslaget indebar lukning af seks skoler. Efter otte ugers høring skal Byrådet nu træffe beslutning om den fremtidige skolestruktur.

 

Ved Byrådets omkonstituering i januar 2011 blev der indgået en politisk aftale om en langsigtet organisering af skoleområdet inden 2014. Målsætningen var at:

· skabe en fremragende folkeskole

· højne uddannelsesniveauet, der er indiskutabelt for lavt

· skabe en struktur hvor skolerne er fagligt og økonomisk bæredygtige

· sikre høj faglighed og elevernes motivation

· skabe attraktive arbejdspladser

· inddrage udviklingen i elevtallet

· tage bosætningspolitikken i betragtning

· tage ”rygsæksmodellen” som udgangspunkt

 

I 2010 vedtog Byrådet at reducere skolebudgettet med 55 mio. kr. fra skoleåret 2011/12 samt indføre den såkaldte ’rygsæksmodel’. Formålet var, at nedbringe udgifterne pr. elev til landsgennemsnittet og udjævne forskelle i udgifter pr. elev mellem skoler. Disse ændringer udfordrer skolerne på grund af den nuværende struktur. Svingende (lave) klassekvotienter bevirker, at:

· 1/3 af eleverne ikke får det vejledende timetal

· 12 skoler samlæser klasser i 10-90 % af undervisningen

· To skoler samlæser klasser på tværs af årgange i alle timer

 

Formålet med forslaget til ny struktur er at sikre, at alle kommunens elever fortsat kan tilbydes det vejledende timetal og holddeling, samt at 13% af lærernes arbejdstid kan prioriteres til andre opgaver end undervisning, blandt andet kompetenceudvikling.

 

Høringssvar

Der er i høringsperioden indkommet 119 høringssvar. 71 fra forældre, forældregrupper, støttegrupper, medarbejdere og borgere i øvrigt. Og 48 fra bestyrelser og MED-udvalg i skoler og dagtilbud mm. Indlæg i pressen og politiske indlæg, der ikke er stilet til Center for Skole som direkte høringssvar er ikke medtaget. Samtlige høringssvar er sendt til Byrådet og findes på www.slagelse.dk.

 

Center for Skole har gennemgået høringssvarene og udarbejdet en tematiseret opsamling, der fremgår af bilaget ’Hvidbog’. Ud over tværgående temaer er høringssvarene samlet i forhold til hver enkelt skole.

 

Der er ikke noget entydigt budskab i høringssvarene. Indenfor stort set alle temaer er der modsatrettede holdninger – ellers er det kun en del af høringssvarene, der udtrykker sig om temaet. Hvis man skal pege på en tendens, er det ønsket om at den enkelte skole er økonomisk bæredygtig.

 

I høringssvarene er der blandt andet:

· Tilslutning til visionen og målsætningen om, at alle skoler skal være fagligt, pædagogisk og økonomisk bæredygtige

· Forslag til, hvordan de enkelte skoler kan blive økonomisk bæredygtige

· Forslag til ændret budgettildelingsmodel

· Fremhævelse af, at det er nødvendigt at lukke skoler

· Fremhævelse af, at skolen i et lokalområde er væsentlig for at tiltrække og fastholde børnefamilier mv. samt at der ikke er sammenhæng mellem bosætningspolitik og oplægget til ny skolestruktur

· Fremhævelse af værdien ved et trygt og overskueligt miljø blandt andet i forhold til inklusion

· Bekymring for, om det faglige niveau kan opretholdes ved fusioner

· Spørgsmålstegn ved, om høj klassekvotient, store skoler eller god økonomi er ensbetydende med høj faglighed

· Ønske om, at andelen af tosprogede elever på den enkelte skole ikke bliver for høj

· Tilslutning til en struktur, der bygger på ’en skole – en matrikel – en ledelse – en bestyrelse’

· Bekymring for, om den nye struktur gør et frit skolevalg umuligt. Dels fordi der bliver færre skoler i et geografisk område. Og dels fordi mangfoldigheden i skoletyper indskrænkes.

· Påpegning af behov for sikring af farlige skoleveje

· Ønske om, at skolernes ledelse og administration styrkes

· Ønske om, at fusionerede skoler ikke overtager et oparbejdet økonomisk underskud

· Efterlysning af uddybende materiale og påpegning af mangler/fejl i høringsmaterialet

· Ros til den inddragende proces

· Efterlysning af en langtidssikret løsning og efterfølgende ro på skoleområdet.

 

Uddybende materiale - Hvidbog

Center for Skole har på baggrund af spørgsmål stillet i høringssvarene udarbejdet en række supplerende redegørelser med videre, der er samlet i den før omtalte ’Hvidbog’.

 

I Hvidbogen er uddybende beskrivelser af prognosegrundlaget og skolelukningers konsekvenser for nærmiljøet blandt andet i forhold til huspriser, udvikling i tilflytning, dagligvarehandel og fritidsliv. Sandsynligheden for øget søgning til privatskoler og de økonomiske konsekvenser heraf er estimeret. Ligeledes er der beregnet på ændringer i skatteindtægter, og udgifter til transport og anlæg er estimeret. Derudover er skolernes økonomi og forventede over/underskud, elevtal og kapacitet samt processen for anlæg og flytning af elever beskrevet. Sammenhængen mellem oplægget til skolestruktur og sundhedspolitik er belyst. Sidst er beregnet på alternativer til den nuværende budgettildelingsmodel.

 

Teknik og Miljøudvalget har ultimo 2011 igangsat analyse af PCB-risikoen på skolerne. Resultatet af denne analyse vil foreligge på Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalgets møde den 13. februar 2012.

 

Muligheder for beslutning om skolestruktur ud over høringsforslag

Center for Skole kan oplyse, at Byrådet har følgende muligheder for at vedtage en anden struktur end den offentliggjorte, uden en ny offentlig høring:

 

· Distriktsgrænserne kan ændres. Også, hvis en nedlagt skoles distrikt skal fordeles på to distrikter i stedet for tre distrikter.

· Overbygningselever kan flyttes fra en skole til en anden. Det er ikke en hindring, at overflytningen sker til et distrikt, der ikke grænser op til elevernes fødeskole.

 

Der kan være ændringer i forholdet til høringsoplægget, hvor der skal indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

 

Hvidbogen giver en uddybende beskrivelse heraf.

 

Alternative modeller til skolestruktur

På baggrund af høringssvarene har Center for Skole udarbejdet 4 alternative modeller for skolestruktur, der kan gennemføres uden ny offentlig høring. Hovedtrækkene i de alternative modeller er følgende:

 

Alternativ 1 – lukning af 5 skoler

Lukning af: Flakkebjerg, Vestermose, Boeslunde, Nørrevang og Tårnborg skoler.

Skælskør skole opretholdes med 0.-6. klasse.

Dalmose skole opretholdes med 0.-6.klasse.

Forslaget er primært foranlediget af høringssvarene fra Skælskør Skole.

 

Alternativ 2 – lukning af 3 skoler

Lukning af: Nørrevang, Vestermose og Boeslunde skoler.

Flakkebjerg skole opretholdes med 0.-6. klasse.

Tårnborg skole begrænses til 0.-6. klasse.

Dalmose skole opretholdes med 0.-9.klasse.

Skælskør skole opretholdes med 0.-9. klasse.

Forslaget er primært begrundet i de høringssvar, der ønsker fødeskoler i lokalområderne.

 

Alternativ 3 – lukning af 3 mindre skoler – flere fødeskoler

Lukning af: Boeslunde, Vestermose og Flakkebjerg skoler.

Skælskør opretholdes med 0.-6. klasse.

Nørrevang og Tårnborg skoler begrænses til 0.-6. klasse.

Dalmose skole bevares med 0.-9. klasse.

Forslaget er primært foranlediget af høringssvar, der ønsker lokale fødeskoler og opretholdelse af den særlige indsats på Nørrevangsskolen.

 

Alternativ 4 – lukning af 4 skoler

Lukning af: Boeslunde, Vestermose, Flakkebjerg og Nørrevang skoler.

Skælskør skole opretholdes med 0.-6. klasse.

Dalmose skole bevares med 0.-9. klasse.

Forslaget er overvejende begrundet i de høringssvar, der ønsker fødeskoler i lokalområderne.

 

Modellerne er i uddybet form vedhæftet som bilag sammen med det udsendte høringsforslag, således at de 5 forslag kan vurderes samlet.

 

Af modellerne fremgår:

· det samlede antal elever, der skal flyttes

· det gennemsnitlige elevtal på skolerne

· den enkelte skoles elevtal på hver årgang frem til 2018/2019

· lærernes procentvise tid til andre opgaver end undervisning på den enkelte skole, økonomi herudover samt andel af tosprogede elever frem til 2014/2015

· skolernes samlede økonomiske over/underskud efter indfrielse af det vejledende timetal og tid til øvrige opgaver frem til 2014/2015

· skolernes samlede driftsbesparelser i forhold til ledelse, bygningsdrift og afhændelse af bygninger

· afledte økonomiske konsekvenser i forhold til transport, anlæg mv.

 

Mindre distriktsændringer som følge af høringssvar

Center for Skole anbefaler, at Hyllerup bevares som del af Marievangsskolens distrikt. Der var i høringsmaterialet lagt op til at udvide Stillinge skoledistrikt med Hyllerup. I høringsmaterialet var Lille Valby og Slagstrup ligeledes del af Stillinge skoledistrikt. Center for Skole anbefaler, at begge områder flyttes til Nymarksskolen. Begge ændringer er medtaget i de alternative modeller.

 

Den videre proces

Center for Skole har udarbejdet en procesplan for elevflytninger. Det er ønsket at understøtte forældres og elevers mulighed for frit skolevalg. Alle forældre vil umiddelbart efter beslutningen om fremtidig skolestruktur modtage et brev om, hvilken distriktsskole deres barn vil tilhøre i den nye struktur samt information om mulighed for at søge barnet optaget på anden skole. Medio marts beslutter Center for Skole hvilke ønsker om frit skolevalg, der kan imødekommes. Beslutningen træffes ud fra de anvendte principper ved børnehaveklasseindskrivning, dog med mulighed for at elevtallet i den enkelte klasse kan overstige 25. Procesplanen fremgår af Hvidbogen.

 

Derudover skal der ifølge lovgivningen foretages nyvalg til skolebestyrelser på skoler, der lægges sammen, modtager nye elever på grund af ændring i skoledistriktet eller overtager en specialklasserække fra en anden skole. For at sikre en god fusionsproces med en åben og demokratisk dialog er der behov for et samarbejdsforum mellem skolebestyrelser på disse skoler i perioden fra vedtagelsen af ny skolestruktur til den 1. august 2012, hvor de nye bestyrelser kan træde i kraft. Center for skole har i samarbejde med skolelederne udarbejdet forslag til en guide med henblik på at informere om og understøtte skolerne i etablering af overgangsbestyrelser og gennemførelse af ekstraordinært skolebestyrelsesvalg. Forslaget fremgår af bilag.

 

I samarbejde med HR har Center for Skole udarbejdet en procesplan for forflyttelse af medarbejdere ved de berørte skoler. Endvidere har Center for Skole haft indledende drøftelser med Vej og Park samt Movia omkring revidering af busruter og sikring af skoleveje. Der er udarbejdet en procesplan herfor. Der skal desuden udarbejdes en procesplan for dialog med interessenter i de lokalområder, hvor der lukkes skoler.

 

Når skolestrukturen er besluttet, tilretter Center for Skole styrelsesvedtægten for skoleområdet. På mødet i marts behandler Udvalget for Børn, Uddannelse og Integration styrelsesvedtægten og sender den i høring i skolebestyrelser, MED-udvalg og faglige organisationer frem til medio april. Som led i behandlingen indgår blandt andet budgettildelingsmodellen. Høringssvar behandles på udvalgets møde i maj med henblik på endelig godkendelse af styrelsesvedtægten i Byrådet ultimo maj.

 

Indstilling

Skolechefen indstiller,

 

at Udvalget drøfter modellerne for fremtidig skolestruktur og anbefaler én overfor Byrådet

at Et eventuelt samlet driftsoverskud (reducerede udgifter til ledelse og bygningsdrift fratrukket ekstra udgifter til transport) anvendes til udvikling indenfor skoleområdet

at Et eventuelt overskud på skolerne disponeres på den enkelte skole til holddeling, tolærerordninger samt udvikling og styrkelse af fagligheden.

at Eventuelle anlægsudgifter afholdes af de i budget 2012-2015 afsatte rådighedsbeløb.

 

 

Beslutning i Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 13. februar 2012:

Fraværende:

Punktet bliver genoptaget på ekstraordinært udvalgsmøde den 20. februar kl. 13.

 

Beslutning i Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 20. februar 2012:

Fraværende:

Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet:

at underskud på de skoler der nedlægges dækkes af en tillægsbevilling via kassetræk.

at specialklasserækken fra Nørrevangsskolen overflyttes til Søndermarksskolen.

Udvalget anbefaler forvaltningens forslag til distriktsændringer. Hyllerup bevares som en del af Marievangsskolens distrikt. Lille Valby og Slagstrup tilknyttes Nymarksskolens distrikt.

Et eventuelt overskud på skolerne disponeres på den enkelte skole

At et eventuelt samlet driftsoverskud (reducerede udgifter til ledelse og bygningsdrift fratrukket ekstra udgifter til transport) anvendes til udvikling indenfor skoleområdet.

At eventuelle anlægsudgifter afholdes af de i budget 2012-2015 afsatte rådighedsbeløb.

 

V fremsender forslag om ændringer i forhold til nuværende skolestruktur. Lukning af Nørrevangsskolen og Vestermose. Tårnborg 0-6 klasse, Skælskør 0-6 klasse, Dalmose 0-6 klasse. Herudover anbefaler V at budgettildelingsmodellen ændres til en kombineret tildelingsmodel med 60 % af budgettet pr. elev og 40 tildeles pr. oprettede klasse, samt at der tilføres ekstra midler til området så alle elver kan få vejledende timetal. Der ønskes en beregning på modellen i overslagsårene.

 

S -anbefaler alternativ 3, med den ændring at Dalmose er fra 0-6 klasse. Principperne i rygsæksmodellen ønskes bevaret, der ønskes beregninger på en justeret rygsæksmodel der understøtter skolestrukturen og opfyldelse af det vejledende timetal.

 

SF tilslutter sig S anbefalinger. Herudover anbefales SF igangsat en høringsrunde der foreslår Stilling skole fra 0-6 klasse, samt lukning af Hashøjskolen. Der ønskes igangsat en proces med projektering af 2 nye skoler i Korsør og Skælskør.

 

O- anbefaler alternativ 2, med de ændringer at der først i 2015 tages stilling til Boeslunde Skole, når leasingaftalen kan opsiges. Tårnborg Skole fra 0-9 klasse. Det anbefales af Flakkebjerg Skole organiseres som landsbymodel. Der ønskes en beregning på modellen i overslagsårene.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. februar 2012:

Fraværende:

Forslagene fremsendes til Byrådet.

 

Niels O. Pedersen (A) har fremsendt ændringsforslag, som vedlægges byrådets dagsorden.

 

Udvalgsformændene mødes onsdag den 22. februar 2012 og drøfter forslagene.

 

 

Bilag

Bilag 2.1 Hvidbog vedrørende ny skolestruktur (pdf, 1,3 MB)

Bilag 2.2 Alternativ 1 - ny skolestruktur (pdf, 483,8 KB)

Bilag 2.3 Alternativ 2 - ny skolestruktur (pdf, 201,0 KB)

Bilag 2.4 Alternativ 3 - ny skolestruktur (pdf, 210,7 KB)

Bilag 2.5 Alternativ 4 - ny skolestruktur (pdf, 219,9 KB)

Bilag 2.6 Guide vedr. overgangsbestyrelser og ekstraordinært valg til skolebestyrelser (pdf, 193,6 KB)

Bilag 2.7 - Følgeskrivelse vedr. skolestruktur Alternativ 0 (pdf, 15,6 KB)

Bilag 2.8 - Alternativ 0. Forslag til skolestruktur i Slagelse Kommune 2012 (pdf, 43,4 KB)

Bilag 2.9 - Skolestruktur. Den videre proces (pdf, 35,0 KB)

Bilag 2.10 - Bilag 1 - Venstre - fra BUI møde 20. februar vedr. skolestruktur (pdf, 152,0 KB)

Bilag 2.11 - Bilag 2 - Dansk Folkeparti fra BUI `s møde 20. februar vedr. skolestruktur (pdf, 98,4 KB)

Bilag 2.12 - Bilag 3 - Socialdemokratiet og SF fra BUI`s møde 20. februar vedr. skolestruktur (pdf, 148,2 KB)

Bilag 2.13 - Bilag 4 - Forslag fra Jacob Borello, Sten Olsen og Niels O. Pedersen (pdf, 155,7 KB)

Indsat onsdag den 22. februar 2012

 

Hvad kom der ud af Lis Triblers forsøg på at nå et resultat onsdag aften?

Vi ved det ikke. Kun at det blev sent før man gik hjem. Vi har i dagens løb hørt et par meldinger om, at der måske kan nås en løsning. Socialdemokraterne bebrejder Venstre, at de hele tiden blokerer og ikke vil være med på en løsning.

Webmaster torsdag den 23. februar 2012

Lis Tribler kunne ikke etablere bred enighed om løsning på skolestrukturen

Der forhandles stadig. Borgmesteren havde besindet sig og Peter Lotinga var derfor også med til mødet. Gruppeformændene forsøger nu pr. telefon at nå frem til en løsning inden afgørelsen skal træffes mandag i byrådet.

Det der skiller parterne er Nørrevangsskolen siger gruppeformanden for DF Michael Gram.

Det er meget broget siger gruppeformanden for SF Jørgen Andersen. SF ønsker en løsning hvor det vedtages, at der indledes en høring om Stillinge skole og en lukning af Hashøjskolen. Herudover vil man have en aftale om, at man allerede nu indleder undersøgelser af at etablere en ny skole i Skælskør og en ny skole i Korsør til afløsning af de eksisterende. SF vil have visioner for fremtiden ind i den nye skolestruktur.

Vi drøfter nu rygsækmodellen siger gruppeformanden og formanden for BUI Stén Knuth. Vi vil have den opblødt, så der igen kan gives penge pr. klasse og ikke kun pr. elev.

Borgmester Lis Tribler hælder mest til det synspunkt, at man skal holde sig til den allerede vedtagne rygsækmodel, selv om den har den automatik i sig, at den uvægerligt vil lukke en del skoler. De kan simpelthen ikke overleve økonomisk med rygsækmodellen.

Politikerne har i øvrigt lagt bånd på sig selv og vil ikke udtale sig i sagen.

Gruppeformanden for S Flemming Erichsen ser optimistisk på sagen. Han mener man nok skal finde en løsning til mandag der kan give bredest mulig opbakning. Vi har nu to modeller i spil og jeg går i gang med at banke mit bagland på plads. Han vil dog ikke fortælle noget om de to modeller. Han ved dog godt at der er 3 socialdemokrater der vil noget andet. De vil bløde rygsækmodellen op med 20 millioner kroner og de vil ikke lukke nogen skoler. Nu gælder det om, at intet parti kommer op at hænge på denne sag til kommunevalget i november 2013. Han føler sig også overbevist om, at SF kan kigge langt efter at få deres forslag igennem. Jeg har sympati for forslagene om de nye skoler, men man kan ikke sælge nedlagte skoler og nye skoler koster mange penge.

KOMMENTAR:

Det er vor vurdering, at der næppe bliver nogen bred enighed. Vi tror at alle vil fremsætte deres eget forslag i byrådet. Venstre og Socialdemokraterne skulle kunne mønstre et flertal på 9 af de 10 venstrefolk og 8 af de 11 socialdemokrater - et flertal på 17.

Venstre vil sikkert forsøge i weekendens løb at få de 3 udbrydere fra socialdemokraterne Niels O. Pedersen, Jacob Borello Carlsen og Steen Olsen samt den konservative Niels Jørgensen og løsgængeren Peter Lotinga med i et forlig. Det skulle faktisk kunne lade sig gøre, da de ligger meget på linje med Venstre. Det kunne give et flertal på 19 mod 12 og ville stille Venstre gunstigt til et kommende kommunevalg. Kun lukke den allerede dødsdømte Nørrevangsskole og Vestermose skole og bløde rygsækmodellen op eller slet ikke lukke nogen skoler og give flere penge til skolerne - det må da have en gang på jord.

Taberne her bliver Socialdemokraterne og især SF. SF´s forslag er nok de mest relevante i hele skoledebatten. Der er for mange skoler med alt for få elever. Der skal ikke tilføres flere penge til at understøtte skoler, der ikke har et tilstrækkeligt elevgrundlag og de skoler hvor venstre har sine kernevælgere skal ikke gå fri. Det skriger dog til himlen, at man ikke vil lukke Nørrevangsskolen. 120-130 elever på en skole med plads til 967!

Det tror de næppe selv på i SF, men det er et herligt politisk drilleri. Problemet er bare, at SF ikke går i takt med vælgernes ønsker. SF er også landspolitisk på en selvmordskur.

Vi venter spændt. Der kan ske meget over en weekend.

Webmaster fredag den 24. februar 2012

  DER TRÆKKES I TRÅDENE

" ... JEG KUNNE SIGE MEGET MERE OM SAGEN, MEN DET VIL JEG IKKE ... Stén Knuth (V)

" ... DER KOMMER NÆPPE EN AFKLARING FØR MANDAG FORMIDDAG ... Michael Gram (DF) fra sin sygeseng

" ... VI DRØFTER STADIG SAGEN OG DER FOREGÅR ENDNU FORHANDLINGER ... Flemming Erichsen (S)

Ingen vil udtale sig nærmere. Mandag aften den 27. februar 2012 kl. 17.00 skal afgørelsen træffes i Byrådet. Der afholdes dog gruppemøder kl. 15.00. Her kan enkelte byrådsmedlemmer i de respektive partier meddele, at de ønsker at følge deres egen overbevisning i sagen - sådan er loven. Politikere er alene bundet af deres samvittighed og gruppeformænd og partiformænd kan ikke pålægge de enkelte medlemmer, at stemme på en bestemt måde.

Socialdemokraterne er dog ved at bløde op på rygsækmodellen. De kan godt nu - i den 11. time indse, at de ikke kan leve med et skolevæsen, hvor enkelte skoler ophober gæld, og der ikke er penge til vikartimer. Det kan ske ved at ændre på den nuværende tildelingsmodel - så nogen får mindre og andre mere. Man bliver nok også nødt til at tilføre skolevæsenet yderligere midler.

KOMMENTAR:

Det er ikke kønt at høre på. Det afspejler et byråd der har været splittet og ikke kan og vil samarbejde. Nu gælder det om at komme ud af det her med skindet på næsen. Man skulle jo nødig miste stemmer til kommunevalget i november 2013. Helt galt ville det jo være, hvis man mistede personlige stemmer.

Der tegner sig også et billede af et dybt, dybt utroværdigt Socialdemokrati. De har bedre end nogen vist, at den ondskabsfulde rygsækmodel ville lukke en hel del skoler af økonomiske grunde. Det var socialdemokratiet, der havde skabt denne  model og socialistisk folkeparti der bakkede den op og førte den ud i livet. Man var kolde over for, at der skulle fyres 150 skolelærere og uden at blinke skulle man lige spanke skolevæsenet økonomisk. Lærerne skulle man også lige presse til at bestille mere. Nu trækker man i land.

Det er tankevækkende, at det altid er de såkaldte arbejderpartier der har "røvrendt" de arbejdere - de så hårdnakket påstår, at være talsmænd for.

Det her får det ikke blot til at løbe en koldt ned af ryggen. Det er også meget uskønt at se på. Hvad tror man politikerlede kommer af?

Webmaster søndag den 26. februar 2012

 

På én skole er der konstateret forhøjet niveau af PCB i indeluften:

Nørrevangsskolen er ramt af forurening med PCB

Den er i forvejen lukningstruet

 

 

Mandag den 13. februar 2012

Pressemeddelelse

Skoler i Slagelse Kommune undersøgt for PCB

Slagelse Kommunes center for Drift og Anlæg har målt PCB-indholdet i indeluften

på 15 af kommunens skoler. På 14 skoler er der ikke fundet forhøjet

niveau af det sundhedsskadelige stof. På en enkelt skole, nemlig Nørrevangsskolen,

blev der målt forhøjet niveau i indeluften.

Syv skoler er ikke blevet undersøgt, eftersom de er bygget enten før eller efter

perioden 1950-77, hvor PCB blev brugt i byggematerialer. Se listen med

skoler nedenfor.

På Nørrevangsskolen har et eksternt analysefirma foretaget 10 målinger fordelt

over hele skolen. Tre af målingerne viser koncentrationer på henholdsvis

510, 720 og 2900 ng PCB/m3. De øvrige syv målinger ligger under den nedre

grænse på 300 ng PCB/m3. Derudover er der foretaget 15 prøver fra bygningsdele,

der viser, at de udvendige fuger med meget stor sandsynlighed er

den primære kilde til det forhøjede PCB-indhold i luftmålingerne.

Chefen for Drift og Anlæg Flemming B. Larsen slår fast, at der ikke er nogen

akut sundhedsfare:

”Når værdierne ligger mellem 300 og 3000 nanogram PCB pr. kubikmeter skal

man lægge en plan for, hvordan man på sigt får niveauet ned under 300, og

det skal ske inden for et år. Men for en sikkerheds skyld sætter vi med det

samme ind med ekstra rengøring og udluftning for at sænke niveauet. Derefter

skal vi have gennemgået skolen nærmere. Lige nu tyder det på, at PCB’en

stammer fra nogle udvendige vinduesfuger, men det skal vi have undersøgt

nærmere.”

Hjemmeside og hotline

Da skolerne holder efterårsferie i uge 7, vil forældre til elever på Nørrevangsskolen

samt medarbejdere blive orienteret pr. brev. Heri fremgår det, hvilke

initiativer der tages på kort sigt for at sikre den fortsatte brug af skolen.

På Slagelse Kommunes hjemmeside kan man læse mere om det sundhedsskadelige

stof PCB, der mellem 1950-77 blev brugt i blandt andet fugemasser,

termoruder og gulve. Adressen er slagelse.dk/pcb. Slagelse Kommunes Center

for Skole har desuden åbnet en PCB-telefon, hvor medarbejdere og forældre

til elever på Nørrevangsskolen kan få mere information. Derudover kan

man på pcbguiden.dk finde udførlig information om PCB. Her kan man også

læse om PCB i private hjem.

Flere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger, så kontakt:

· Chef for Drift og Anlæg Flemming B. Larsen, tlf. 28 80 14 25

· Skolechef Lena Lund Pedersen, tlf. 58 57 31 30

· Uddannelsesdirektør Vini Lindhardt, tlf. 58 57 91 41

13. februar 2012

PCB på skoler Side2/4

Slagelse Kommunes Center for Drift og Anlæg har vurderet sandsynligheden

for, at der findes PCB på kommunens 22 folkeskoler.

På én skole er der konstateret forhøjet niveau af PCB i indeluften:

· Nørrevangsskolen

På følgende skoler er der ikke fundet forhøjet niveau af PCB i indeluften:

· Baggesenskolen

· Broskolen

· Dalmose Skole

· Eggeslevmagle Skole

· Flakkebjerg Skole

· Hashøjskolen

· Hvilebjergskolen

· Nymarkskolen

· Skælskør Skole

· Stillinge Skole

· Søndermarksskolen

· Tårnborg Skole

· Vestermose Skole

· Vemmelev Skole

Følgende skoler er ikke undersøgt for PCB, fordi de er opført før 1950 eller

efter 1977. Da PCB kun blev brugt i byggematerialer i årene 1950-77 er risikoen

for PCB i indeluften minimal:

· Agersø Skole

· Antvorskov Skole

· Havrebjerg Skole

· Kirkeskovskolen

· Marievangskolen

· Omø Skole

· Storebæltskolen

Fakta om PCB Side3/4

· PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, og det er en

uønsket miljøgift.

· PCB kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og

ved hudkontakt. Fødevarer er den største kilde til PCB i kroppen

for befolkningen som helhed.

· PCB har været brugt i byggeriet i Danmark, men omfanget er

ukendt. Stoffet kan være til stede i bygninger, der er opført eller

renoveret i perioden 1950–1977.

· PCB blev brugt i byggematerialer som fx fugemasse og termoruder

frem til 1977 og i kondensatorer og transformatorer frem til 1986.

· PCB-holdige produkter og PCB-holdigt affald skal håndteres korrekt,

så vi undgår at sprede PCB til mennesker og miljø.

· PCB er forbudt at anvende i dag. Forbudet har været gældende for

byggematerialer siden 1977, og i alle andre sammenhænge siden

1986.

· PCB kan være helbredsskadelig, men formodes ikke at medføre

akut sygdom. Ved langvarig udsættelse for høje værdier er der set

skader på hud og forplantningsevne. Herudover er langtidsophobning

af PCB sat i forbindelse med skader på lever, skjoldbruskkirtel,

immunsystem og hormonsystem. Endvidere mistænkes PCB

for at være kræftfremkaldende.

· Særligt sårbare grupper er spædbørn samt gravide og ammende

kvinder.

Kilde: PCB-guiden.dk

 

14. februar 2012

SKOLESAG UDSÆTTES

Slagelse kommunes skoleudvalg prøvede hele mandag aften den 13. februar 2012, at nå til enighed om den nye skolestruktur.

Det lykkedes ikke.

 

"Vi kan ikke blive enige. Sagen bliver genoptaget næste mandag den 20. februar 2012."

 

... kunne udvalgets næstformand Emine Koca (S) udmelde sent på aftenen.

 Emine Koca (S)

15. februar 2012

VI BØR SÆTTE OS OP I HELIKOPTEREN OG FÅ ET HELHEDSSYN PÅ DET HER

For de første skal Nørrevangsskolen og PCB forureningen holdes helt ude fra skolestrukturdebatten.

Vi ved i dag ikke om det koster 3 eller 50 millioner kroner at få skolen renset.

Venstre bør nu melde klart ud hvad de mener.

Vi skal have lavet en løsning, der kan holde mere end 3 til 4 år.

"Der er nu lagt op til en afgørelse på mandag, hvor skolestrukturen først skal til debat i BUI-udvalget kl. 13.

Kl. 15 skal sagen så drøftes i Økonomiudvalget, hvor Stén Knuth (V) og Jørgen Andersen (SF) også har sæde.

Den endelige beslutning skal træffes på byrådsmødet mandag den 27. februar 2012 kl. 17."

Emine Koca tror ikke på, at der kan skabes enighed om sagen.

"- Jeg tror ikke, at det ender med hverken 31 eller 26 bag beslutningen", siger hun.

 

KOMMENTAR:

Det der mangler er at samtlige byrådspolitikere melder ud, hvor de står i sagen.

Så kan vi borgere se, hvem der vil finde en løsning for hele kommunen og de der lige for at tækkes den lokale vælgerskare skal have varetaget en lokal skoles interesser.

Vi er helt enige i, at det ikke skal være PCB-forureningen, der skal være afgørende for om Nørrevangsskolen skal lukkes. Det kan blive dyrt at rense op, men 50 millioner kroner er nok et tal, som nogen ønsker at få ind i debatten, for at fremme en bestemt skolestrukturløsning.

I øvrigt burde det jo være udvalgsformanden, der udtalte sig på udvalgets vegne i denne sag og ikke næstformanden. Måske er han optaget af vigtigere sager eller måske er han ved at gøre sig usynlig. Hvad ved vi.

Webmaster

16. Februar 2012

TRODS LØFTE TIL SOCIALDEMOKRATERNE MELDER VENSTRE UD NU:

Vi lukker Nørrevangsskolen og Vestermose skole.

Vi bløder lidt op på rygsækmodellen med 4 til 6 millioner kroner og tager en smule fra de store skoler og giver en smule til de små - det er den såkaldte "Ringsted model".

Skælskør skole og Tårnborg skole skal kun have 0. til 6. klasse.

""Jeg tror at denne løsning kan samle bred politisk enighed. Det skal den, for det er det eneste rigtige at gøre. Løsningen er også afbalanceret mellem by og land - og skoler der, hvor der er børn. Nørrevangsskolen må lukkes fordi der er for mange 2-sprogede elever, der bør spredes ud blandt de mere ressourcestærke børn. Dertil kommer PCB-problematikken, som kan koste mellem 10 til 50 millioner kroner.

Nu har vi meldt ud hvor Venstre står - og så kan vi jo kun håbe, at S og SF også melder ud.

Sådan udtalte Venstres gruppeformand og udvalgsformand for BUI (Skoleudvalget) sig torsdag.

EMINE KOCA ER RYSTET OVER STÉN KNUTHS UDMELDING

Vi havde en klokkeklar aftale om ikke at udtale os før mandag. Nu har vi stået og sagt, at nu ville vi gå tilbage til vore respektive baglande og så vende tilbage mandag. Jeg kommer ikke med nogen udmelding nu selv om Stén efterlyser den - vi venter som aftalt til mandag.

" Jeg mener ikke Venstres model  giver "verdens bedste folkeskole". Hvordan tror Stén Knuth, at skaber verdens bedste skole ved at tage 55 millioner kroner og så skyde 4 til millioner kroner ekstra ind. Jeg tvivler da også meget på, at det her kan samle bred enighed.

Sådan udtalte næstformanden i BUI (Skoleudvalget) Emine Koca sig efter at hun var blevet bekendt med Venstres artikel, som hun fik en kopi af fra SJÆLLANDSKE.

KOMMENTAR:

Så kom Venstre med en udmelding. Det finder vi er fint. Stén Knuth er udvalgsformand, men han er også gruppeformand og det er som sådan han udtaler sig. Hvis han ikke må udtale sig, hvorfor må Emine Koca så - der kun er næstformand i udvalget og ikke er gruppeformand for Socialdemokraterne? Hun bad jo netop Stén om at melde ud. Kan hun ikke huske hvad hun selv siger.

Vi undrer os dog over at Venstre sådan lige kan sende en artikel til SJÆLLANDSKE og så få den i avisen. Vi tror at der har været tale om et læserbrev eller måske snarere en artikel lavet af en journalist på SJÆLLANDSKE i samarbejde med Stén Knuth. Det er der intet odiøst i - det er sådan tingene fungerer.

Vi synes løsningsforslaget ikke er så ringe endda. Med den uenighed der er i sagen mellem byrådspolitikerne i byrådet - så kunne det her være et kompromis for at få lukket sagen i første omgang. Man kan jo sagtens bløde mere op på mandag.

 

Webmaster den 17. februar 2012 - nu gider jeg ikke skrive mere - jeg har været snotforkølet et par dage - er tung i hovedet som bly - er betændt i øjnene - hoster og snøfter og drikker kamillethe. For et øjeblik siden hostede og nyste jeg spontant så computerskærmen driver af slim og snot. Nu renser jeg af med skærmrens og går under dynen. Er der masser af stavefejl, så skyldes det den uklare skærm.

Ovenstående presseklip er taget fra Søndagsavisen 17-19. februar 2012 - Webmaster - Indsat 17.2.2012

 

SÅ KOM CENTER FOR

 SKOLES

 HØRINGSSVAR TIL

 DEN NYE

 SKOLESTRUKTUR

 

DE KALDER DET EN

 HVIDBOG

"En tematiseret opsamling.

Nu skal I bare træffe

et og kun et valg:

ONESHOT"

Skolechefen Lena Lund

Inspirationskilden er de 119 høringssvar, der er indkommet i høringsfasen.

Man giver også alternativer, der som bekendt er et valg mellem 2 muligheder, men de giver hele fire.

Man bruger også rigtig mange ord på, at forklare sig.

Problemet er bare det, at når man ikke selv har styr på det hele, så bliver forklaringerne derefter.

 

Dagsorden 13-02-2012 (Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget)

3. Ny skolestruktur 2012/13

 

Sagsnr.: 330-2011-215217 Dok.nr.: 330-2012-69581 Åbent

Kompetence: BY

 

Sagens indhold

På møde den 31. oktober 2011 besluttede Byrådet at sende forslag til ny skolestruktur i høring. Forslaget indebar lukning af seks skoler. Efter otte ugers høring skal Byrådet nu træffe beslutning om den fremtidige skolestruktur.

 

Ved Byrådets omkonstituering i januar 2011 blev der indgået en politisk aftale om en langsigtet organisering af skoleområdet inden 2014. Målsætningen var at:

· skabe en fremragende folkeskole

· højne uddannelsesniveauet, der er indiskutabelt for lavt

· skabe en struktur hvor skolerne er fagligt og økonomisk bæredygtige

· sikre høj faglighed og elevernes motivation

· skabe attraktive arbejdspladser

· inddrage udviklingen i elevtallet

· tage bosætningspolitikken i betragtning

· tage ”rygsæksmodellen” som udgangspunkt

 

I 2010 vedtog Byrådet at reducere skolebudgettet med 55 mio. kr. fra skoleåret 2011/12 samt indføre den såkaldte ’rygsæksmodel’. Formålet var, at nedbringe udgifterne pr. elev til landsgennemsnittet og udjævne forskelle i udgifter pr. elev mellem skoler. Disse ændringer udfordrer skolerne på grund af den nuværende struktur. Svingende (lave) klassekvotienter bevirker, at:

· 1/3 af eleverne ikke får det vejledende timetal

· 12 skoler samlæser klasser i 10-90 % af undervisningen

· To skoler samlæser klasser på tværs af årgange i alle timer

 

Formålet med forslaget til ny struktur er at sikre, at alle kommunens elever fortsat kan tilbydes det vejledende timetal og holddeling, samt at 13% af lærernes arbejdstid kan prioriteres til andre opgaver end undervisning, blandt andet kompetenceudvikling.

 

Høringssvar

Der er i høringsperioden indkommet 119 høringssvar. 71 fra forældre, forældregrupper, støttegrupper, medarbejdere og borgere i øvrigt. Og 48 fra bestyrelser og MED-udvalg i skoler og dagtilbud mm. Indlæg i pressen og politiske indlæg, der ikke er stilet til Center for Skole som direkte høringssvar er ikke medtaget. Samtlige høringssvar er sendt til Byrådet og findes på

http://www.slagelse.dk/Boern+og+unge/Skoler+og+SFO/Ny+skolestruktur/Ny+skolestruktur.htm

 

Center for Skole har gennemgået høringssvarene og udarbejdet en tematiseret opsamling, der fremgår af bilaget ’Hvidbog’. Ud over tværgående temaer er høringssvarene samlet i forhold til hver enkelt skole.

 

Der er ikke noget entydigt budskab i høringssvarene. Indenfor stort set alle temaer er der modsatrettede holdninger – ellers er det kun en del af høringssvarene, der udtrykker sig om temaet. Hvis man skal pege på en tendens, er det ønsket om at den enkelte skole er økonomisk bæredygtig.

 

I høringssvarene er der blandt andet:

· Tilslutning til visionen og målsætningen om, at alle skoler skal være fagligt, pædagogisk og økonomisk bæredygtige

· Forslag til, hvordan de enkelte skoler kan blive økonomisk bæredygtige

· Forslag til ændret budgettildelingsmodel

· Fremhævelse af, at det er nødvendigt at lukke skoler

· Fremhævelse af, at skolen i et lokalområde er væsentlig for at tiltrække og fastholde børnefamilier mv. samt at der ikke er sammenhæng mellem bosætningspolitik og oplægget til ny skolestruktur

· Fremhævelse af værdien ved et trygt og overskueligt miljø blandt andet i forhold til inklusion

· Bekymring for, om det faglige niveau kan opretholdes ved fusioner

· Spørgsmålstegn ved, om høj klassekvotient, store skoler eller god økonomi er ensbetydende med høj faglighed

· Ønske om, at andelen af tosprogede elever på den enkelte skole ikke bliver for høj

· Tilslutning til en struktur, der bygger på ’en skole – en matrikel – en ledelse – en bestyrelse’

· Bekymring for, om den nye struktur gør et frit skolevalg umuligt. Dels fordi der bliver færre skoler i et geografisk område. Og dels fordi mangfoldigheden i skoletyper indskrænkes.

· Påpegning af behov for sikring af farlige skoleveje

· Ønske om, at skolernes ledelse og administration styrkes

· Ønske om, at fusionerede skoler ikke overtager et oparbejdet økonomisk underskud

· Efterlysning af uddybende materiale og påpegning af mangler/fejl i høringsmaterialet

· Ros til den inddragende proces

· Efterlysning af en langtidssikret løsning og efterfølgende ro på skoleområdet.

 

Uddybende materiale - Hvidbog

Center for Skole har på baggrund af spørgsmål stillet i høringssvarene udarbejdet en række supplerende redegørelser med videre, der er samlet i den før omtalte ’Hvidbog’.

 

I Hvidbogen er uddybende beskrivelser af prognosegrundlaget og skolelukningers konsekvenser for nærmiljøet blandt andet i forhold til huspriser, udvikling i tilflytning, dagligvarehandel og fritidsliv. Sandsynligheden for øget søgning til privatskoler og de økonomiske konsekvenser heraf er estimeret. Ligeledes er der beregnet på ændringer i skatteindtægter, og udgifter til transport og anlæg er estimeret. Derudover er skolernes økonomi og forventede over/underskud, elevtal og kapacitet samt processen for anlæg og flytning af elever beskrevet. Sammenhængen mellem oplægget til skolestruktur og sundhedspolitik er belyst. Sidst er beregnet på alternativer til den nuværende budgettildelingsmodel.

 

Teknik og Miljøudvalget har ultimo 2011 igangsat analyse af PCB-risikoen på skolerne. Resultatet af denne analyse vil foreligge på Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalgets møde den 13. februar 2012.

 

Muligheder for beslutning om skolestruktur ud over høringsforslag

Center for Skole kan oplyse, at Byrådet har følgende muligheder for at vedtage en anden struktur end den offentliggjorte, uden en ny offentlig høring:

 

· Distriktsgrænserne kan ændres. Også, hvis en nedlagt skoles distrikt skal fordeles på to distrikter i stedet for tre distrikter.

· Overbygningselever kan flyttes fra en skole til en anden. Det er ikke en hindring, at overflytningen sker til et distrikt, der ikke grænser op til elevernes fødeskole.

 

Der kan være ændringer i forholdet til høringsoplægget, hvor der skal indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

 

Hvidbogen giver en uddybende beskrivelse heraf.

 

Alternative modeller til skolestruktur

På baggrund af høringssvarene har Center for Skole udarbejdet 4 alternative modeller for skolestruktur, der kan gennemføres uden ny offentlig høring. Hovedtrækkene i de alternative modeller er følgende:

 

Alternativ 1 – lukning af 5 skoler

Lukning af: Flakkebjerg, Vestermose, Boeslunde, Nørrevang og Tårnborg skoler.

Skælskør skole opretholdes med 0.-6. klasse.

Dalmose skole opretholdes med 0.-6.klasse.

Forslaget er primært foranlediget af høringssvarene fra Skælskør Skole.

 

Alternativ 2 – lukning af 3 skoler

Lukning af: Nørrevang, Vestermose og Boeslunde skoler.

Flakkebjerg skole opretholdes med 0.-6. klasse.

Tårnborg skole begrænses til 0.-6. klasse.

Dalmose skole opretholdes med 0.-9.klasse.

Skælskør skole opretholdes med 0.-9. klasse.

Forslaget er primært begrundet i de høringssvar, der ønsker fødeskoler i lokalområderne.

 

Alternativ 3 – lukning af 3 mindre skoler – flere fødeskoler

Lukning af: Boeslunde, Vestermose og Flakkebjerg skoler.

Skælskør opretholdes med 0.-6. klasse.

Nørrevang og Tårnborg skoler begrænses til 0.-6. klasse.

Dalmose skole bevares med 0.-9. klasse.

Forslaget er primært foranlediget af høringssvar, der ønsker lokale fødeskoler og opretholdelse af den særlige indsats på Nørrevangsskolen.

 

Alternativ 4 – lukning af 4 skoler

Lukning af: Boeslunde, Vestermose, Flakkebjerg og Nørrevang skoler.

Skælskør skole opretholdes med 0.-6. klasse.

Dalmose skole bevares med 0.-9. klasse.

Forslaget er overvejende begrundet i de høringssvar, der ønsker fødeskoler i lokalområderne.

 

Modellerne er i uddybet form vedhæftet som bilag sammen med det udsendte høringsforslag, således at de 5 forslag kan vurderes samlet.

 

Af modellerne fremgår:

· det samlede antal elever, der skal flyttes

· det gennemsnitlige elevtal på skolerne

· den enkelte skoles elevtal på hver årgang frem til 2018/2019

· lærernes procentvise tid til andre opgaver end undervisning på den enkelte skole, økonomi herudover samt andel af tosprogede elever frem til 2014/2015

· skolernes samlede økonomiske over/underskud efter indfrielse af det vejledende timetal og tid til øvrige opgaver frem til 2014/2015

· skolernes samlede driftsbesparelser i forhold til ledelse, bygningsdrift og afhændelse af bygninger

· afledte økonomiske konsekvenser i forhold til transport, anlæg mv.

 

Mindre distriktsændringer som følge af høringssvar

Center for Skole anbefaler, at Hyllerup bevares som del af Marievangsskolens distrikt. Der var i høringsmaterialet lagt op til at udvide Stillinge skoledistrikt med Hyllerup. I høringsmaterialet var Lille Valby og Slagstrup ligeledes del af Stillinge skoledistrikt. Center for Skole anbefaler, at begge områder flyttes til Nymarksskolen. Begge ændringer er medtaget i de alternative modeller.

 

Den videre proces

Center for Skole har udarbejdet en procesplan for elevflytninger. Det er ønsket at understøtte forældres og elevers mulighed for frit skolevalg. Alle forældre vil umiddelbart efter beslutningen om fremtidig skolestruktur modtage et brev om, hvilken distriktsskole deres barn vil tilhøre i den nye struktur samt information om mulighed for at søge barnet optaget på anden skole. Medio marts beslutter Center for Skole hvilke ønsker om frit skolevalg, der kan imødekommes. Beslutningen træffes ud fra de anvendte principper ved børnehaveklasseindskrivning, dog med mulighed for at elevtallet i den enkelte klasse kan overstige 25. Procesplanen fremgår af Hvidbogen.

 

Derudover skal der ifølge lovgivningen foretages nyvalg til skolebestyrelser på skoler, der lægges sammen, modtager nye elever på grund af ændring i skoledistriktet eller overtager en specialklasserække fra en anden skole. For at sikre en god fusionsproces med en åben og demokratisk dialog er der behov for et samarbejdsforum mellem skolebestyrelser på disse skoler i perioden fra vedtagelsen af ny skolestruktur til den 1. august 2012, hvor de nye bestyrelser kan træde i kraft. Center for skole har i samarbejde med skolelederne udarbejdet forslag til en guide med henblik på at informere om og understøtte skolerne i etablering af overgangsbestyrelser og gennemførelse af ekstraordinært skolebestyrelsesvalg. Forslaget fremgår af bilag.

 

I samarbejde med HR har Center for Skole udarbejdet en procesplan for forflyttelse af medarbejdere ved de berørte skoler. Endvidere har Center for Skole haft indledende drøftelser med Vej og Park samt Movia omkring revidering af busruter og sikring af skoleveje. Der er udarbejdet en procesplan herfor. Der skal desuden udarbejdes en procesplan for dialog med interessenter i de lokalområder, hvor der lukkes skoler.

 

Når skolestrukturen er besluttet, tilretter Center for Skole styrelsesvedtægten for skoleområdet. På mødet i marts behandler Udvalget for Børn, Uddannelse og Integration styrelsesvedtægten og sender den i høring i skolebestyrelser, MED-udvalg og faglige organisationer frem til medio april. Som led i behandlingen indgår blandt andet budgettildelingsmodellen. Høringssvar behandles på udvalgets møde i maj med henblik på endelig godkendelse af styrelsesvedtægten i Byrådet ultimo maj.

 

Indstilling

Skolechefen Lena Lund (webm. tilf.) indstiller,

 

at Udvalget drøfter modellerne for fremtidig skolestruktur og anbefaler én overfor Byrådet

at Et eventuelt samlet driftsoverskud (reducerede udgifter til ledelse og bygningsdrift fratrukket ekstra udgifter til transport) anvendes til udvikling indenfor skoleområdet

at Et eventuelt overskud på skolerne disponeres på den enkelte skole til holddeling, tolærerordninger samt udvikling og styrkelse af fagligheden.

at Eventuelle anlægsudgifter afholdes af de i budget 2012-2015 afsatte rådighedsbeløb.

 

Bilag

330-2012-92262

Bilag 3.1 Hvidbog vedrørende ny skolestruktur

330-2012-94586

Bilag 3.2 Alternativ 1 - ny skolestruktur

330-2012-94590

Bilag 3.3 Alternativ 2 - ny skolestruktur

330-2012-94619

Bilag 3.4 Alternativ 3 - ny skolestruktur

330-2012-94618

Bilag 3.5 Alternativ 4 - ny skolestruktur

330-2012-79249

Bilag 3.6 Guide vedr. overgangsbestyrelser og ekstraordinært valg til skolebestyrelser

 

Indsat af Webmaster den 9. februar 2012

 

KOMMENTAR:

 

Vi vidste det. Man kunne ikke dy sig i skoleforvaltningen. Der har man en driftig skolechef Lena Lund.

 

I stedet for at optrykke alle høringssvarene i en hvidbog valgte man, at lave sin egen.

 

... vi har lige lavet en tematisk sammenfatning - en slags hvidbog

 

Lystigt kommenterer man det indkomne - giver forklaringer - plukker ud og sammenfatter for at fremme sit eget.

 

Man mener endda - på grundlag af høringssvarene - at man kan nå det resultat, at der nu er fire valgmuligheder. Det er ren manipulation.

 

I de to af disse overlever Tårnborg Skole, men alene med 0. - 6. klasse. Den skal være fødeskole. Det kræver dog lige, at man skal have fat i 0. - 6. klasse eleverne på Baggesenskolen og Broskolen.

 

Til gengæld skal 7. - 10. klasse den modsatte vej.

 

Det kræver lige ændring af nogle skoledistrikter og valg af nye skolebestyrelser. Skoledistrikterne er man efter skoleloven nødt til lige at lave lidt høring på.

 

Alt det her papir og alternativer og "jeg skal komme efter dig - skal jeg" er evigt ligegyldigt.

 

Socialdemokraterne og Venstre arbejder på højtryk, for at få skabt bredest mulig opbakning til en opblødning af rygsækmodellen og det indebærer, at et flertal i byrådet finder deres alternativ til det her. De er også de eneste, der nu kan skære igennem.

 

Nu er vi gennem 2½ år blevet fyldt med rapporter fra snart sagt alle og der er holdt - vi ved snart ikke - hvor mange møder. Det har kostet borgerne en formue. Resultatet er, at vi ikke er kommet videre og at skoleforvaltningen ikke entydigt kan pege på en løsning så vi siger: "Ja, det er sådan det skal være. Det er kvikt, gennemtænkt og langtidsholdbart".

 

Nu sidder vi alle i vor egen lille skyttegrav og slås for vort.

 

Vi mangler PCB undersøgelsen, men den skulle være klar til mandag den 13. februar 2012, hvor udvalget drøfter alt det her. Det har de nu allerede gjort i de enkelte partier.

 

Efter den 13. skal indstillingen fra BUI i Økonomiudvalget og så kommer afgørelsens time den 27. i Byrådet.

 

Nå, nu kan udvalgsmedlemmerne da få weekenden til at gå med at blive belært af forvaltningsapparatet. Det har efter vor mening ikke kun vejledt, men har også lige skulle fremme egne ideer. Det er det vi alle får knopper af.

 

Vi er glade for, at vi sendte vort høringssvar til samtlige byrådspolitikere og modtog deres kommentarer og svar.

 

Webmaster

 

 

Lad os hjælpe skoler forskelligt

DEBAT:

Af Stén Knuth (V)

Formand for Børne, uddannelses- og integrationsudvalget

 

Formanden skriver i SJÆLLANDSKE onsdag den 8. februar2012:

Venstre vil holde fast i, at hvis vi skal behandle skolerne ens, skal vi behandle dem forskelligt.

Forleden dag i SJÆLLANDSKE er jeg blevet citeret for, at Venstre vil forskelsbehandle skolerne i forhold til økonomi, da skolerne har forskellige vilkår at arbejde under.

Store - små skoler, socioøkonomisk, land og by o.s.v. - det giver rigtig god mening at tage højde for den enkelte skoles vilkår og udfordringer.

I Venstre vil vi gå endnu videre, når der skal resursetildeles.

Vi vil inden den endelige beslutning om ny struktur i forhandlingerne blandt andet drøfte, om skoler med særlige udfordringer i forhold til faglighed skal have en særlig opmærksomhed.

Vi ved jo i dag, hvilke skoler der præsterer høj faglighed. Hvor der er lavt fravær. Hvor eleverne netop får de kompetencer, der sikrer de unge muligheden for, at kunne gennemføre en uddannelse.

Skal vi ikke bare være modige og sige det højt, alle ved - og så gøre noget ved det?

Vi ønsker at drøfte/forhandle - skal vi ikke udfordre/støtte/hjælpe de skoler, som ligger under gennemsnit

Skal de have flere resurser, mere opmærksomhed, hjælp til at få sparring på skoler hvor de præsterer over middel (best practise), skal de have egen vejledning m.m.

I Venstre vil vi også meget gerne drøfte mulighederne for et større samarbejde mellem den kommunale folkeskole og fri/privatskoler, for det er i spændet mellem privat og offentlig, vi finder bedre løsninger og det er i det spænd, innovation opstår. Altså når vi bliver forstyrret på vores praksis.

Ingen skal være i tvivl om, at Venstre vil have en folkeskole i verdensklasse.

Vi tror på, at skolerne skal behandles forskelligt og helt individuelt og vi tror fortsat på, at vi har et helt skolevæsen i hele Slagelse kommune.

 

 

 

 

KOMMENTAR:

... ikke al det managementsnak

 

Indsat af Webmaster den 8. februar 2012 og opdateret den 11. februar 2012

 

Gad vist hvad det er som Venstre vil sige højt og som alle ved?

 

Ja, naturligvis er elevsammensætningen forskellig fra skole til skole.

 

Nogle skoler får de "tunge" elever, der kræver flere økonomiske midler end de skole der får de "lette" elever. Det er ikke visdom, der er et faktum.

 

Jeg vil i al beskedenhed bede VENSTRE om - i sin visdom - ikke at udfordre, sparre, vejlede eller på en eller anden udefinerbar måde finde løsninger af innovativ karakter i spændet mellem privat og offentligt skolevæsen, men blot at opgive rygsækmodellen og give de enkelte skoler de resurser, de har brug for i forhold til den opgave de skal løse.

 

Det er ligesom med husholdningspengene.

 

Får lillemor ikke tilstrækkeligt med penge i pungen, fordi far bruger dem på fodboldvennerne, vennernes fremtidsdrømme om fyrtårne og til støtte for alle fars herlige venner i det driftige nærings- og erhvervsliv, der helst ikke skal belastes af udgifter til den fælles husholdningskasse

- Ja, så kommer der ikke lækre oksebøffer på bordet, men kun frikadeller fyldt med luft, mel, rasp og havregryn - og kun en til hver!

 

Her nytter det ikke at sparre, vejlede, udfordre eller at finde innovative løsninger til lillemor. Der er kun en ting der dur  - og det er flere klejner i husholdningspungen.

 

Nå, men det var vist også det du ville sige - ikke Knuth?

 

Vi bliver nødt til at sige, at vi glæder os. Nok er julen et overstået kapitel, men nu skulle der jo gerne komme en julegave fra BUI-udvalget mandag den 13. februar. Du sætter skub i vore forventninger Stén. Du vil jo have en skole i Verdensklasse! Ikke mere og ikke mindre.

 

Du er noget uklar i mælet med dine udtalelser Stén. Vi forstår ikke lige det der med, at vi skal behandle vore skoler forskelligt, for at de kan blive behandlet ens. Det er vi meget spændte på at få mere at vide om.

 

Endelig er vi fulde af forundring over din udmelding om et kommende samarbejde mellem private- , fri- og offentlige skoler. Du kan selvfølgelig ikke få plads i dit lille beskedne læserbrev til at forklare dig tydeligt, for det kræver sikkert en meget omfangsrig uddybning og forklaring.

 

Det er også en fin udmelding fra din side om, at nu skal vi være modige - du mener vist, at du skal være modig, når du skal træffe afgørelse om den nye skolestruktur. Gælder denne udtalelse kun for dit vedkommende eller gælder det også de andre venstrefolk eller måske hele byrådet?

 

Vi glæder os til at høre mere, men bliver ikke overraskede hvis vi ikke får svar.

 

 

Må vi bede om noget sund fornuft og ikke alt det managementsnak. Det er sådan man lærer at udtrykke sig på Copenhagen Business School - det vi tidligere kaldte en handelshøjskole. På en sådan er jeg engang blevet belært om, at enhver kvalitetsforbedring af et produkt er en forandring af produktet, der øger merindtjeningen. Eksempelvis vand i vin, osteforlænger, kødlim, store emballager med megen luft, krukker med dobbeltbund, tilsætning af farvestof til smør, vitamintilsætning til billig usund saftevand og tvivlsomme læskedrikke, marmelade og jeg ved ikke hvad, indbygget forældelse i varerne så deres levetid blev begrænset - elektronik der går i stykker, biler der ruster, uforståelige formuleringer i forsikringspolicer og så videre er kvalitetsforbedringer for de giver de rigtige tal på bundlinjen. Her blev snyd, plat og uhæderlighed til kvalitet.

Webmaster

 

 

 

KLIP FRA 27.JAN TIL 10. FEB. 2012 - UGEAVISEN - SØNDAGSAVISEN - KORSØRPOSTEN INDSAT AF WEBMASTER 2.,5. og 11. FEB.2012

Du kan se 7a´s avis længere nede på denne side

 

SOCIALDEMOKRATERNE OG VENSTRE I BYRÅDET ER PÅ VEJ MED EN LØSNING

 

... DE KAN IKKE LEVE MED - SOM DE TO STØRSTE PARTIER I BYRÅDET, AT DER IKKE FINDES EN LØSNING EFTER DEN TUMULT, DER HAR VÆRET DE SENESTE TO ÅR

 

... ALT TYDER PÅ AT FLAKKEBJERG, TÅRNBORG OG SKÆLSKØR OVERLEVER

 

... MAN ER OGSÅ SINDET AT BLØDE RYGSÆKMODELLEN OP

 

... DET ER GRUPPEFORMÆNDENE FLEMMING ERICHSEN (S) OG STÉN KNUTH (V), DER LIGE SKAL HAVE DEN LØSNING PÅ PLADS. BORGMESTEREN LIS TRIBLER (S) ER OGSÅ INDE OVER DET HER.

Indsat af Webmaster torsdag den 26. januar 2012. Presseklippet er fra UGENYT NR. 4.

 

kommentar:

Vi er ikke overraskede. Nogen skal vise ansvarlighed og forholde sig konkret til det her.

 

Det er en kendsgerning, at der er alt for mange og for store skoler til alt for få elever.

 

Lad os blot nævne Nørrevangsskolen som et eksempel. Der er plads til 967 skoleelever, men der går kun 200 elever fra skoledistriktet, der rummer et område med store socioøkonomiske problemer og tosprogede elever.

 

100 elever kommer fra andre skoledistrikter og går i 9. og 10. klasse. Det er blandt andre elever med skolevanskeligheder. Det giver 300 skoleelever i alt. Det er en overkapacitet på 667 pladser.

 

Vi mener også, at det vil gavne integrationen, at de tosprogede elever og elever med en dårlig socioøkonomisk baggrund fordeles på flere skoler med mere ressourcestærke børn. Det var hvad der skete med Tårnborg Skole for en del år siden. Det aflastede Broskolen og var og er en succes.

 

Det er også klogt, at de to bærende politiske partier i byrådet bringer den sag på plads. Det er politisk samarbejde mellem de to betydeligste fløje. Lykkes det, så har de vist ansvarlighed og sætter de andre skakmat i det politiske fedtspilleri om at redde sig stemmer på denne sag.

 

De har intet at frygte til det kommende kommunevalg - det har alle de andre.

Webmaster

 

Smedens søn har det svært på universitetet

Britta Søndergaard | 11. februar 2012


Børn fra arbejderklassen oplever stadig en kulturel kløft på de højere uddannelser, viser ny undersøgelse
 

Ved det traditionsrige immatrikulations-arrangement, her på Københavns Universitet, mødes alle de nye håbefulde studerende.

 

Men børn fra arbejderklassen oplever stadig en kulturel kløft på de højere uddannelser, viser ny undersøgelse

- J¯rgen True/Scanpix Danmark

Trods årtier med SU og gratis universitetsuddannelse har unge fra arbejderklassen det svært på universitetet. De føler sig fremmede i den akademiske verden, har svært ved at knække de kulturelle koder og klarer sig også dårligere fagligt end unge fra akademikerhjem.


Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse, hvor forskere fra Københavns og Aalborg Universiteter har interviewet 60 unge med forskellig social baggrund om deres oplevelse af at være studerende.


"De unge fra uddannelsesfremmede hjem har i højere grad end unge fra akademikerhjem en oplevelse af ikke at høre til. De er trådt ind i et miljø, hvor de oplever, at nogle af de andre studerende føler sig hjemme. De har ofte ikke så høje faglige ambitioner som unge fra akademikerhjem, og de føler sig tit alene," siger post.doc. Jens-Peter Thomsen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

En ung medicinstuderende, der er blevet interviewet, udtrykker det sådan:

"Jeg følte ikke noget tilhørsforhold til min klasse på studiet. Mine forældre er ikke læger og akademikere, så de kunne ikke hjælpe mig med at knække koden. Der var ikke nogen hjælp at hente, så jeg var helt alene."

Undersøgelsen viser dog også, at det er nemmere for håndværkerens og specialarbejderens børn at gebærde sig på klart erhvervsrettede studier. Samtidig er der store forskelle mellem uddannelserne.

Arkitektskolen og musikkonservatoriet tiltrækker flest studerende fra akademikerhjem, mens flere arbejderbørn vælger ingeniørstudiet. Hvor der på Københavns og Roskilde Universiteter er 11 gange så mange akademikerbørn som arbejderbørn, er der flere mønsterbrydere på Aalborg Universitet. Her går der tre gange så mange akademikerbørn som arbejderbørn.

"Set fra et retfærdighedsperspektiv er det et problem, at der er en systematisk ulighed i adgangen til universitetsuddannelse. Historisk har der været en forståelse af, at vi lever i et velfærdssamfund, hvor alle, der gerne vil, kan tage uddannelse. Det, at vi har gratis uddannelse og et relativt generøst SU-system, har nok været en form for sovepude," siger Jens-Peter Thomsen, som henviser til, at diskussionen om den sociale kløft i adgangen til universitetsuddannelse fylder mere i lande som Storbritannien og USA.

Studieleder Per Christian Andersen fra Syddansk Universitet mener også, at Danmark har for lidt fokus på den sociale skævhed blandt de studerende.

"Vi ved, at studerende fra uddannelsesfremmede hjem støder panden mod en række uhåndgribelige kulturelle faktorer. I England og Irland tilbyder flere universiteter introduktionsår til unge fra hjem uden tradition for uddannelse," siger Per Christian Andersen.

Regeringens målsætning er, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, og at 25 procent skal kunne smykke sig en akademisk titel. Derfor er det ifølge den radikale uddannelsesminister Morten Østergaard afgørende, at universiteterne bliver bedre til at rekruttere fra alle sociale lag.

"Men der er også lyspunkter. I Aalborg er studierne meget projektorienterede, og de studerende der gennemfører på kortest tid. Jeg vil ikke bestemme, hvordan universiteterne skal undervise, men det er vigtigt, at de studerende ikke er overladt til sig selv, hvis vi skal tiltrække og fastholde unge fra ikke-akademiske hjem," siger Morten Østergaard.

Uddannelsesministeren vil derfor lade spørgsmålet om undervisningskvalitet indgå som et af målene, når ministeriet til foråret laver treårige kontrakter med universiteterne.

Indsat af Webmaster den 12. februar 2012

KOMMENTAR:

Det er interessant, det der bliver fremført her. Fænomenet er ikke ukendt. Det har altid været der. Det er stadig sådan i vort samfund, at ens muligheder her i livet er afhængigt af fra hvilket miljø man kommer.

Korsør har eksempelvis aldrig haft et gymnasium. Skulle man have en studentereksamen måtte man til Slagelse. Mange unge med en arbejderbaggrund har gennem årene givet udtryk for den kulturkløft, der var.

Måske er der blødt op på det.

Der findes en bog, det er en ung fra Korsør der kommer gennem systemet og fortæller om sit liv - du kender den måske. Han flytter til København. Han fortæller, at når han senere tog turen til Korsør, måtte han åndeligt omstille sig når han passerede Slagelse. I Korsør udgjordes intelligentsiaen af den lokale degn og skolelæreren.

Det er også en kendsgerning, at vejen til de bedste stillinger i det akademiske miljø - ifølge uskrevne men registrerbare kendsgerninger forudsætter det, "at man hører til i miljøet" - her er forældrebaggrund afgørende.

Statistikkerne viser klokkeklart, at man ikke har store chancer for at blive departementschef, ledende officer i forsvaret, dommer o.s.v. hvis man ikke lige kommer med den rigtige baggrund. Den kulturelle skoling til det akademiske miljø kommer naturligvis fra ens baggrund. Der er nogen der har det klart nemmere i denne verden.

Det nytter ikke som H. C. Andersen siger: "Betyder det noget, at man er vokset op i en andegård, blot man har ligget i et svaneæg". Jo, det betyder afgørende noget. H.C. Andersen blev i øvrigt presset gennem systemet, fordi kongehuset og det akademiske miljø støttede ham i hoved og røv. Skulle han have klaret sig på egne vilkår, var han aldrig blevet til en dyt.

Der er ikke noget nyt under solen.

Webmaster

 

 

Poul Otto Seidel

Fra: "Fam. Thornsen" <t58381552@email.dk>

Til: <poseidel@dbmail.dk>

Sendt: 20. januar 2012 16:30

Vedhæft: Paneldebat_v3.pdf

Emne: Debatmøde i Tårnborg Hallen om skolelukninger og landdistriktsudvikling

Side 1 af 1

20-01-2012

Hej Poul

Rigtigt fint høringssvar som I har indleveret. Det ser ud til at Tårnborg Skole redder livet i denne

omgang, selvom man jo ikke skal taget noget for givet på forhånd i politik.

 

I Støtteforeningen og Skolebestyrelsen er vi i gang med at arrangere et stort offentligt debatmøde.

Et debatmøde som skal løfte debatten om skolelukninger op på et mere overordnet niveau og

drøfte generelle synspunkter omkring bl.a. skolernes betydning eller mangel på samme for landdistrikternes udvikling.

 

Dette debatmøde kommer ikke til at tage udgangspunkt i de konkrete skolelukninger, hverken i Slagelse Kommune eller andre steder.

 

Formålet er derimod at se skolelukninger og øvrige centraliseringstendenser i et større perspektiv og

dermed få et nuanceret og reelt billede af fordele og ulemper for samfundet som sådan, ved at

man fastholder/lukker de små skoler i landområderne.

 

Jeg håber du vil være med til at sprede budskabet om arrangementet, derfor vedhæfter jeg lige

plakaten, som vi markedsfører arrangementet på.

 

Mvh.

Med venlig hilsen

Jens Thornsen

Bestyrelsesformand for støtteforeningen for Tårnborg Skole

tlf.: 25 77 04 59

Som ønsket. Indsat af Webmaster den 20. januar 2012

 

Du kan læse hele støtteforeningens høringssvar her

- bare klik, så kommer det hele op i et nyt vindue

Skolelukning 2012\Støtteforeningen for Tårnborg Skole - Høringssvar til forslag om ny skolestruktur i Slagelse Kommune.pdf

 

Indsat af Webmaster den 20. januar 2012

 

DER BLIVER IKKE LUKKET 6 SKOLER

 

... efter byrådets temamøde mandag den 17. januar om den nye skolestruktur står det klart, at antallet af skolelukninger alligevel ikke bliver så omfattende, som foreslået i høringsoplægget

 

 

 - det udtaler BUI-formanden Stén Knuth (V)

 

 

 

Der er indkommet 119 høringssvar. Det er tilsammen et enormt omfattende materiale på over 700 sider.

Det hele måler 17 cm i højden, når det stables oven på hinanden.

 

Nu bliver der lavet en såkaldt "hvidbog", så kan alle læse alt det der er indkommet.

 

Der skal også laves nye beregninger. Der er nemlig indkommet så mange gode og konstruktive forslag, at de nok er en nærmere undersøgelse og overvejelse værd.

 

Det har gjort indtryk, at man andre steder - hvor man har lukket skoler - især en kommune, hvor man også ville lukke seks skoler - kunne konstatere, at der i stedet blev oprettet 3 friskoler på de eksisterende skoler. Det hele faldt fra hinanden og besparelsen røg sig en tur.

(Det er netop en af de ting vor forening har påpeget).

 

Når udvalgsformanden Stén Knuth allerede nu tør udtale sig så bombastisk, så begrunder han det med, at han kan se at socialdemokraterne er ved at falde fra. Han mener socialdemokraterne er splittede omkring skolelukningerne.

(Det er også de meldinger vor forening har fået).

 

Han ved ikke, hvor det her ender, men 6 skolelukninger bliver det ikke til. Han vil ikke være med til, at træffe beslutning med et flertal på kun 16. Der skal en bredere enighed til.

 

Flemming Erichsen - gruppeformand i Socialdemokraterne og borgmesterens højre hånd afviser, at der er splittelse i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Han mener det er alt for tidligt at udtale sig, man skal da først lige have læst det hele igennem.

(Det er simpelthen ikke sandt - vi har sort på hvidt, at det ikke passer.

Vi vil dog ikke hænge de enkelte politikere ud, når de har svaret os i fortrolighed.

I øvrigt er der også splittelse i venstres egne rækker.

Det er en offentlig kendsgerning, at Ole Drost (V) ikke vil være med, at Anders Nielsen (S), Steen Albert Olsen (S), Niels Ove Pedersen (S) samt den socialdemokratiske partiforening i Skælskør også siger fra, og har indgivet eget høringssvar.

Niels Jørgensen (K) og løsgængeren Peter Lotinga siger også klart og tydeligt fra.

Endvidere melder gruppeformand Michael Gram (DF) ud, at de 4 byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti ikke har til sinds at lukke 6 skoler.

Det giver efter vort regnestykke 11 byrådsmedlemmer, der ikke er med og vi ved, at der er flere.

Socialistisk Folkeparti har jo allerede tilkendegivet, at man ikke vil være med, som høringsforslaget var skruet sammen. Så er vi oppe på 15.)

 

Stén Knuth´s udmelding fejler intet - den er blot en konstatering af fakta, efter det møde man holdt på rådhuset mandag aften efter temamødet. Her var simpelthen bare ikke enighed om noget.

 

Udmeldingen har ganske givet glædet borgerne i kommunen og venstre skal nok score gevinst på den udmelding, selv om det ikke er hæderligt, at skyde skylden på socialdemokraterne. Det var jo Venstre der i 2010 ikke ville lukke en eneste skole.

 

Det kan kun tolkes som, at kommunevalgkampen 2013 allerede er skudt i gang.

 

Det har naturligvis gjort indtryk, at borgerne i Slagelse kommune har reageret så massivt. Det tyder på, at Byrådet og skoleforvaltningen på ingen måde er i trit med sine borgere, som man skal betjene og hvis interesser man skal varetage.

 

Vi vil i al stilfærdighed råde byrådspolitikerne til grundigt, at gennemlæse alle høringssvarene og så få skoleforvaltningen til at give konkrete svar og beregninger på alt det, der kan bruges og alt det som er dunkelt. Så har man noget, der måske kan give en løsning. For en løsning skal der findes.

 

Man skal være færdige til den 27. februar 2012 med en beslutning, ellers kan det ikke træde i kraft til det nye skoleårs begyndelse.

 

Efter vor vurdering bliver det ikke vedtaget og man bliver nødt til at komme med forslag om, at få "blødt" rygsækmodellen op, den da er ved at ødelægge hele undervisningen på skolerne.

 

Det er dog en kendsgerning, at der er alt for mange skoler til alt for få elever i Slagelse kommune.

 

Det er hovedproblemet. Det løser man ikke ved kun at bringe nogle få "håndplukkede" skoler i spil - alle skoler skal i spil og vurderes på samme grundlag.

 

Netop det forhold, at nogle skoler er blevet "fredet", er nævnt i mange af høringssvarene. Dette "urene" trav fra Venstres side, står mange borgere ikke lige model til.

 

Vi vil givet i den nærmeste tid se et utroligt "fedtspilleri" fra manges side.

 

... Webmaster

 

Indsat af webmaster den 18. januar 2012 - Vi afventer forløbet og skal nok løbende bringe nyt. Vi kan dog allerede meddele, at der vil komme udmeldinger til pressen fra de enkelte partier i løbet af de kommende dage. De vil til fulde bekræfte det, vi har skrevet ovenfor.

 

Vore forudsigelser holder stik.

 

Gruppeformand Michael Gram fra Dansk Folkeparti og hans gruppe på fire er gået i tænkeboks. De kan ikke gå med til skolelukningerne i deres helhed, men måske "en lille pakke". Partiet vil senere melde ud, hvilke det bliver.

 

Gruppeformand Jørgen Andersen fra Socialistisk Folkeparti melder ud, at Venstre må komme med noget. Han bebrejder Venstres Stén Knuth, at han allerede melder ud nu og klandrer Socialdemokraterne for splittelse. Selv holder han sig ikke tilbage med at klandre.

Han mener (mon andre i partiet også mener det?), at det betyder ikke noget for lokalsamfundene, hvis man lukker skoler. Undskyld mig - i det parti lukker man ikke skoler, man sammenlægger dem bare.

Partiet vil stadig gerne lukke 10 skoler - det er bare umuligt, at få hevet ud af dem, hvilke 10 skoler det skal være. Det er nok ikke lige de skoler, der er i høringsforslaget. Det ville ellers have være nemt for dem - så kunne man jo bare stemme sammen med Venstre om at lukke dem - så havde man da nået en del af sit mål. Han mener også, at der er lige så stor splittelse i Venstres egne rækker, som der er hos Socialdemokraterne.

For partiet går det ud på, at få styrket skolen og give den et kvalitetsløft, så 95% procent af en årgang kan få en ungdomsuddannelse. Det opnår man ved at lukke skoler, mener gruppeformanden. Der vil komme til at mangle 300 børn i henholdsvis Skælskør og i Korsør. Det er man nødt til at forholde sig til, hvis ikke skolernes økonomi skal blive ødelagt.

Det kan undre, at man i det parti er ved at begå politisk selvmord. Partiet holder fast i, som det eneste - at skolelukninger må der til og helst 10 af slagsen.

 

Opdateret den 19. januar 2012 af Webmaster.

 

Desværre er min stationære PC med min scanner "stået af". Jeg har glemt at slukke for den. Den står i et rum for sig selv, derfor har jeg glemt den. Jeg skal nok finde fejlen - jeg er ikke uddannet radio- og tv-mekaniker for ingen ting. Det er nok bare et videokort, der ikke har kunnet tåle mosten - det har det været et par gange tidligere i dens levetid. Nu skal jeg blot lige have organiseret et andet kort.

 

Derfor kommer der desværre ikke nogen af alle de avisudklip jeg har samlet her på det seneste.

Du må nøjes med min fortolkning:

 

CHAUFFØR GAV SKOLEELEV FINGEREN

BUSCHAUFFØRERNE HOS ARRIVA MÅ HVER DAG LÆGGE ØRE TIL LIDT AF HVERT I FORM AF TRUSLER OG VERBALE CHIKANER.

MANDAG BLEV DET FOR MEGET FOR EN AF SELSKABETS CHAUFFØRER, DER I AFMAGT GIK OVER GRÆNSEN

 

Sådan lyder en overskrift i SJÆLLANDSKE torsdag den 19. januar 2012.

 

Nu er det en superborgerlig avis der hylder alt med Gud, Konge og Fædreland og Husarer til hest og som aldrig forsømmer nogen lejlighed til at fortælle om problemerne med "de fremmede". Hver gang der er ballade i Nordbyen i Slagelse eller i Motalavejskvarteret i Korsør, skal vi nok blive fordret med det i SJÆLLANDSKE.

 

Jeg har holdt avisen i årevis og jeg har aldrig nogen sinde mødt noget positivt i den avis om "de fremmede".

 

Jeg kunne godt tænke mig en artikel om, hvorledes integrationen er lykkedes på Tårnborg Skole. En dygtig journalist kunne jo tale med skoleeleverne og høre lidt om det set fra deres synspunkt.

 

I den avis påkører biler aldrig hinanden. Nej, de smadrer og hamrer ind i hinanden. "Englebørn" er børn, der laver gymnastik med småpiger der står på skuldrene af større piger eller i andre finurlige positioner, løber hid og løber did, går til svømning, laver sund mad eller rider på pruheste. Det er bladet proppet med i det daglige.

 

Hver dag - stort set - er der en side til to om livet i Høng. Her er intet for småt til omtale. Det kan være en der har stjålet en pakke tyggegummi i Brugsen eller en andemor i gadekæret, der er nedkommet med et ællingebarn. Det fantastiske nærings- og erhvervsliv i Høng har i særlig grad bladets bevågenhed og opmærksomme øje. Her i huset kalder vi det: "HØNG NEWS" - de er så driftige i Høng.

 

Nå, til sagen i den alsidige og objektive tidende:

 

Episoden er banal. En dreng på vej hjem fra Tårnborg Skole til Motalavejskvarteret har glemt sit buskort. Der bliver til en duel mellem chaufføren og drengen, hvor man giver hinanden "fingeren". Chaufføren må ikke give "fingeren".

 

Ude på Motalavej spærrer nogle drenge for bussen, så den ikke kan komme frem. De sparker og hamrer på den og kommer med slemme ord - ja, sågar "dødstrusler" og giver "fingre".

 

De må de ikke, men chaufføren er magtesløs. Der er ikke politi, til at undsætte i den slags situationer.

 

Webmaster har selv været passager og kan huske en episode for år tilbage, hvor chaufføren bremsede bussen op, fordi en dreng lavede ballade på bagsædet. Hun fortalte ham, at hvis han ikke opførte sig ordentligt - så blev han smidt af. Han opførte sig ikke ordentligt. Han blev smidt af på Ørnumvej og fik lidt af en gåtur.

 

En anden gang havde et par drenge været højrøstede bag i bussen - formentlig for at gøre indtryk på pigerne. De blev sat af. De råbte ad chaufføren. En lille lort råbte med tydelig accent: "Vi skal nok få nakket dig, din jødesmovs!", han var vist "anføreren". Chaufføren kunne ikke lade være med at smile ad dem og vi andre passagerer måtte smile med.

 

Det jeg noterede mig ved den episode var, at der var lærere med fra Tårnborg Skole. De var fuldstændige passive under episoden. Nå, de har vel næppe været i tjeneste.

 

Nu skal man jo vare sin mund og ikke spille klog, men jeg vover et øje. Jeg har været foged det meste af mit voksenliv. Det er job hvor konflikterne lurer lige om hjørnet og øretæverne hænger løst i luften - kan jeg garantere for. Min erfaring er, at det afhænger utroligt meget af myndighedspersonen, hvordan denne gebærder sig og hvordan det udvikler sig. Hvis man vil trappe op til ballade - så skal man nok få det.

 

Jeg vil kraftigt anbefale, at samtlige chauffører - der kører med skoleelever i de belastede områder - kommer på et kursus lig det - politifolk og andre personer, der skal udøve en myndighed (parkeringsvagter, togbetjente o.s.v.) - kommer på; og lærer lidt om psykologi og konflikthåndtering.

 

I vor pantefogedforening afholdt vi den slags kurser eller drøftede på vore månedlige mødeaftener de episoder vi havde været ude for. Det afhjalp i det lange løb en masse kedelige episoder med polititilkald og vold begået af klienterne. Det betød ikke at al var fryd og gammen, men vi blev bedre til det. Jeg husker en der fortalte, hvordan han klarede folk, der var ophidsede i telefonen. Han sagde: "Jeg kan høre, at du er vred. Ved du hvad? Nu holder jeg min mund og så fortæller du mig det hele - så lytter jeg." Jeg lærte, at når man skulle tale med "de fremmede" var det bedre, at sætte sig ud i fred og ro på en bænk udenfor sit kontor og sidde meget tæt på klienten. Så kom der kontakt og man fik en konstruktiv dialog. Ville man have ballade, skulle man bare sidde forskanset bag et skrivebord og lade klienten stå op. Det helt magiske var, at man fik lært et lille fif, som virkede på alle. Hvis man ved en tilfældighed lige rørte klienten - f.eks. ved at rejse sig op og gå klienten i møde og hilse og så samtidig blot ganske let visse klienten til rette med: "Vær så god, at sidde ned" og nærmest ved en tilfældighed lige berørte pågældende på armen, ryggen eller skulderen, når man viste på plads, så var der som ved trylleslag skabt en god stemning.

 

Vi lærte at aflæse kropssprog og hele tiden "aflæse situationen" og at nedtrappe i stedet for at optrappe. I sær lærte vi "at bore et hul fra den ene øregang til den anden" så alle de grimme ord fes lige igennem uden, at give os adrenalin i blodet.

 

Vi lærte at optræde med hensynsfuldhed, at se situationen fra modpartens side, at vise empati for en fortvivlet situation og i det hele taget, at opføre os menneskeligt og være imødekommende og bruge retsplejelovens beskyttelsesregler til gavn for skyldneren.

 

Jeg har set og oplevet en masse fortvivlede situationer, hvor folk var så deprimerede og ikke kunne se nogen udvej, så flere faktisk begik selvmord efterfølgende. Den slags glemmer man aldrig.

 

Det værste har været børn der var så fortvivlede over forældrenes situation, at de græd af angst. Jeg glemmer aldrig nogle småbørn, der slog os (vi var altid to - fogeden og vidnet) med knytnæver og skreg igen og igen, mens tårerne trillede ned ad kinderne: "Nu må I ikke gøre far og mor mere fortræd!". Min kollega brød sammen og var sygemeldt i en uge. Han havde selv tre børn i samme alder. Situationen var også håbløs for os. Skyldneren var blevet bedraget af dem han drev sin virksomhed sammen med - alt var væk og virksomheden lukket. Han hæftede for virksomhedens gæld og havde stillet sin privatbolig som sikkerhed. Den havde været på tvangsauktion og selv om vi udtrykkeligt flere gange havde givet socialkontoret besked om, at de skulle finde genhusning til familien forholdt kommunen sig passivt. Det var situationen, hvor de skulle sættes ud af huset vi var i.

 

En af de sørgeligste dage i mit liv var da en lille pige - der havde været anbragt hos en plejefamilie gennem flere år skulle hjemtages med fogedbistand til sin mor, som var dybt alkoholiseret og havde siddet i fængsel. Plejeforældrene var dybt fortvivlede og barnet ligeså. Pigen ville ikke give slip på dem hun havde været hos i årevis og nu var knyttet til med nære bånd. Det samme gjaldt for plejeforældrene, der krammede barnet til sig.

 

Jeg har set en kollega få kastet et stort stentøjsaskebæger og et kilotungt nummeratorstempel i hovedet. Kasteren fik 3 måneders fængsel. Jeg har mens jeg var chef oplevet, at en af mine fogeder blev holdt op med et ladt jagtgevær og måtte efterfølgende aflyse sin sommerferie med sine børn grundet nervesammenbrud. Jægeren fik et halvt års fængsel. Jeg kunne blive ved og kan også fortælle om en bagermester, der sloges med og nedlagde 8 politibetjente i et hav af flødeskum af kager og brød og afrevne hårtotter indtil han blev overmandet og kom på alle landets avisforsider. Der skete ikke bagermesteren noget. Fogeden var gået ind i den forkerte bagerbutik og bagermesteren troede fogeden og vidnet ville røve kassen.

 

Jeg har oplevet en psykopat, der stak en ansat ned med en kniv. Hun døde heldigvis ikke af det. Han var lige lukket ud fra en lukket afdeling og der havnede han igen, men konklusionen er at uden uddannelse og træning i det her kan det gå rigtigt galt.

 

Jeg skal meget kraftigt understrege, at disse situationer jeg har nævnt er klare undtagelser. 99% af en fogeds arbejde er ren rutine og uden problemer af nogen art. Det er dog altid dramatikken jeg blev spurgt om, når jeg fortalte folk at jeg var foged. Derfor sagde jeg bare, at jeg var ansat ved det offentlige - ikke en dyt om pantefogedvirksomhed og skattekontrol.

 

Tilbage til bussen:

 

Jeg ved det ikke. Jeg gætter blot på, at det er de samme børn der kører turen hver dag. Der må vel kunne handles efter konduite - især når politiet ikke vil komme, chaufføren kunne måske have klaret det med et: "Husk kortet næste gang". Jeg siger måske - for jeg var der ikke og kender ikke den aktuelle situation. Jeg formoder da også, at chaufføren kender alle børnene og deres navne - ellers var det måske på tide.

 

I den aktuelle situation kunne journalisten jo have forsøgt, at tale med drengene og de andre børn der var med i bussen. Journalisten kunne jo også have talt med forældrene. Det ville være bedre journalistik og sikkert give en helt anden vinkel på historien.

 

Chaufføren kan jo også tænkes, at have haft en "dårlig dag". Det har vi alle jo af og til. Det skal være tilgivet.

 

Nu bliver der holdt et møde i dag om problemstillingerne på Motalavej og de unge drenge, der laver ballade derude. Det er fornuftigt, at man kender sin besøgelsestid og får stoppet det her i opløbet. Nu må vi se om SJÆLLANDSKE følger sagen op, hvis man finder en konstruktiv løsning og det gør man nok.

 

Webmaster lørdag den 22. januar 2012

 

Jeg har meget mere om hvilke skoler det lige er Dansk Folkeparti vil gå med til at lukke. Hvorledes Hekla Juniors frisørsalon er blevet leveret til Museet på Fæstningen. En morsom artikel om Tårnborgrevyen. En masse om vindmøller og meget meget mere. Der er også en artikel, hvor Jørgen Andersen fra SF "skælder Stén Knuth ud".

 

Det må vente. Jeg gider simpelthen hen ikke skrive mere. Nu, kommer der også krimi i TV.

 

 

Indsat af Webmaster den 23. januar 2012 - så kom de fleste af den bunke udklip på plads. Det er

helt utroligt så meget der er skrevet om den skolesag.

Nu må vi have en afgørelse - jeg orker ikke mere skole.

Personligt anser jeg Niels O. Pedersen og Anders Nielsens indlæg for de klart bedste i debattten.

Jeg mener, at det er sjældent man ser en politiker så konkret som Niels O. Her er

faktisk en løsning.

Stén Knuth forholder sig ikke videre konkret til noget som helst. Venstre må da også

have en mening og en holdning i denne sag.

Det er typisk for borgmestre, at de aldrig siger noget om noget - andet end ligegyldige bemærkninger

og tomgangssnak. Så kan de heller ikke blive hængt op på noget og komme kedeligt af sted.

 

 

vi har klippet lidt i skolelærernes blad Net Nyt

det kan jo være rart at vide, hvad de mener om sagen

Skolelukning 2012\Styrelsesvedtægt_forskolevæsne_2010_2011_Endelig.pdf

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg burde sætte denne her på hjemmesiden, fordi man heri kan læse om reglerne for befordring af skoleelever og reglerne for skolevalg.

 

LIDT NOSTALGI FRA WEBMASTER - DET HANDLER FAKTISK OGSÅ OM EN SKOLELUKNING

Ovenstående billede af min barndoms skole - Enghave Plads Skole (oprindelig Istedgade Skole) i dag hedder den Tove Ditlevsens skole, der er over 100 år gammel og hvor jeg har tilbragt 8 år af mit liv er også lukningstruet, den skal sammenlægges - bemærk udtrykket - med Matthæusgade Skole, som jeg også har frekventeret en del år. Rysensteens Gymnasium - hvor jeg også har tilbragt en del år med gymnasium og senere Magistratsskole - er for længst overgået til andet formål.

 

Min fars forældre havde kolonihave her på pladsen og her har min far og hans søskende tilbragt det meste af deres barndom. Det er over 100 år siden.

 

Det er da et herligt billede af legende skolepiger i forårssolskin. Her har Webmaster selv leget på alle årstider. Vi spillede nu mest fodbold med en hjemmelavet "fodbold" fremstillet af madpakkepergamentpapir rullet til en kugle og omviklet med et hav af orange elastikker.

 

Den helt store årlige begivenhed var, når der blev afholdt Børnehjælpsdag lige netop her. Vi havde fri fra skole, fordi lærerne hjalp til her på pladsen.

 

Her var for os drenge det store trækplaster, at komme op og se ned i DØDSDROMEN, hvor modige motorcyklister iklædt spraglede silkeskjorter med ditto kække halsklude kørte rundt i en stor trætønde på de lodretstående vægge med buldrende udblæsning - og det end og uden at holde på styret!

 

 

Man kunne også købe æbler på en pind overtrukket med en skinnede knaldrød sukkerglasur. De var fristende og billige, men lidt af en skuffelse, fordi æblerne var sure og ikke matchede det søde sukkerlag.

 

Ved vintertide når der var sne blev der monteret en stor trækane med plads til mange børn, den var fastgjort med en stang til en lodretstående jernstang i centrum af en bane. Så kunne der gå timer med, at nogle børn skubbede den rundt og rundt og andre nød turen - det gik på skift. Det varede ikke længe før kælkesporene var den glatteste is og så kunne det gå rigtigt rask.

 

 

Folk har altid hygget sig her på pladsen. Når jeg ser på billedet løber en masse minder gennem mit sind.

 

Helt ude til venstre ligger kommunens ejendom på hjørnet af Enghavevej og Lyrskovgade. Her havde jeg mit børnebibliotek med eventyrtimer og oplæsning af spændende bøger, mit voksenbibliotek, min badeanstalt med dampbad og renskuring med træuld, min frisørsalon Figaro i kælderen og min arbejdsplads på Rodekontoret under min uddannelse som skattekontrollør og foged.

 

På det andet hjørne havde den kendte forsvarsadvokat og skarphjernede landsretssagfører og min fars bekendte Carl Madsen med tilnavnet "hjernemadsen" sit kontor og sin bolig. Her havde hans kone fra andet ægteskab jødinden Leni også sit mørkekammer, hun var en dygtig fotograf - især til portrætter. En periode havde hans søn fra første ægteskab forsvarsadvokaten Søren Søltoft-Madsen også kontor her med sin far. Carl flyttede senere til Lejre, men beholdt sit kontor her. Hans adoptivsøn Leo Madsen, fabrikerede pornomagasinet "Weekend Sex" ude på Vester Fælledvej og blev mangemillionær på det. Carl døde i 1978, Søren i 2003 og Leni i 2007. Både Carl og Søren var den "lille mands" advokat. Det kastede ikke meget af sig, men så bevarede de deres selvrespekt. Carl trivedes her i arbejderkvarteret på Enghave Plads og så var der ikke langt til Vestre Fængsel og en del af hans klientel. Han kunne bare tage linje 16.

 

"Du skal aldrig udtale til dig til politiet, hvis de mistænker dig for noget. Politifolk der skal have en sag opklaret i en ruf forsøger altid at opbygge en tillidsfuld fortrolig atmosfære - ofte underbygget af, at de taler med en svag jydsk dialekt. Hold din kæft. Det har ingen nogensinde fortrudt, at de har gjort, men utallige - især unge mennesker - har bittert fortrudt, at de ikke kunne holde mund, som retsplejeloven giver dem ret til - resten af deres liv! Det er politiets opgave, at opklare sagen - ikke din." - sagde Carl - og han vidste hvad han talte om.

 

Så kommer lidt længere til højre Kristkirken - "præsternes kirke" - fordi den er bygget for indsamlede penge blandt præster, præstedøtre og ditto sønner - den er fra 1900 og i en utrolig smuk norditaliensk romansk stil og i et orgie af figurer og kristne symboler og ikke mindst med sine mørkegrønne glaserede teglstensfliser i bånd får den sit helt eget unikke arkitektoniske særpræg.

Denne frise er jeg vandret forbi næsten daglig gennem 25 år. Som lille dreng kunne jeg sammen med mine legekammerater ikke begribe, hvad det her gik ud. Vi kunne se, at det var dyr og vi kunne ikke lade være med at røre ved dem. De glatte grønne teglsten måtte vi også lige lade hænderne glide over.

Senere da jeg som fanevagt for F.D.F. kom utallige gange til højtidsmessen søndag kl. 10.00 og ved mange andre kirkelige højtideligheder fandt jeg ud af, at her havde vi symbolerne for de fire evangelister og det sejrende lam med fanen og kalken lig Jesus i midten.

Evangelistsymboler forestillende Matthæus, Markus, Lukas og Johannes benyttes i den kirkelige kunst ved fremstilling af bl.a. ikoner, ligesom man finder dem i udsmykningen af kirker og katedraler.

De fire fremstilles således:
Matthæus: enten med eller som et bevinget menneske
Markus: enten med eller som en bevinget løve
Lukas: enten med eller som en bevinget okse
Johannes: enten med eller som en ørn med udbredte vinger

Symbolerne refererer til en passage i Johannes' Åbenbaring kapitel 4, hvor man i beskrivelsen af Guds trone kan læse:
"(...) Og rundt om tronen midt for siderne var der fire levende væsener fulde af øjne både for og bag. Det første levende væsen lignede en løve, det andet lignede en okse, det tredje havde et ansigt som et menneskes, og det fjerde lignede en flyvende ørn. De fire væsener havde hver seks vinger, fulde af øjne hele vejen rundt og på indersiden (...)"

 

Her ved altertavlen ude til venstre har jeg stået sammen med en kammerat et hav af gange i korte eller lange bukser alt efter årstiden. Vi skulle være i ren og nystrøget forbundsbluse. Vi var flere om det. Vi havde et stativ til fanerne og der var en stol vi kunne sidde på. Vi skulle kunne liturgien på fingrene og vide hvornår vi skulle stå op - hvornår ret og hvornår rør. Vi skulle også sænke fanerne ved begravelser på rette tidspunkt og gå med ud til rustvognen med fanerne sænkede, men ikke gå tilbage men stille og helst samtidig rulle fanerne op i vandret stilling og blive stående indtil rustvognen var kørt bort.

Der blev foretaget mange præsteindvielser her i kirken. Det var jo præsternes kirke. Det var en festlig forestilling. Den nye eller de nye præstekandidater lå iklædt hvid messehagel - faktisk en overtræksskjorte, som også anvendes ved voksendåb (ligner nærmest en sådan smæk, man giver småbørn på, når de skal sidde med til bords og lære at spise selv) - fladt udstrakt med snotten i gulvet og armene ud til siden, mens der blev ævlet og bævlet. Så fik kandidaten senere i ceremonien lejlighed til at holde sin "jomfrupræken" og man kunne se, at de fleste var hamrende nervøse.

Det var meget spændende at høre deres prædiken - for her havde de givet tænkt over tingene og forberedt sig i lang tid. De vidste, at de blev vurderet på det her og derfor var præstationerne ofte særdeles tankevækkende.

Bagefter ønskede alle de præster, der overværede det her - og de var mange -  sammen med præstens familie og venner den nyslåede tillykke. Københavns biskop Fuglsang-Damgaard var altid til stede. Hans søn boede i øvrigt i lejligheden ved siden af mine forældres, mens han studerede på universitetet.

Jeg har lige taget et billede med af altertavlen. Den kan enhver forstå. Den er fra 1903. Jeg stopper her, selv om jeg meget gerne ville vise det helt fantastisk smukke orgel og mere af den indre arkitektur. Stilarten inden døre er faktisk jugendstil og det ser man ikke i mange kirker, men det var den fremherskende moderne stil, da kirken blev bygget. Alt træarbejdet er udført af de dygtigste møbelsnedkere i København. Det var noget af det ypperste, man kunne præstere. Jeg tror jeg laver en side for sig selv om denne kirke - jeg har billederne.

Jeg skal dog lige sige, at min far - der er døbt i denne kirke - har fortalt mig, at da han var dreng blev der foretaget "samlebåndsdåb" og ditto vielser i kirken. Befolkningstilvæksten i kvarteret var så stor, at man kunne fylde hele kirken op med døbelsesbørn. De blev lagt i en lang række og præsten - ofte var de flere - slog korsets tegn for deres pande som et stort kors ved at løbe med fingeren hen over børnene fra den ende til den anden og så snitte deres pande med fingeren, som om der var tale om en lang svinekam der skulle ridses til flæskesteg. Nu var min far en lun fyr, men der har nok været noget om snakken.

 

 

Senere fandt jeg ud af, at kirkens arkitekt Koch havde "stjålet" kirkens ydre arkitektur fra katedralen i Spoleto. En mindre by lidt nord for Rom i Italien. Det er Kristkirken bestemt ikke blevet ringere af og Koch har også givet sin version et helt unikt og fantastisk smukt præg.

 

Jeg synes især tårnet er flot. Bemærk hvorledes bygningerne til højre og venstre for den passer ind i kirkens arkitektur. På afstand kan man faktisk tro, at det er en del af kirkekomplekset.

 

Her gik jeg til F.D.F. i K14 i 7 år sammen med en del klassekammerater og fordi jeg boede så tæt på kirken, har jeg også måttet stå fanevagt i kirken under gudstjenester og præsteindvielser. En overgang var revyskuespilleren Ulf Pilgaard præst her. Det var virkelig rart at komme her og jeg mindes alle de herlige ture vi var på. Klinteborg, Marselisborg lejr, Söderåsen, Bornholm og ikke mindst til hytten i Jonstrup vang i weekenderne. Når jeg kom hjem fra en sådan weekend tur søndag eftermiddag faldt jeg i søvn på gulvet foran kakkelovnen. Jeg havde ikke fået sovet meget om nætterne.

 

Helt ude til højre i stuen boede min arbejdskollega og ven Niels Peter, som jeg rodede med ulovlige FM-pirat-sendere med og drev radioingeniørtjenesten på Nørrebrogade 10 til vanviddets rand. Jeg fik min svoger til at etablere en sender - som jeg havde bygget - oppe på siloen på Carlsberg. Han var elektriker derude. Nu kunne der sendes tysk schlagermusik til hele Storkøbenhavn. Han kunne under gunstige forhold høre de tyske sendere fra det høje tårn og optog deres udsendelser på bånd og genudsendte dem. Det var rigtig mange glade for, men det var selvfølgelig ulovligt, men man havde ikke adgang til stedet og kunne intet bevise. En gang var vi lige ved at "blive rullet op", men en af fra radioingeniørtjenesten advarede mig mod, hvad der forestod. Så fuglen var fløjet, da de ankom. Han kaldte sig "Dyrlægen" i æteren min svoger - jeg selv havde det opfindsomme synomyn "Jensen", men på et tidspunkt syntes jeg han gik for vidt. Han lod sig interviewe til B.T., der havde ham som midteropslag iført en gammel svejsemaske, der skjulte hans ansigt.

 

Lige overfor havde TAXA fast holdeplads med telefonforbindelse til TAXAmotors central på Finsensvej og her holdt altid en lang række vogne og chaufførerne gik og sludrede sammen og læste avis og spiste medbragte madpakker, drak termokaffe og gnaskede indkøbt wienerbrød, mens de ventede på en tur. Det var før der kom radioanlæg i vognene.

 

 

Her ved denne vendesløjfe for linje 16 og stoppested for linje 3 på Enghavevej har min mor passet de offentlige toiletter til højre i billedet. Hun var opsynsdame og skulle holde opsyn - ikke gøre rent, så det var en nem tjans. Mine søskende og jeg kaldte hende "tissekonen", det tog hun som en kompliment. Der var et lille opholdsrum med tekøkken og bord og stole derinde. Min mor havde samme funktion på det gamle Københavns grønttorv og flere andre steder, men det bedste sted var ude på spidsen af Langelinje, hvor hun var i mange år. Flest penge tjente hun, når hun var afløser på "de underjordiske toiletter" på Rådhuspladsen fordi, der kom så mange rejsende og skulle have opbevaret kuffert og have vasket sig. De gav styrtende med drikkepenge.

 

Jeg har af til fået lov til at skifte skiftesporet, når linje 16 kom ude fra Vestre Kirkegård og skulle ind i vendesløjfen med kun een vogn. Stangen til at skifte med hang på lysmasten til højre.

 

I vendesløjfen var der frokoststue for sporvognsstyrere og sporvognskonduktører - dengang var det 2-mands bemanding - en kører og en fører. Du kender dem fra sangen "Der kommer altid en sporvogn og en pige

til ..." fra spillefilmen "Ved Kongelunden" fra 1953 med Dirch Passer og Ove Sprogøe, der giver en glimrende jobbeskrivelse og forklarer arbejdsfordelingen på vognsættet samt fortæller om "frynsegoderne".

 

I vendesløjfen havde kommunen også materieldepot. Her var alle trillebørene og skovlene, til brug for snerydning og en masse andet materiel, når de arbejdsløse på en kraftig snevejrsdag kunne redde sig et snetegn og en dagløn. De bad til, at det ikke holdt op med at sne. Her gjaldt det om ikke at morakke og trække den i langdrag.

 

Til venstre i billedet er indgangen til Enghave Parken, hvor min mors broder onkel Svend om sommeren havde alle sine hjemmelavede sæbekassebiler oppe ved musiktribunen - de blev opbevaret i kælderen under tribunen og raske drenge kunne redde sig en gratis tur ved at hjælpe med at bære op og ned. Svend havde været ansat ved kommunen som kloakarbejder, men var styrtet ned i en ikke afdækket kloak på Halmtorvet. Det havde skadet ham fysisk, men kommunen tilbød ham dette selvstændige job i stedet for en pension. De pedal-drevne køretøjer kunne børnene leje for en 10-øre. Svend havde lavet politibiler - der hentede de køretøjer ind, der havde overskredet lejeperioden. Der var også en kranvogn og en brandbil. Han styrede det hele med nogle store cirkulære urskiver og tøjklemmer med vognnumre på, der blev sat på sømmene af den sømbesatte skive med indbygget vækkeur. Det var lidt af et kunststykke, at styre det hele retfærdigt og han skulle være rask og rap til at reparere, når køretøjerne brød sammen. Det var strengt forbudt, at støde sammen, men fristelsen var jo stor. Han havde værktøj og værksted i kælderen og her blev bilerne også fremstillet af træstave og krydsfiner. Det var alle tiders trækplaster og der var et mylder af børn, der trillede rundt. Man kunne også redde sig en gratis tur, ved at skubbe de mindste børns vogne.

 

Svend elskede børn, så det her var lige en tjans for ham

 

Her blev også den berømte og berygtede parkdans - grundet de unge mænds karambolage med politiet  - afholdt. Det var i knallerterne, læderjakkerne, anderumpefrisuren. brylcremens og Rock n´ Roll tidens periode, hvor også Tommy Steele var i højsædet. Så holdt de grønne "salatfade" på stribe på Enghavevej. Her kom de urolige højpotente ungersvende ind til en kammeratlig samtale og blev så sluppet løs en times tid senere, når pigerne var gået hjem. Om vinteren - hvis vejret var til det - kunne man løbe på skøjter her. Den asfalterede plads foran tribunen blev oversprøjtet med vand og så havde man den herligste skøjtebane. Havde man ikke skøjter selv, kunne man leje et par. Det er en hel anden historie, men bestemt ikke en kedelig en.

 

 

Her i vendesløjfen havde linje 16 stoppested for den enlige vogn, der tog turen ud til Vestre kirkegård og retur.

 

 

Den måtte lige vende kørestangen derude.

 

Af og til var der også et originalt indslag. Her en kaffevogn fra Irma. Jeg ved ikke om der blev serveret kaffe i vognen eller det blot er reklame, men hvis der blev har det da været en fornøjelig tur helt til Søborg.

 

Jeg gik tit op i vognene og kiggede efter om der var brugte billetholdere - det lille stykke pap hvor et større antal billetter var hæftet på med lim og hæfteklamme. Nu var billetterne revet af og kun en lille strimmel tilbage. Dem brugte jeg til at lave tegnefilm med. Man tegnede blot - eksempelvis en tændstikmand, der bevægede sig lidt - fra papirstrimmel til papirstrimmel. Når man lod en finger bladre gennem strimlerne bevægede figuren sig livagtigt.

 

Billedet til højre viser også lige skolens bibliotek på 2. sal. Det passede jeg sammen med min engelsklærer Bent Bendtsen gennem flere år. Jeg blev en slags ekspert i dam og lynskak og kendte samtlige bøger og deres indhold. Biblioteket blev nemlig også brugt som et lokale, hvor man kunne lave lektier eller blot hygge sig efter skoletid.

 

Her byttede vi frimærker og passede vore samlinger. Opsatte vore samlinger af tomme cigaretpakker og tobaksposer i albums. Vi samlede også på etiketter fra øl- og sodavandsflasker. Jeg fik min lærer til på skolens regning at købe nogle lidt ældre frimærkekataloger for næsten ingen penge i en lille butik i Istedgade.

Disse store tunge kataloger - købt for et par kroner stykket - blev næsten slidt til laser i min tid.

 

Når der ikke var andre end Bent og mig, bad jeg ham om at lære mig at skrive formskrift og give mig undervisning i matematik udover det, som var skolefag eller lære mig at forbedre mine tegnekundskaber - han var en fabelagtig dygtig tegner. Jeg holdt virkelig meget af den lærer. Jeg fik virkelig lært noget af, at passe det bibliotek.

Her er et lidt ringe billede af Ritt Bjerregaard med sin lillesøster. Ritt er jævnaldrende med mig. Vi gik samtidig på Enghave Plads skole.

Ritt Bjerregaard lavede som undervisningsminister i 1978 planen U90. Det var ikke nogen succes. Hun blev kendt for mantraet: "Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære". Når vi i vore dage har en generation, der intet kender til dansk historie, dansk litteratur, dansk musik eller har nogen paratviden i de fag vi kalder de almendannede, så er det hendes "fortjeneste". Det er måske useriøst af mig, men jeg har aldrig kunnet døje hendes tilbageredte hår strammet op med en knude i nakken og hendes langsommelige måde at formulere sig på med æh, øh og bøh, som jeg mener skyldes, at hun ikke er særlig kvik og derfor forsøger at vinde tid, når hun skal udtrykke sig.

 

Da skolen havde 100 års jubilæum stod han og min klasselærer, regnelærer, sanglærer og tegnelærer Svend Saaby (ham der var dirigent for radioens underholdningsorkester og Saaby-koret samt selv kendt som en af "de tre fra radioen" - en uhyre populær sangtrio) midt i skolegården - som de eneste gamle lærere fra skolen - omgivet af hundredvis af gamle skoleelever.

 

Jeg tog altså ikke fejl i min vurdering.

Her min fætters muhammedtegning. Det var ham der som formand for bladtegnerforeningen formidlede de af foreningens medlemmer, der var fri af deres dagbladskontrakter til at lave en tegning af profeten til Jyllandsposten på dette dagsblads opfordring. Bladtegnerne gjorde det i protest mod, ikke skulle underkastes selvcensur. Jeg tror aldrig min fætter havde forestillet sig, hvilken ravage det her ville medføre, men det gjorde det. Ingen har selvfølgelig fortrudt, at de lavede de tegninger. For mig er det utroligt, at ovenstående tegning skulle kunne give anledning til muslimsk foragelse. I øvrigt synes jeg tegningen er ringe, tandløs og uden noget budskab. Det kunne lige så godt være en bogillustration til Ali-Baba og de fyrretyve røvere. Hver tegner modtog senere hver et rejselegat på 40.000 kr. af Jyllandsposten, fordi "de havde været udsat for et frygteligt psykisk pres."  Jeg har valgt den gale levevej Claus.

 

 

 

Personligt har jeg nu altid foretrukket min fætters politiske tegninger og ikke mindst hans nøgne damer. Han har håndelag for damenumser.

 

 

Min fætter og kusine - et tvillingepar - gik også på skolen og boede sådan, at jeg fra skolens tegnelokale kunne kigge lige over i deres stuer og vinke til min tante. Min fætter Claus blev senere i livet bladtegner med speciale i teatertegninger, men han laver også alt muligt andet tegnearbejde. Han er i dag formand for bladtegnerforeningen. Gode lærere er guld værd. Jeg mindes dem begge med taknemmelighed. Det var også disse lærere der var primus motor i skolens opsætning af sine skolekomedier. Jeg husker "Pippi Langstrømpe", "Genboerne" og "Vores egen ø" med stor glæde. Jeg har selv spillet og sunget hovedrollen Jokum i "En søndag på Amager".

Nu er det hele under opbrud fordi Københavns Metro er ved at anlægge en underjordisk metrostation på Enghave plads. Der røg i 2011 under stor folkelig protest et 114 år gammelt og utroligt smukt kastanjetræ. Det lå lige i linjeføringen og man kan ikke bare lige sådan slå et sving udenom. Det skal siges, at man ville forsøge, at flytte det, men det havde ikke overlevet stammen var syg. Man skal nu nok blive glade for metroen.

Her i bygningen til venstre boede jeg. På billedet til højre ser du kastanjetræet. Det store runde smukke springvand på pladsen har også måttet lade livet. Her sejlede vi ellers med små træklodser formet som skibe i sløjdtimerne. Jeg har billeder af min far og hans mindre brødre, der leger her på pladsen i jordbunker før der overhovedet var bygget noget som helst.

 

Det gamle træ, o, lad det stå
Tekst: H. C. Andersen
Melodi: ?

Det gamle træ, o, lad det stå,
indtil det dør af ælde.
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.
Vi det så fuldt med blomster så,
de friske grene hælde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde!

Nu vil jeg da på vandring gå,
men det kan jeg fornemme,
man rejser ud for hjem at nå,
thi bedst er det dog hjemme.
Når træet her har blomster på,
det vil min hjemkomst melde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde!

 

Jeg må også fælde en tåre. Det her træ er faktisk en del af mit liv. Det blev plantet da min oldefar kom fra Vordingborg fra sin bagergård i Algade med sine fire børn. Købte den nyopførte ejendom på hjørnet af Dybbølsgade og Valdemarsgade og etablerede et bageri her og herskabslejlighed i hele ejendommens første sal.

Senere fik hans ældste søn - min farfar - dette bageri overdraget. Hans søn - min far - passede det senere i over 25 år. Her lærte han min mor at kende, som min farfar havde headhuntet fra en bager i Roskilde under en årlig udflugt for de københavnske bagermestre. Hun serverede som ekstrahjælp og fordi hun var så kvik og især køn fik hun straks min farfars bevågenhed. Hun skulle være bagerjomfru i butikken og bo hos ham. Der var flere ansatte og der var plads nok. En dygtig bagermester ved, at en køn bagerjomfru, der er livlig og kvik holder på kunderne.

Det med jomfruen røg sig nu hurtigt en tur. De blev gift og fik børn og et af disse blev mig. Den førstefødte søn i min fars slægt på fædrene side bærer navnet Otto sammen med slægtsnavnet. Så vi har kunnet genanvende dørskilte i generationer. Jeg har min tipoldefars endnu. Min oldefar der var født i 1864 blev næsten 100 år, så ham har jeg haft fornøjelsen af at kende. Jeg har dog holdt mig langt væk fra bageriet og konditoriet, selv om min fars familie faktisk udgjorde et bagerdynasti - min oldefar havde 7 af slagsen. Min far fik en overbygning på sin uddannelse som bager og konditor ved at opholde sig hos familien i Halle an der Saale og Dresden og i Schweiz for at lære fagets finesser i nogle år efter udstået læretid. Så kunne kan lave små roser i farvet marcipan og alle mulige andre finurlige ting i samme materiale - det kræver håndelag og øvelse og atter øvelse, koge bolsjer, brændt nougat - fransk nougat - trøffel, karameller, chokoladeovertrukken frugt og tusinde andre ting som overflødighedshorn og kransekager og slotte af sukkerknalder, kræmmerhuse med flødeskum, islagkager, kæmpeklejner og verdens bedste rosenbrød og lave de smukkeste skriverier med flødeskum på lagkager uden at ryste på hånden. Den branche er faktisk på retur i vore dage, der lukker hele tiden bagerier og konditorier er en stor sjældenhed. Jeg har nu altid haft en vis trang til en kop rigtig kogechokolade med flødeskum og et stort stykke velkomponeret lagkage med rigtige bagte lagkagebunde, makroner, cremer, fyld der har ligget og trukket i hedvine og hertil et glas iskold appelsinlikør. Jeg må alligevel være arveligt belastet. Det får man som gæst hos mig, når jeg holder fødselsdag. Til gengæld kræver jeg en fødselsdagssang.

Her får du et blik henover Vesterbro og helt ud til havnefronten. Til højre har vi Gl. Kongevej og Vesterbrogade der løber lige syd om søerne og til højre ser du Sønder Boulevard, som var det gamle jernbanetrace og til højre herfor det nye, der løber langs Ingerslevsgade. Broerne henover er i forgrunden Carlsberg Broen ved Vester Fængsel og alléen op til Vestre Kirkegård. Broen længere fremme er Dybbølsbroen. Højhuset helt i forgrunden til venstre er Carlsbergs silo. I dag er den indrettet til boligformål. Hele Carlsberg Bryggeriernes område - læg mærke til der var to, nemlig Gammel og Ny Carlsberg - det var jo far og senere sønnen - skal nu omdannes til et helt nyt boligområde. Det er slut med bryggeri her, hvor der i min barndom og ungdom var omkring 5.000 ansatte. Nedenfor kommer et udsnit af dette luftfoto, der skal vise Enghave Plads. Jeg håber det lidt større udsnit hjælper dig til at orientere dig bedre. (Billedet er i original kæmpestort. Det du ser ovenfor er kun et mindre udsnit.)

Hele Enghave Plads er faktisk langt større end hele Rådhuspladsen. Her er hele min barndoms og ungdoms land. Desværre har en "idiot" fra stadsarkitektens kontor fældet træer i hobetal og klippet alt ned i den smukke Enghave Park. Det er Enghavevej der løber fra venstre mod højre hen over pladsen. Så selv om jeg har boet på det mørke Vesterbro - så har jeg boet i en grøn oase. Jeg har også været foged her på Vesterbro, så jeg har været "på besøg" flere steder end de fleste. Man kan høre på mit sprog og mine kraftudtryk, at jeg kommer herfra. Det er jeg faktisk stolt af.

Jeg blev bare lidt nostalgisk og kunne ikke lade være med at tænke tilbage på min egen skolegang, når jeg nu har skrevet side op og ned om skolestruktur og skolelukninger. Så nu ved I lidt om mig.

Håber jeg er tilgivet.

Indsat af Webmaster den 15. januar 2012

 

 

RO PÅ NU ...

 

Der er i pressen fremkommet dette notat om pcb-på skolerne.

Der er dog meget delte meninger om det. Selvfølgelig kan der være problemer.

 

Det bliver nu af nogle bragt ind i skolestrukturdebatten.

 

Man bebrejder kommunen og specielt udvalgsformanden for BUI-udvalget Stén Knuth, at man ikke har undersøgt denne problemstilling tidligere. De er af den opfattelse, at nogle skoler måske skulle rives ned og at det ville betyde en helt anden skolestruktur. Det er ikke rimeligt at forsøge at drage Stén Knuth til ansvar i denne sag.

Det havde måske været mere rimeligt, at bebrejde Teknik- og Miljøudvalgets formand Ib Larsen sagen, men det ville også være at rette "bager for smed".

 

Udviklingsdirektør Rie Perry med ansvar for Teknik- og Miljø

 

Det kan kun være den ansvarlige direktør for området Rie Perry et eventuelt skyts skal rettes mod. Hun kan måske bebrejde den daglige ledelse i forvaltningen et og andet, men det er sagen uvedkommende. Ansvaret er hendes, medmindre hun har været under politisk pres for at "sylte sagen eller nedprioritere den". Det aner vi intet om.

Det er jo ikke noget nyt, der dukker op - denne problematik med PCB i bygninger har været kendt i årevis i forvaltningen. Nu kom regeringen i maj 2011 med en handlingsplan på dette område og nu griber forvaltningen til handling. Hvem er der at bebrejde noget her?

Det skal lige siges, at organisationen i Slagelse kommune er sådan indrettet, at samtlige direktører indgår i et fælles team således at problemstillinger, der overlapper de enkelte områder kan blive koordineret.

I sidste ende er det kommunaldirektøren og den øverste ansvarlige daglige leder for Slagelse kommune borgmester Lis Tribler, der har ansvaret.

Det får hun sin løn for.

 

Det virker som om pressen har "lugtet en sensation".

 

Det påstås i pressen, at Baggesenskolen skulle være særlig hårdt ramt og at skolens kælder har været oversvømmet, så der er mulighed for farlige skimmelsvampe på skolen.

 

Det er vor forenings holdning, at det her intet har med skolestrukturdebat at gøre. Kun i det omfang det viser sig, at en skole er så forurenet med PCB, at det bedre kan betale sig at rive den ned end at fjerne forureningen, har det her relevans for skolestrukturdebatten.

 

Skulle det vise sig, at der er miljøproblemer på en skole - og lad os lige først se det - så vil de utvivlsomt kunne ordnes og det uden at skolen skal rives ned.

 

Det skal dog i sandhedens interesse nævnes, at bygninger med PCB-beton faktisk er blevet revet ned. PCB er en af verdens farligste miljøgifte, men der er sandelig forskel på, om stoffet findes i fødekæden eller er anvendt til at fuge nye vinduer med eller anvendt massivt i hele bygningsmassen.

 

Tænk på de store mængder af betonaffald, der er blevet deponeret på Korsør Fyldplads gennem årene. Har de været uden PCB? Store mængder betonaffald er blevet knust og anvendt som stabilt underlag under veje og fortove. Har dette betonfyld været uden PCB? PCB er også i stort omfang blevet anvendt til at lime glas i termoruder. Det betyder at store mængder knuste termoruder kan udgøre en risiko for miljøet.

 

Problemstillingen med PCB er uoverskuelige og meget er blevet håndteret forkert. Nu tager man fat på det vigtigste: nemlig PCB i skolebygninger. Det er en fornuftig prioritering.

 

Der er sket ombygninger og tilbygninger på Tårnborg skole i perioden 1957-1970. Det er i denne periode, at man skal søge eventuelle problemer.

 

Nu bliver skolerne undersøgt i første omgang og lad os så se.

 

Indsat af Webmaster den 11. januar 2012. Webmaster er Ambassadør for Agenda-21 borgerforums Natur- og Miljøgruppe i Korsør og formand for vor forenings Natur- og Miljøudvalg.
 

 

Teknik- og Miljøudvalget behandlede sagen på et udvalgsmøde den 12. december 2012

 

Orientering omkring mulig PCB i kommunale bygninger

Sagsnr.: 330-2011-227733 Dok.nr.: 330-2011-1410504 Åbent

Kompetence: TM

 

Sagens indhold

Polyklorerede bifenyler (PCB) har i perioden fra 1950 og frem til 1977, indgået i denne periodes byggerier, samt i om- og tilbygninger udført i perioden.

 

PCB blev primært benyttet som blødgører i fugematerialer og tætningslister, men kan også findes i andre byggematerialer. Afgasningen af PCB, spreder sig til øvrige bygningsmaterialer.

 

PCB mistænkes i dag for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, hvorfor staten har udarbejdet en handlingsplan, med en aktionsværdi for PCB i indeklimaet.

 

Slagelse kommune har, som øvrige kommuner, bygninger der er opført i denne periode, hvorfor der er risiko for at PCB, i større eller mindre omfang, er til stede i kommunale bygninger.

 

Staten har udarbejdet en handlingsplan, som er vedlagt sagen som bilag 2. PCB er yderst bekosteligt og vanskeligt at håndtere, hvorfor det bør udgøre en væsentlig faktor ved beslutninger om renovering og reducering af bygningsmassen.

 

Det er bygningsejernes ansvar at bygningerne ikke er sundhedsskadelige. Det betyder at det er kommunens ansvar at der ikke er PCB forekomster, der overstiger grænseværdierne, i kommunens bygninger.

 

Da de konstruktionsprincipper der udgør den største risiko for at der har været anvendt PCB ofte ses på skoler indstilles, at man i første omgang screener kommunens skoler og at man på baggrund af de erfaringer der drages, efterfølgende udarbejder en plan for screening af øvrige bygninger.

 

Indstilling

Drifts- og Anlægscentret indstiller,

 

at de kommunale skoler screenes for PCB.

at der efter endt screening på skolerne, udarbejdes en handlingsplan for screening af kommunens øvrige bygninger.

 

Bilag

330-2011-1446099

Bilag 1:Kategorisering_PCB_Skoler

330-2011-1446110

Bilag 2:handlingsplan-pcb-pdfa.pdf

 

 

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 12. december 2011:

Fraværende:

Udvalget besluttede, at samtlige kommunale bygninger skal screenes og der skal udarbejdes handleplan for alle bygninger, der er i risikogruppen. Screening og udarbejdelse af handleplaner skal udføres hurtigst muligt.

 

Indsat af webmaster den 13. januar 2012

 

Skoler undersøges for PCB-gift

Onsdag, d. 11. januar 2012, kl. 10:57


af: Mette Ejlersen

15 skoler i Slagelse Kommune skal nu undersøges for PCB-gift. Kommunen understreger, at intet er fundet endnu.

 

 

En lang række skoler i Slagelse Kommune kan i den kommende tid se frem til at få besøg af konsulenter, som skal undersøge luften i lokalerne.

Kommunen har ansat tre konsulentvirksomheder til at måle luften på skolerne, så man kan få kortlagt omfanget af det gifttige PCB-stof på skolerne.

- Det er vigtigt at understrege, at der ikke er fundet PCB på nogen skoler endnu, siger Flemming Birger Larsen, drifts- og anlægschef, Slagelse Kommune.

Kommunen tager nu hul på undersøgelserne efter at regeringen vedtog en ny handleplan, hvor udbredelsen af PCB i kommunale bygninger og materialer skal kortlægges i en undersøgelse, som afsluttes i 2013.

15 skoler undersøges

Skolerne er blevet kategoriseret ud fra hvor stor risikoen er for at finde det giftige stof.  Risikoen er vurderet ud fra de perioder de aktuelle bygninger er blevet opført, tilbygget eller ombygget.

I første omgang vil man foretage en luftmåling og hvis den viser, at der er PCB vil man efterfølgende finde frem til kilden og lave en handleplan.

   -Vi har ikke særlig meget viden eller erfaring på området endnu. Vi har hørt om flere grelle eksempler andre steder. Der skal nok blive fundet nye eksempler, men om det bliver her i kommunen ved vi ikke endnu, siger Flemming Birger Larsen, drift- og anlægschef, Slagelse Kommune.

Han forventer at undersøgelserne fra konsulenterne ligger klar om en måned.

Fakta: De 15 skoler

Højrisiko:

Baggesensskolen, Hashøjskolen, Nymarkskolen, Hvilebjergskolen, Eggeslevmagleskole, Stillinge skole, Vestermose skole, Skælskør skole

Stor risiko:

Tårnborgskole, Dalmose skole, Broskolen, Flakkebjergskole, Nørrevangskolen, Vemmelev skole

 

 

Skoler hårdt ramt af gift

Slagelse - 07. januar 2012 06:00 Opdateret 07. januar 2012 09:00

 

Baggesensskolen i Korsør indeholder store mængder af giftstoffet PCB, som er mistænkt for at være både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Mange af Slagelse Kommunes skoler er bygget før 1977 og dermed også i højrisiko-gruppen. Ifølge et notat fra kommunen - dateret den 18. november 2011 - er den mest PCB-belastede skole i kommunen netop Baggesensskolen i Korsør.

Sjællandske kontaktede formanden for Børn- Unge og Integrationsudvalget (BUI) Stén Knuth (V) for at høre om hans syn på PCB-problematikken.

   - Hvorfor har man ikke for længst undersøgt skolerne for PCB - altså før man overhovedet foreslog et ord om skolelukninger?

   - Jamen, det er da et godt spørgsmål. Vi har i skoleudvalget ikke været opmærksomme på det, erkender Stén Knuth.

Ifølge Knuth er kommunen lige nu i gang med at undersøge præcis, hvor galt det står til med kommunens skoler.

   - Nu må vi så se, hvad resultatet af undersøgelserne viser. Men det er altså noget, som vi først nu er blevet gjort opmærksom på, siger Stén Knuth.

 

Formanden for BUI-udvalget Stén Knuth (V)

erkender, at man har overset potentielle

problemer med giftstoffet PCB.

Arkivfoto

 

Indsat af webmaster den 11. januar 2012 - jeg har "klippet" det hele fra TV-øst og SN (Sjællandske).

Jeg har kort drøftet sagen med udvalgsformanden for Natur- og Miljøudvalget Ib Larsen. Det er hans faste overbevisning, at det her ikke vil føre til nedrivninger af bygninger. Han understreger, at fordi skolerne er blevet klassificerede - kan det sagtens tænkes, at en kategori to-er viser sig at være en etter. Han siger, at nogen tror, at han har plantet historien fordi den kom sådan lige tilpas for at genere den trængte BUI-formand. Det er selvfølgelig det rene nonsens. Den kom fordi, man er nødt til at få ordnet den sag.

 

PCB-bombe i danske bygninger

Nye undersøgelser viser, at tusindvis af danske bygninger fra 1950-70’erne indeholder langt mere PCB end hidtil antaget.

Af Michael Rughede

01-01-2000 [UgensErhverv.dk: Redaktionen]

 

PCB er en af verdens ti farligste miljøgifte. I selv mikroskopiske mængder vurderes PCB at være yderst sundhedsskadelig. Det spredes let i miljøet og ophobes i fødekæden for at ende i mennesker og pattedyr.

I byggeriet blev PCB brugt gennem næsten 30 år fra starten af 1950’erne til slutningen af 70’erne, hvor det blev forbudt. PCB’en blev især brugt som blødgører i elastiske fuger omkring vinduer, mellem facadeelementer, i dilatationsfuger, i termoruder og til skridsikre gulve.

Tvivl om mængderne
Hvor meget PCB, der egentlig blev anbragt i de danske bygninger gennem perioden, har i årevis været genstand for debat. På trods af flere undersøgelser er der aldrig givet et entydigt svar, og i flere år har den officielle holdning været, at der nok ikke var så meget PCB som i f.eks. norske og svenske byggerier.

En svensk undersøgelse fra 1997 skønnede, at der var omkring 5.000 tons PCB gemt i svenske bygninger, og Sverige iværksatte et stort program for affaldshåndteringen. Seneste svenske opgørelse fra 2002 anslår den resterende mængde til 300 tons. PCB lækker imidlertid til miljøet fra fugerne, og en ny skærpet handlingsplan for at fjerne den er sat i værk. I 2000 vurderede nordmændene, at der var 450 tons PCB i norske bygninger.

Usikkerheden på de danske PCB-forekomster gjorde, at danske forskere i årevis har gjort opmærksom på behovet for nærmere undersøgelser, men de er aldrig blevet til noget.

Nu viser en række nye prøver fra københavnske bygninger, foretaget på initiativ af Miljøkontrollen i København, at PCB forekommer i alarmerende høje koncentrationer. Mængden af PCB i Danmark er af samme omfang som i Norge og Sverige.

PCB i otte ud af ti bygninger
- På baggrund af prøverne kan man antage, at der er PCB i otte ud af ti danske bygninger fra 50’erne, 60’erne og 70’erne. Og i flere af prøverne er koncentrationerne mellem 100.000 og 200.000 ppm. Det er meget høje værdier, og vi er i en situation, som meget ligner den i vores nabolande, siger ingeniør Niels Trap fra det rådgivende ingeniørfirma Golder.

Han punkterer dermed myten om, at danske bygninger er blevet skånet for PCB’en. Det er snarere reglen end undtagelsen at finde PCB, mener han.

- Man kan konstatere, at vi ikke har undgået PCB’en. Et kvalificeret bud er, at der sidder 300 tons i de danske bygninger. Det lyder ikke af meget, men PCB er ekstremt giftigt og har let ved at sprede sig. Derfor er vi tvunget til at forholde os til, hvordan vi håndterer problemet, siger Niels Trap.

Ingeniørfirmaet Golder har arbejdet som rådgiver for både svenskere og nordmænd om PCB, og har udført mange miljøregistreringer i begge lande. På baggrund af de københavnske prøver har Miljøkontrollen bedt Golder udarbejde en vejledning, der skal tage højde for den nye viden i forbindelse med nedrivninger og renoveringer.

Dyrt at fjerne
- PCB’en fra fugemassen er så flygtig, at den let afgives til miljøet. Den trænger ind i beton og mursten omkring fugerne, så den skal fjernes og destrueres som farligt affald, når bygningen skal nedrives eller renoveres. Hvor kraftigt f.eks. betonen er forurenet, og dermed hvor meget der skal skæres af, afhænger af betonens kvalitet, siger Niels Trap.

Jo mere porøs betonen er, jo lettere har PCB’en ved at trænge ind. Typisk skal der skæres en kant på et par centimeter af betonen omkring den PCB-holdige fuge, så koncentrationen i den tilbageværende beton er under 0,02 ppm.
PCB nedbrydes ved høje temperaturer, og blandt forbrændingsanstalterne er det kun Kommunekemi, der kan klare opgaven.

- Afskæringen og forbrænding hos Kommunekemi giver store ekstraregninger, som fordyrer byggesagen markant, siger Niels Trap.

Han vurderer, at meromkostningen på en større byggesag i et byggeri med PCB typisk vil ligge på en halv til to mio. kr. For hver meter forurenet elastisk fuge løber ekstraregningen op i 200-1000 kr. I et standard murhul er der alene fem meter fuge.

Normal praksis i forbindelse med en nedrivning er at nedknuse den gamle beton og sælge den som stabilgrus til genanvendelse i anlægsbyggerier. Hvis der ikke fremover sker en udsortering af PCB i forbindelse med nedrivning, er det imidlertid tvivlsomt, om man i fremtiden vil kunne anvende lige så store mængder af betonen, mener Niels Trap.

Miljøgiften PCB
PCB (polychlorerede biphenyler) er en gruppe på 40-50 organiske forbindelser, der spredes ekstremt let i miljøet. Det ender i fødekæden, hvor det ophobes i fedtlag på dyr og mennesker.

 
Stofferne mistænkes for at være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, at svække immunforsvaret og give udviklingsforstyrrelser hos børn samt nedsætte forplantningsevnen.


I byggeriet blev PCB brugt som blødgører i elastiske fuger omkring vinduer, mellem facadeelementer, i dilatationsfuger, i termoruder og som ingrediens i skridsikre gulve.

 
I andre produkter som maling, kondensatorer og transformatorer har PCB været brugt som smøremiddel, isolering eller for dets brandhæmmende egenskaber.

 
Mængden af PCB måles i procent af massen.


Materialer med indhold på 0,05 procent PCB (=50 mg/kg = 50 ppm) skal håndteres som farligt affald ved endt brug. Fra 1956 til 1974 indeholdt nogle fugemasser op til 50 procent PCB.


Danske og udenlandske undersøgelser har vist, at PCB med tiden forlader fugemassen. Det trænger ind i tilstødende byggematerialer, forurener den omkringliggende jord og kan både måles i husstøv og indeluft.

Indsat af webmaster den 14. januar 2012. Der hersker ikke nogen tvivl om, at denne sag om PCB, som man har haft rigtig god viden om, har været en varm kartoffel. Artiklen her er fra år 2000 - den er 11 år gammel.

 

 

... efter næsten to års skolekamp har "Flakkebjerg-gruppen nu afleveret en meget omfattende helhedsløsning på hele 55 sider for hele skoleområdet

 

Skolemodel er nu klar - som ikke lukker nogen skoler

 

Vi har gjort vor borgerpligt til det yderste

- og lidt til.

Resten må være op til de folkevalgte

 

 

"små skoler kan noget,

store skoler noget andet - og

tilsammen leverer de varen

 

På billedet ser du to af hovedkræfterne bag høringssvaret.

Det er Lisbeth Dybbro (tv) og Sinnet Bødewadt (th) sammen med en tredje forældrer, Johnny B. Rasmussen udgør de "FLAKKEBJERG-GRUPPEN"

Du kan læse hele forslaget her online ved at klikke her:

http://www.sn.dk/upload/Publikationer/Horingssvar_Flakkebjerggruppen/#/1/

 

Vi har downloadet det - og du kan ved at klikke her - se det i et nyt vindue -

det er måske nemmere at læse det på den måde.

 

Skolelukning 2012\Flakkebjerggruppen_hoeringssvar_skolestruktur_2012.pdf

 

Indsat af Webmaster onsdag den 11. januar 2012.

Det er helt utroligt, men de er nået til de samme hovedkonklusioner som vor forening.

Høringssvaret er udarbejdet, som en power-point præsentation og derfor fylder forslaget så mange sider. Mange sider indeholder kun nogle overskriftspunkter.

Der er gjort meget ud af at fortælle, at huspriserne vil falde og at de bedst aflønnede og ressourcestærke forældre flytter og nye i samme kategori ikke tiltrækkes, hvis man nedlægger de små skoler i landsbyerne.

Det er uden skygge af tvivl sandt og det er derfor interessant, at se hvad det betyder på sigt for kommunens økonomi, når skattegrundlaget reduceres.

De foreslår en løsning, hvor daginstitution og SFO integreres med skolen med fælles forældrebestyrelse.

De anbefaler også at ledige lokaler på skolerne anvendes til andre kommunale opgaver og overdrages til lokalsamfundet.

Det kan være borgerservice, værested for ældre, biblioteksfilial, lektiehjælp hvor lokale borgere hjælper skoleeleverne og så videre - kun fantasien sætter grænser.

LÆS DET OG BLIVER KLOGERE PÅ MANGT OG MEGET.

 

... Så har vi afsendt vort høringssvar

Vor forening har lørdag den 7. januar 2012 sendt sit høringssvar til den nye skolestruktur til Center for Skole og til alle Slagelse byråds medlemmer.

Det er spørgsmålet, om man overhovedet sparer noget, når det kommer til stykket. Der bliver flere udgifter til transport af elever, flere børn er nødt til at være længere tid i SFO, der bliver oprettet flere friskoler og man har glemt at indregne de ekstraomkostninger, som er forbundet med nedlæggelserne og udvidelse af eksisterende skoler med flere elever. (Tårnborg Skolen set mod det lille Nor)

Vi har ment, at det var bedst om alle i byrådet fik lejlighed til at læse det. Derfor er det også sendt til dettes medlemmer.

 

Vi mener bl.a.:

"

... at høringen er foregået på et ufuldstændigt grundlag

 

... at der ingen grund er til at nedlægge vor skole

 

... at rygsækmodellen skal blødes op

 

... at de lukningstruede skoler skal tilføres et grundbeløb

 

... at vort nuværende skoledistrikt har det samme udbygningpotentiale, som eksempelvis Vemmelev eller Hashøj

 

... at det vil være svært at sælge skolen og at manglende indtægter fra skolen til hallen på 0,5 mill. kr. og liggeomkostninger på 0,5 mill. kr. samt øgede udgifter til elevernes transport og sikre skoleveje æder besparelsen på 1,2 mill. kr. op.

 

 

 

 

Du kan læse det hele her:

GFTL høringssvar skolestruktur.pdf

bare klik ovenfor.

 

Til Tårnborg Grundejerforening og Lokalråd

Formand, Poul Otto Seidel, Rødhøjvej 30, Svenstrup,
 

9. januar 2012 09:05

 

Center for Skole har modtaget jeres høringssvar til ny skolestruktur.

Efter høringsperioden behandles de indkomne høringssvar i Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 13. februar 2012. Byrådet træffer endelig beslutning om ny skolestruktur den 27. februar 2012.
 

Venlig hilsen

Pia Moll
Chefsekretær

Skoler
Pædagogisk Udviklingscenter
Langes Gård 10, 1.
4200 Slagelse

Dir. tlf.: 58 57 47 69
piamo@slagelse.dk

INDSAT AF WEBMASTER DEN 7. og 10. JANUAR 2012

Jeg kan lige tilføje, at byrådet afholder mandag den 16. januar et temamøde på baggrund af høringssvarene.

INDSAT AF WEBMASTER DEN 13. JANUAR 2012

 

Vi har fået tilbagemeldinger fra nogle af byrådspolitikerne.

De er alle tilfredse med vort høringssvar og omtaler det som flot og fint. De er stort set enige i vore betragtninger.

Vi har fået at vide, at Støtteforeningen for Tårnborg Skole var på besøg på Slagelse Rådhus i sidste uge.

Der blev afleveret 1800 underskrifter på en protest fra vort område, mod at nedlægge  Tårnborg Skole. Det er en massiv næsten 100% opbakning.

Det var Borgmester Lis Tribler og Viceborgmester Stén Knuth, der tog imod den fine pakke indpakket som julegave, som blev overrakt af Maiken Jensen fra støtteforeningen. Repræsentanter fra Skolebestyrelsen og fra Støtteforeningen var dog også mødt op.

INDSAT AF WEBMASTER DEN 8. JANUAR 2012

 

Opslagstavle:


Interview med Per Hansen i DR.
Som vi tidligere har skrevet om, var Danmarks Radio på besøg på Tårnborg Skole den 15. december.
Desværre blev produktionen ikke til et TV-indslag, som vi egentlig havde regnet med.
En del af indslaget er derimod blevet brugt i forbindelse med en nyhedsudsendelse på p4 Sjælland.
Hvis man gerne vil høre/genhøre indslaget kan det ske på: dr.dk/p4/sjaelland/
I menuen til venstre vælges: genhør nyheder. I ugeoversigten vælges derefter: mandag kl. 12.30.
Indslaget ligger på DR's hjemmeside indtil på søndag.

Per Hansen er skolebestyrelsesformand på Tårnborg Skole. Dette notat er klippet fra Tårnborg Skoles hjemmeside. Webmaster den 9. januar 2012

Skrevet af LB den 05-01-2012

fredag den 7. maj 2010

Vi går ofte hjem, fordi luften er så dårlig i bussen

I 2006 interviewede jeg disse to herlige piger - begge elever fra en skole udenfor Korsør. Kommunen havde fået den idé at børn fra den ene side af gaden skulle gå på den lokale skole, mens børn fra den anden side af gaden, skulle med bus tur/retur til skolen, Tårnborg Skole, ude på bøh-landet. Men de to piger var glade og tilfredse, hvilket også gjaldt de andre elever. "Men vi går ofte hjem, fordi det er varmt -
og så lugter det også sådan i bussen,"
sagde de to piger. Begge havde mange planer for fremtiden.

 

Gamle klassekammerater fra før tiden gik af lave ...

 

Her et "klassebillede" - det er tidligere elever på Tårnborg Skole, der fejrer deres 50 års

jubilæum. De gik ud af skolen efter afsluttet 7. klasse i 1961 -  Webmaster kender dem

ikke, men de ser alle ud til at have overlevet efter skolegangen - så helt ringe kan skolen

da ikke have været. Jeg fandt billedet på nettet og synes lige det skulle med her. Jeg tror

dog ikke det nederste billede er hele årgang 1961 - det ser bestemt ud til, at man også

har kendt til begrebet samlæsning af flere klassetrin. Hvis jeg ikke husker helt galt var det

sådan mange steder på landet, at eleverne gik i samme klasse fra 1. - 3. klasse eller 1.- 5.

klasse. Min viv har prøvet det.

 

 

Birgitte, Willy, Erik, Jan og Helge foran Taarnborg skolen i 1961

Tænk på alt det vi har overlevet

Folk over 30 burde være døde!
(Jeg formoder at vi vandt, trods dårlige odds....)

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i
40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have
overlevet. Vores børnesenge var malet med blybaseret maling. Vi havde ingen
børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede bar
ingen af os hjelm.

Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Og det at
sidde bag på en ladvogn en varm sommerdag var altid en speciel nydelse. Vi
drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!

Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig
overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med
andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.

Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og
ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde
glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte vi at løse
problemet. Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen
og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i
løbet af dagen - ingen mobiltelefon. Utænkeligt!

Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget
ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm, surround-sound,
mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på Internettet. Vi havde
venner! Vi gik ud og fandt dem!

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men
ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få
skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og
lærte at komme os over det.

Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods
for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset
voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til
hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.

Nogen elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte
gå et år om. Frygteligt!

Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de bedste
problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en
eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer,
succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen. Og du
er en af dem.

Til lykke!!!

til alle de andre som oplevede den store lykke at vokse op som
barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores liv til
vores eget bedste....

Det gode liv var vores!

(ukendt)

 

Webmaster den 13. januar 2012

Har du lyst til at læse den avis, som eleverne i 7a på Tårnborg Skole fik

lavet - så skal du bare klikke her:

http://e-pages.dk/ebskole/1383/

Indsat af Webmaster den 10. januar 2012 - Jeg glæder mig da over, at et af mine billeder af Tårnborg Kirke er kommet

på forsiden.

 

 

 

Det kunne være spændende at læse indlæg i pressen om hvad S-formændene i Slagelse og Korsør

mener i denne sag. Vi vil også gerne høre et lille "pip" - bare et lille "pip" fra formanden for

partiforeningernes fællesledelse

Halløj da - her har vi en lokal debattør

I ovenstående indlæg hæfter vi os ved og glæder os over, at vor lokale skolebestyrelsesformand

Per Hansen og støtteforeningens formand Jens Thornsen har givet deres besyv med på byrådsmødet.

De har gået hårdt til lokalpolitikerne og ikke mindst administrationen og de oplysninger de har frem-

skaffet og undladt at fremskaffe som det grundlag der skal træffes afgørelse på.

Man kunne igen konstatere, at man ikke kunne får svar på sine spørgsmål.

Forklaringen er ganske enkelt denne: man har dem ikke, for man har ikke lavet sit forarbejde godt nok.

Indsat af webmaster 27. december 2011

 

   

 

 

 

Ovenstående 4 læserbreve og annoncen er klippet fra KorsørPosten

indsat af Webmaster den 30.11.2011

 

Annoncen som jeg har lidt svært ved at forstå budskabet i og meningen

med er indrykket af SF Slagelse. Ved partiet der er fortaler for skolelukningerne ikke, hvad

sagen handler om?

Vil de i fulde alvor have folk til at skrive på en debatside.

Det ville have været en fordel om partiets 4 byrådspolitikere Jørgen Andersen, Lene Wibroe,

Ib Larsen og Leif Scharling sammen med den lokale partiforening

indbød forældreforeningerne til en dialog om problematikkerne.

Nu hedder det sammenlægninger - som om det gør nogen forskel - skolerne lukkes jo.

Det er lige lidt for smart og kan kun bevirke foragt og politikerlede.

Kald dog en skovl for en skovl - "lad os få en ren r.. at trutte i"!

 

De må have en annonceafdeling i det parti med meget smarte tekstforfattere. Samme afdeling ser også ud til

kunne forklare vælgerne, at det at man er gået fra 450.000 stemmer til 325.000 og er gået fra 23 til

16 mandater faktisk er godt og at man skal være glad for regeringsaftalen, selv om den ikke lige giver

noget af det, man førte sig frem på i valgkampen. Forklaringen er den at man ikke fik 90 mandater.

Mit råd er, at man skal ikke undervurdere sine vælgeres dømmekraft på den måde.

 

Du kan klikke her og sige noget til dem, hvis du orker

 

http://parti.sf.dk/default.aspx?site=slagelse&

 

... det ku´vær så godt

 

Sent: Tuesday, November 15, 2011 5:08 PM

 

Subject: SKOLELUKNING OGSÅ TIL ORIENTERING FOR HALSSKOV LOKALRÅD

 

Svenstrup tirsdag den 15. november 2011

 

Hej Jens Thornsen

 

Via Thomas Bach Hansen, Halsebyvej 18 har jeg fået din e-mail-adresse.

 

Jeg skriver til dig fordi jeg erfarer, at du er formand for Støttekomiteen for Tårnborg Skole.

Jeg har et spørgsmål til dig som formand.

 

Planlægger i et høringsmøde her i Tårnborgområdet om specielt lukningen af Tårnborg Skole

inden høringsfristens udløb?

 

Det vil sige et møde hvor BUI-udvalgets formand og måske flere af dets medlemmer møder op til orientering og debat og kan medbringe ekspertise i form af undervisningsdirektøren eller skolechefen.

 

Hvis dette skulle være tilfældet vil vi meget gerne høre om det.

Vor forening som har 42 år på bagen har i årenes løb afholdt et hav af disse møder - det er faktisk en del af

vor forenings opgave.

 

Problemet er at vi siden generalforsamlingen er blevet ramt af meget alvorlig sygdom i bestyrelsen. Hele 3 personer af de 6 vi udgør er alvorligt ramt. Derfor kan vi ikke magte så meget og vi har ikke turdet gå ud alene.

 

Denne sag vedrører også i høj grad Broskolen og Baggesenskolen derfor sender jeg også denne mail til formanden for Halsskov Lokalråd Charlotte Petterson.

 

Lad os eventuelt tale om det.

 

Med venlig hilsen
Poul Otto Seidel,
Rødhøjvej 30,
Svenstrup
4220 KORSØR
TLF.: 58 38 08 40

Formand for Taarnborg Grundejerforening og Lokalråd
Ambassadør for Agenda-21 borgerforums Natur- og Miljøgruppe i Korsør

 

----- Original Message -----

Sent: Tuesday, November 22, 2011 6:19 AM

Subject: [SPAM] Re: SKOLELUKNING OGSÅ TIL ORIENTERING FOR HALSSKOV LOKALRÅD

 

Hej Poul Otto Seidel

 

Tak for din mail. Jeg beklager den lange responstid.

Som svar på dit spørgsmål vil jeg sige, at vi ikke planlægger et høringsmøde med et specielt fokus på lukningen af Tårnborg Skole.

Langt de fleste i lokalområdet er allerede godt informeret om sagen både som en konsekvens af vores to demonstrationer foran Slagelse Rådhus, Borgermødet i Gerlev, vores husstandsomdelt nyhedsbreve, vores underskriftindsamling samt vores snak med folk ved Brugsen.

 

Derudover har politikerne meldt ud, at de ikke deltager i flere offentlige debatmødet end det møde det blev af afholdt i Gerlev.

 

Derimod afholder vi fakkeloptog den 1. december kl.17.00 fra Brugsen og op til skolen. En fakkeloptog som alle er meget velkommen til at deltage i.

Jeg sender dig lige indbydelsen, så må du meget gerne sprede budskabet.

 

Jeg har lige været inde og se på jeres hjemmeside, og se jeres overordnede holdning til en lukning af Tårnborg Skole.

Dette er en holdning vi deler i Støtteforeningen.

Vi er ikke af princip imod en lukning af de små skoler eller Tårnborg Skole for den sags skyld.

Man må bare sige, at der er så mange argumenter der taler imod en lukning af skolen.

Desuden kan vi (alle i Støtteforeningens bestyrelse har børn i skolen og vil at vores børn får den allerbedste uddannelse overhovedet) overhovedet ikke se, at børnenes læring og trivsel skulle blive bedre på hverken Vemmelev skole eller Broskolen, måske tværtimod da rammerne for indlæring er langt bedre på Tårnborg Skole efter vores mening.

I støtteforeningen har vi da også efterhånden fået tilkendegivelser fra politikere fra alle de politiske partier, gående på at de godt kan se det uhensigtsmæssige i en lukning af Tårnborg Skole.

Jeg tror at mange af politikerne efterhånden godt kan se, at emner som integration, manglende sikker skolevej, en nyrenoveret skole som vil ende som Solgården, en bosætningspolitik og en sundhedspolitik der ikke stemmer overens med en lukning af Tårnborg Skole, et døende lokalsamfund osv. osv, ikke er særlig hensigtsmæssigt.

 

Vi har sendt 10 spørgsmål til skoleforvaltningen om det materiale der ligger til grund for høringen, og har fået 10 intetsigende svar tilbage.

Jeg har vedhæftet både svarene og spørgsmålene til din orientering.

 

Hvis ovenstående giver anledning til en snak...så er du meget velkommen til at ringe.

 

De bedste hilsner

 

Tårnborg Skoles Støtteforening

Bestyrelsesformand

Jens Thornsen

Violvej 230

4220 Korsør

tlf.: 25 77 04 59

 

Skolelukning 2012\10 spørgsmål fra Tårnborg Skoles  Støtteforening -  til Skolechef Lena Lund Pedersen.pdf

Skolelukning 2012\Svarskrivelse til Støtteforeningen for Tårnborg Skole.pdf

Skolelukning 2012\Jul i Tårnborg Sogn.pdf

Skolelukning 2012\Nyhedsbrev om kampen for Tårnborg Skole.pdf

Tårnborg Skoles Støtteforening

Bestyrelsesformand

Jens Thornsen

Violvej 230

4220 Korsør

tlf.: 25 77 04 59

Ovenstående er indsat af Webmaster den 22. november 2011 efter aftale med Jens Thornsen.

I en efterfølgende telefonsamtale har Jens oplyst vor forening om, at man har stået ved Brugsen og samlet underskrifter. Man har 1.700 underskrifter nu.

Vi skal opfordre alle om at møde op ved Brugsen den 1. december 2011 og være med i støtteforeningens julearrangement med fakkeltog til skolen og meget mere. Det kan læse mere om på vor hjemmeside

bare klik her: 2011_12_01_fakkeloptog.htm

 

 

 

 

Indsat af Webmaster den 16. november 2011. Jeg har klippet det hele fra KorsørPosten. Det er meget glædeligt at se, at elever på Tårnborg Skole kæmper for deres skole. Endnu mere glædeligt er det at eleverne tager del i den demokratiske proces og blander sig debatten. De stiller spørgsmål til og ikke mindst spørgsmålstegn ved de påtænkte beslutningers lødighed. De er kritiske. De ønsker kendsgerninger. De ønsker afklaringer på alt det som ikke er belyst, når og hvis skolen lukkes ned.

Det er en rigtig god måde at arbejde på i en skole. Det er AKTIV undervisning. Her sidder eleverne ikke som smådværge til højtlæsning. De skal selv finde på det hele og ikke mindst finde ud af hvordan. Jeg ønsker Jer alt mulig held og lykke med det projekt.

 

SKOLEMØDE PÅ

GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE

ONSDAG DEN 9. NOVEMBER

 

STEDET VAR VALGT MED OMHU - KUN 250 MØDTE OP OG MANGE STOLE STOD TOMME

TALELYSTEN VAR STOR

DALMOSE MENER DE ER BLEVET "RØVRENDT"

DER BLEV KÆMPET HÅRDT MOD POLITIKERNE, SOM DER ER STOR UTILFREDSHED MED

DET HER GÆLDER IKKE KUN SKOLERNE, MEN OGSÅ LOKALSAMFUNDENE

UDMELDINGEN FRA LIS TRIBLER: VOR ØKONOMI OG FOR AT HØJNE DET FAGLIGE ER VI NØDSAGET TIL AT GØRE DET HER.

UDVALGSFORMANDEN STÉN KNUTH OG UDDANNELSESDIREKTØREN VINI LINDHARDT FORKLAREDE HVORFOR DET ER NØDVENDIGT AT LUKKE SKOLER: EN TREDJEDEL AF SKOLERNE KAN IKKE TILBYDE DET VEJLEDENDE TIMETAL, NU HVOR VI HAR FYRET 150 LÆRERE OG INDFØRT RYGSÆKMODELLEN.

LÆRERNE SKAL ARBEJDE OPTIMALT MED 87% TIL UNDERVISNING OG 13% TIL ANDRE OPGAVER. ELEVTALLET VIL FALDE MED 9,6%. 3% I SLAGELSE, 17% I KORSØR OG I SKÆLSKØR 20%, MEN I HASHØJ ER DET KUN 4%.

DET BLEV OGSÅ NÆVNT AT ARBEJDSGRUPPEN SIGER AT ALLE SKOLER SKAL VÆRE FAGLIGT, ØKONOMISK OG PÆDAGOGISK BÆREDYGTIGE.

VI FÅR STØRRE FAGLIGHED GENNEM STØRRE SKOLER.

VI KAN OPNÅ STØRRE FAGLIGHED VED AT STYRKE DE FAGLIGE NIVEAUER HOS LÆRERNE.

DR-VÆRT TRINE SICK VAR ORDSTYRER.

FORÆLDRE FRA SKÆLSKØR SKOLE: VI HAR DET HØJESTE KARAKTERGENNEMSNIT I SLAGELSE KOMMUNE. HVORFOR VIL I NEDLÆGGE OS FOR AT ØGE FAGLIGHEDEN?

SVAR: VI HAR IKKE TAGET UDGANGSPUNKT I KARAKTERGENNEMSNITTET SOM KRITERIUM. VI VIL HAVE KLASSESTØRRELSER PÅ 24-25 ELEVER. DET GIVER GOD ØKONOMI OG MULIGHED FOR GODT FAGLIGT SAMMENSPIL MELLEM LÆRERNE OG DET INDEBÆRER SAMTIDIGT FLERE MULIGHEDER FOR ELEVERNE UNDERSTREGEDE BLANDT ANDRE BODIL KNUDSEN (A).

FORÆLDRE FRA DALMOSE: HVORFOR SKAL DALMOSE SKOLE HAVE SKÅRET SIN OVERBYGNING VÆK, MENS DET IKKE ER TILFÆLDET FOR STILLINGE SKOLE, DER HAR SAMME ELEVTALS-SAMMENSÆTNING?

DALMOSEFOLKENE FØLER SIG DIREKTE "RØVRENDT" - SOM EN FORÆLDER UDTRYKTE SIG - OVENPÅ SIDSTE ÅRS MANØVRE, HVOR MAN TRUEDE MED AT FLYTTE DE SMÅ KLASSER TIL HAVREBJERG.

NIELS JØRGENSEN (K): SPØRGSMÅLET OM HVAD SKOLELUKNINGERNE VIL BETYDE FOR LOKALSAMFUNDENE ER HELT CENTRALT - FJERNER MAN SKOLEN, FJERNER MAN OGSÅ SAMFUNDET!

STÉN KNUTH HAVDE IKKE LIGE NOGEN LØSNING PARAT PÅ LIGE NETOP DETTE CENTRALE PROBLEM: DET BLIVER JO EN DIALOG VI MÅ TAGE MED JER, OM HVAD VI KAN GØRE, HVIS BESLUTNINGEN OM LUKNINGEN BLIVER TAGET. DER BLEVET MUMLET MISTROISK I FORSAMLINGEN.

SINNET BØDEWADT FRA FLAKKEBJERG SKOLE: JEG SÆTTER SPØRGSMÅLSTEGN VED DEN MÅDE MAN VIL SPARE PÅ.

FLAKKEBJERGFOLKENE: VI SÆTTER I DET HELE TAGET SPØRGSMÅLSTEGN VED FORVALTNINGENS OPLÆG. VI ER AF DEN FASTE OVERBEVISNING, AT DET ER FORKERT PÅ FLERE CENTRALE PUNKTER.

BIRGITTE POULSEN (V): FORTÆL OS DET HELE I NOGLE HØRINGSSVAR. DET ER JO JER, DER ER DE KLOGE!

PIA DYHR, ANTVORSKOV SKOLE: JEG MENER MODSAT JER ANDRE, AT DER BØR LUKKES FLERE SKOLER END DE SEKS DER NU ER SPIL.

POLITIKERNE FIK EN DEL AT TÆNKE OVER EFTER DE MANGE SPØRGSMÅL FRA DE MANGE SPØRGERE. SÅ ER DER KUN SPØRGSMÅLET TILBAGE OM DE RENT FAKTISK KAN TÆNKE.

 

Webmaster den 10. november 2011 - SÅ BLEV DET MØDE HOLDT, MON DET ÆNDRER NOGET SOM HELST. HUKOMMELSEN ER KORT OG OM 14 DAGE KAN INGEN HUSKE HVEM DER SAGDE DIT OG HVEM DER SVAREDE DAT.

 

HUSK DER ER MØDE OM DEN NYE

SKOLESTRUKTUR PÅ

GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE

ONSDAG DEN 9. NOVEMBER KL. 19.00

 

TÅRNBORG SKOLE STÅR FORAN

EN LUKNING

DU KAN LÆSE MERE HER:

 

Se forslag til ny skolestruktur herunder baggrundsmateriale

 

Bilag

330-2011-1370360

Skolestruktur 2012 Arbejdsgruppens principper for scenarier.pdf

330-2011-1370354

Skolestruktur 2012 3 scenarier for fremtidig skolestruktur.pdf

330-2011-1370365

Arbejdsgruppens principper for scenarier.pdf

330-2011-1370352

Skolestruktur 2012 bilag kortmateriale - Administrationens forslag til skolestruktur.pdf

330-2011-1373163

Skolestruktur 2012 Administrationens forslag.pdf

330-2011-1370374

Skolestruktur 2012 bilag - Politisk proces- og tidsplan vedrørende skolestruktur.pdf

 

Skolelukning 2012\høring ny skolestruktur 2012.pdf

 

HØRINGSFRISTEN UDLØBER DEN

10. JANUAR 2012 KL. 12.00
 

 

 

 

... nu er der kun et spinkelt håb tilbage

 

 HER ER LIGE ET PAR LINK DER VISER

 VIDEOKLIP M.V. FRA DEMONSTRATIONEN I

 SIDSTE UGE:

http://www.sn.dk/TV-24-6-Stort-flertal-for-lukning-af-skoler-i-Slagelse/TV/artikel/161105

http://www.sn.dk/TV-Vrede-foraeldre-raser-over-doedsliste/TV/artikel/159809?video=5445

 

Hvorfor er

vores børn

ikke bedre til at læse, når

det er viden,

vi skal leve af?

 

I DAG LÆSER 15% AF DE UNGE

SÅ DÅRLIGT, AT DE IKKE KAN GENNEMFØRE EN

UNGDOMSUDDANNELSE ELLER KLARE ET JOB

 

 

 
Pille-reklamer uddeles i skolegårde
SUNDHED OG FORSKNING MED AFSTEMNING Reklamer for ADHD-medicin bliver uddelt på danske skoler i forbindelse med kampagne. Det...
Læs mere

Indsat af Webmaster den 1. november 2011

 

Skal dit barn starte på Tårnborg Skole ?
Skolen har lavet en video som fortæller om skolen. Bare klik her så kan du se den.
www.youtube.com/watch

 

Skolestruktur. Skolechefen ude af trit med virkeligheden

....Debat »Ude af trit med virkeligheden«. Lisbeth Dybbro, der står i spidsen for bevarelsen af skolen i Flakkebjerg, har ikke meget til overs for Slag...

Skolechef Lena Lund - Slagelse kommune

 

....Debat

Lisbeth Dybbro

»Ude af trit med virkeligheden«.

»Vi vil sætte pris på, hvis skolechefen skal deltage offentligt i debatten, at hun gør det på et sagligt og oplyst grundlag,«

Lisbeth Dybbro, der står i spidsen for bevarelsen af skolen i Flakkebjerg, har ikke meget til overs for Slagelse Kommunes skolechef Lena Lund og dennes udmeldinger i Søndagsavisen (4/11-2011) »Det er ubegribeligt useriøst, hvis Lena Lund tror, at livet i en landsby kan opretholdes uden en skole, blot den bliver erstattet af et jagtforedrag og to ugentlige omgang Bingo.«

Det var under byrådsmødet mandag 31. oktober, at Skolechefen udtalte sig til Søndagsavisens John Hansen om fremtiden for kommunens landsbyer efter skolelukningerne. Fra Lena Lund var meldingen, at det afgørende for livet og aktiviteten i en landsby er kultur og fritidslivet, hvor Lena Lund endvidere fremhæver Bisserup som en slags fyrtårn i kommunen, hvad dette angår.

Videre hed det fra Lena Lund at »Brugsen? Lukker slet og ret, hvis folk holder op med at handle der« som svar på journalistens spørgsmål om en skolelukning ville lukke f. eks Brugsen i en by.

»Jeg forstår ikke, hvordan en øvrighedsperson som Lena Lund kan tillade sig udtalelser om fremtiden for det lokale næringsliv på så usagligt et grundlag, jeg tror simpelthen ikke, at skolechefen er på samme side som byrådet, når det handler om at tiltrække erhverv og arbejdspladser, ikke skræmme dem bort,« siger Lisbeth Dybbro.

»Det svarer jo til at sige, at folk dør ikke af en krig, de dør, fordi de bliver skudt«.

En anden af de fremtrædende personer i gruppen bag bevarelsen af Flakkebjerg Skole, Sinnet Bødewadt, ryster også på hovedet over, at Slagelse Kommunes skolechef udstiller sin entydige holdning til, hvad forskningen siger. På den måde hvorpå hun udtaler sig til avisen, om at huspriserne i et sådan område hvor der lukkes en skole vil være oppe i normalleje igen efter blot to år.

»Måske fru Lena Lund skulle tjekke fakta med Kommunernes nøgletal, inden hun udtaler sig uden for sit kompetencefelt. Disse tal viser gennem en tiårig periode et markant fald i grundværdierne, der hvor kommuner har gennemført skolelukninger, eller hun burde i det mindste læse den baggrundsrapport igennem, som hun henviser til. Vores gennemgang af rapporten viser, at der er en mere negativ udvikling i de landområder, der har lukket skoler.«

Som en del af Flakkebjerg Skoles høringssvar, arbejder man lige nu på en gennemgribende analyse af netop dette forhold.

»Vi vil sætte pris på, hvis skolechefen skal deltage offentligt i debatten, at hun gør det på et sagligt og oplyst grundlag,« lyder det afsluttende fra Lisbeth Dybbro og Sinnet Bødewadt

 

Indsat af Webmaster tirsdag den 8. november 2011 - de to initiativrige, begavede, kvikke og dygtige kvinder fremkom sidste år med et debatoplæg "SKOLESTRUKTUR - MED NYE ØJNE" - du kan finde oplægget på denne side længere nede. Bare klik her: Nye øjne på skolestrukturen

 

 

1000 mennesker var mødt op ved Slagelse Rådhus

mandag den 31. oktober 2011

Resultat:

Byrådet vedtog trods debat og ændringsforslag, at administrationens indstilling til ny skolestruktur med forslag om lukning af 6 skoler - herunder Tårnborg Skole - bliver sendt i 8 ugers høring.

Vi bringer mere om sagen, når byrådets dagsordensreferat foreligger.

Det er lige kommet her kl. 11.58

Beslutning i Byrådet den 31. oktober 2011:

Fraværende: Kurt Rasmussen, Leif Scharling, Ole Drost

Forslag fra Peter Lotinga (Løsgænger): At forslag om skolestruktur trækkes fra dagsordenen. For stemmer Peter Lotinga (Løsgænger). Øvrige 28 stemmer imod. Dagsordenen godkendt.

Beslutning i Byrådet den 31. oktober 2011:

Fraværende: Kurt Rasmussen, Leif Scharling

Der har været rejst spørgsmål om medlemmernes habilitet. Byrådet skal derfor afgøre, om et eller flere medlemmer er inhabile, jf. reglerne på området som beskrevet i notat af 31/10 2011 (kommunens sags nr. 330-2011-229925).

 

Borgmesteren gennemgår reglerne og praksis på området som beskrevet i ovenstående notat. Ingen medlemmer angives at være inhabile efter gennemgang.

 

Det er herefter Byrådets enstemmige opfattelse, at alle er habile. Det skyldes at ingen medlemmer har en særlig eller individuel interesse m.v.

 

Ændringsforslag fra Niels Jørgensen (C) og Peter Lotinga (Løsgænger). At sagen sendes tilbage til udvalget.

 

For forslaget stemmer Niels Jørgensen (C) og Peter Lotinga i alt 2. Det øvrige Byråd 28 stemmer imod. Forslaget er faldet.

 

Ændringsforslag fra F: At man i forhold til de skoler som er indstillet til lukning tilføjer Stillinge og Hashøj skoler.

 

For forslaget stemmer F, i alt 4. V, O, C og Peter Lotinga i alt 16 medlemmer stemmer imod. A i alt 10 medlemmer undlader at stemme.

 

Forslaget som indstillet: For stemmer A, V og O i alt 24 medlemmer. Imod stemmer F, C og Peter Lotinga (Løsgænger) i alt 6 medlemmer.

 

Forslaget sendes nu i høring.

 

Det protokolleres, at O ikke kan støtte "at" nr. 2 og nr. 3.

 

 

Det her viser, at Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti ikke mere er i samarbejde. Hvis A havde villet det - kunne man have sendt sagen tilbage til udvalget. F stemmer også for at forslaget ikke skal i høring og stiller forslag om at yderligere 2 skoler kommer i spil. Det har desværre ingen gang på jord - Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har indgået aftale og Hashøjprojektet skal nok komme igennem og Stillinge skole skal ikke i spil. Webmaster - man skulle måske flytte til Slots Bjergby med den flotte udsigt - så får man da skole nok og masser af vild motorlarm.

 

 

Webmaster den 1. november 2011

 

 

Webmaster fik den 31. oktober 2011 en telefonopringning fra ovennævnte Thomas Back Hansen.

Thomas ville gerne høre hvilken holdning vor forening og lokalråd har til den lukning af Tårnborg Skole som truer.

"Har du ikke læst vor forenings hjemmeside om skolelukningerne, Thomas?" - "Jo, men jeg synes ikke I er klare nok i mælet!" - "Nå, ikke? - nu skal vi lige prøve, at varetage alle områdets beboeres interesser og det kan jo godt tænkes, at der er nogle der faktisk mener, at man bør lukke skolen for at sikre børnene en ordentlig undervisning. Derfor prøver vi at få skabt en tilgang til det her, der er baseret på facts og ikke følelser og vi vil ikke spændes for nogen politisk vogn.

Når du læser vor hjemmeside, kan du nemt konstatere, at alle politiske partier - med rette synes Webmaster - af og til får nogen på "trynen".

Thomas synes ikke vi er klare nok i mælet.

Vi synes bestemt selv - når vi nu selv skal sige det - at vi godt tør tage bladet for munden.

Lad os gøre det helt klart:

Vor forening skal efter sin formålsparagraf arbejde for idéer - og så videre - der fremmer vort områdes sag.

Vort område er meget stort - det er hele den gamle Tårnborg kommune, fra før kommunesammenlægningen i 1971.

Vor forening er fyldt 42 år. Vort geografiske område følger stort set en linje fra bådforeningerne i syd langs med Tårnborgvej op til Jernbanen og helt ud til tunnelen under Storebælt. Mod nord har vi Frølunde med og vi følger en linje her ude fra ned til halvvejs inde i Vemmelev ved åen, kører uden om Tårnholm helt ud til Hulby og sydpå ud til Lystskoven og Storebælt.

I sagen om lukningen af Tårnborg Skole ser vi primært på det skoledistrikt vi har i dag:

Bemærk her, at en del af Baggensensskolens skoledistrikt faktisk har en stor del af Tårnborg området med - nemlig det, der ligger nord for broen inden i Korsør By.

I vort område er planlagt for flere store byggerier. Vi kan nævne byggeriet i Halsskov Færgehavn - her er hele 3 lokalplaner - her er plads til 1200 boliger.

Der bliver i dag bygget efter lokalplaner i Højbjerg og langs Stibjergvej.

Der er lavet 2 lokalplaner for byggeri for enden af Mælkevej - plads til 400 boliger.

På Teglværksgrunden - ved det lille Nor - er der også planer for et større boligbyggeri.

Det er derfor efter vor mening "løgn og latin" når man siger vi ikke i løbet af 10 år kan få en befolkningsvækst og et børnetal i den skolepligtige alder, der passer til skolens kapacitet.

Nedlægger man skolen vil man senere begræde, at vi nedlagde Tårnborg Skole.

Vi har lige så megen befolknings- og byudvikling, som skoler der friholdes i planen. Administrationen har efter vor mening bevidst underestimeret tilgangen af børn i nybyggeriet i den kommende periode og det samme gælder udviklingen af antallet af børn i den skolepligtige alder i den eksisterende boligmasse. Der findes tre slags løgn: løgn, forbandet løgn og statistik.

Det mindste man kan forlange er, at man anvender de samme parametre i alle de eksisterende skoledistrikter. Hvorfor skulle boligbyggeriet pludselig boome i Hashøj og Stillinge og ikke i Tårnborg? Skulle antallet af nyfødte pludselig falde drastisk i Tårnborg området? Tårnborg området er for en stor dels vedkommende et sølvbryllupskvarter, hvor mange boliger skifter ejer - det er nye familier med børn, der køber herude. Ejendomspriserne er langt lavere herude end i byrområderne.

Administrationen kalkulerer med, at børnetallet i den skolepligtige alder falder fra 357 børn i 2009/10 til 245 i 2018/19 et fald på 112 børn eller med over 33%. Der er noget rav-ruskende-galt i den beregning.

Vi kan se, at vi har langt flere børn i den skolepligtige alder i vort område end der går i skole på Tårnborg Skole. Går disse børn i skole på privatskolerne Forlev Friskole og Helms Skole? Hvis det er tilfældet, så må man sige, at det er familierne med børn, der nedlægger vor skole ved at sende deres børn i privatskoler.

Vi har et enormt potentiale i Tårnborg. Alle der køber hus i vort område - og det som man kan høre, når nytilflyttere valgte at bo her er, at mange lægger stor vægt på, at man ligger tæt på tilkørslen til Motorvejen, at man har en dagsinstitution i sin nærhed , indkøbsmuligheder og ikke mindst en skole med SFO og Fritidsklub hvis man har skolesøgende børn og så de gode muligheder for at dyrke idræt såvel udendørs som indendørs i Tårnborghallen. Derfor er specielt området omkring Korsør Station et "must" for mange.

Vi hører igen og igen, at den pragtfulde natur og vore badestrande vi har herude i Tårnborgområdet ligeledes har været afgørende.

Mange vil også foretrække - sådan er kendsgerningerne, at deres barn går i Skole på Tårnborg skole og ikke på Broskolen grundet en - efter vor mening ubegrundet og urimelig - frygt for dårlig påvirkning fra den såkaldte "ghetto" i Motalavejskvarteret. Tårnborg Skole er en multikulturel skole og den er velfungerende - det er et faktum.

Vi mener at Tårnborg Skole har fremtiden for sig. Den har alt det som man kan ønske sig af en god skole - den blev totalrenoveret i  2005 og er helt up-to-date. Problemet er, at den mangler elever - især i de mindste klasser. Rygsækmodellen som blev indført med virkning for indeværende skoleår har bestemt ikke gjort forholdene bedre.

Er det troværdigt at man kan sælge skolen? Er det troværdigt at man kan bruge hele skolen til kultur- og fritidsaktiviteter? Prøv lige at kigge på de besparelsen på 1,7 millioner kroner man opnår ved det her - det er ingenting i forhold den besparelse på lærerlønningerne man allerede har opnået på 55 millioner kroner i indeværende år - OG SOM MAN OGSÅ FÅR I DE KOMMENDE ÅR. KOMMUNEN HAR RÅD TIL AT LADE SKOLERNE OVERLEVE OG SAMTIDIG FORBEDRE UNDERVISNINGEN - SÅ GALT ER DET HELLER IKKE FAT. Lad dig ikke narre, når man rundhåndet kan donere 39 millioner kroner til et privat foretagende som en Tropeby og købe en stor grund og forære væk til samme foretagende - så kan det ikke være penge, der mangler.

Nu skal man vælge mellem pest og kolera. Skal man beholde skolen og konstatere, at eleverne får en ringere undervisning - eller skal man nedlægge den.

Vi ser løsningen sådan: Broskolen og Tårnborg Skole får fælles skoledistrikt og Tårnborg Skole bliver fødeskole for Broskolen - den har nemlig ikke kapacitet til de store elever. Resultatet er at børnene i 0. til 6. klasse går på Tårnborg Skole og fra 6. til 9. klasse på Broskolen - sådan er det også delvis i dag. Alle børn fra Motalvejs nordside går på Tårnborg Skole. Nu skal vi bare have flere af de mindste fra Broskoleområde og de får så de større fra vort område. Vi drøftede denne løsning sidste år med den nu afgåede Skoleinspektør Bendt Frederiksen og skolebestyrelsesformanden og repræsentanter fra Broskolen. De mente alle, at det kunne være løsningen.

Sådan ser fremtiden ud for os her i Tårnborg - hvis vi ikke får standset det her

så skal halvdelen af vore børn til Vemmelev skole og den anden halvdel til Broskolen.

Vor forenings fokus i den kommende periode vil være den samme som Slagelse Lærerkreds, nemlig at sikre:
- at beslutningen om en ny skolestruktur foregår på
et fuldstændigt oplyst grundlag,
- at alle de nuværende ressourcer bliver i skolevæsenet fremover,
- at der ikke sker afskedigelser som følge af skolestrukturændringerne.
- at forflyttelserne sker på en ordentlig og gennemskuelig måde,
- at der bliver mulighed og tid for kulturfremmende foranstaltninger på de "nye" skoler.

Du kan ved at klikke her - se hvad Slagelse Lærerkreds mener om det her i deres sidste udgave af Net-Nyt:

Skolelukning 2012\NetNytoktober11.pdf
 

Gamlevej 2, 4230 Skælskør, Tlf. 58 19 80 71Sejerøvej 1, 4200 Slagelse, Tlf. 58 56 54 00Vemmeløsevej 30, 4261 Dalmose, Tlf. 58 18 88 02Birchnersgade 1, 4220 Korsør, Tlf. 58 30 21 21Borgbjergvej 13, 4242 Boeslunde, Tlf. 58 14 02 75Birkemosevej 11, 4220 Korsør, Tlf. 58 37 01 72-12 Blomstervænget 5, 4261 Dalmose, Tlf. 58 11 15 10Skolevej 8, 4230 Skælskør, Tlf. 58 16 07 00Flakkebjerg Hovedgade 34, 4200 Slagelse, Tlf. 58 18 61 86Brovej 1, Slots Bjergby, 4200 Slagelse, Tlf. 58 58 40 41Krænkerupvej 54 A, 4200 Slagelse, Tlf. 58 86 90 05Kirkerupvej 18, Sørbymagle, 4200 Slagelse, Tlf. 58 54 51 38Næstved Landevej 632, 4243 Rude, Tlf. 55 42 14 44Husmandsstræde 4, 4230 Skælskør, Tlf. 58 19 91 80Gammelgade 10, 4230 Skælskør, Tlf. 58 16 08 00Holmstrupvej 7, 4200 Slagelse, Tlf. 58 52 29 94Østre Alle 67, 4200 Slagelse, Tlf. 58 50 11 11Rosenkildevej 88, 4200 Slagelse, Tlf. 58 55 10 00Bildsøvej 80, 4200 Slagelse, Tlf. 58 54 70 58Storebælts Erhvervspark, 4220 Korsør, Tlf. 58 37 74 12Byskov Alle 41, 4200 Slagelse, Tlf. 58 52 76 11Tjærebyvej 1, 4220 Korsør, Tlf. 58 38 03 59Skolevej 2, 4241 Vemmelev, Tlf. 58 38 33 31Hallelevvej 30 A, 4200 Slagelse, Tlf. 58 29 18 00Torvegade 15, 4200 Slagelse, Tlf. 58 50 65 20DU KAN KLIKKE PÅ DE RØDE PRIKKER PÅ DET HER KORT - SÅ KOMMER DER OPLYSNINGER OP I ET NYT VINDUE OM HVER ENKELT SKOLE - HVIS JEG DA HAR FÅET LAGT DE RIGTIGE LINK IND. WEBMASTER

        

 

Så vor stilling er klar: Vi vil ikke for enhver pris bevare en skole i vort område, hvis resultatet er dårligere undervisning af vore børn og en økonomisk stilling, der gør at alt skal udsultes.

Men vi vil argumentere for, at der skal findes en løsning, så vi kan bevare vor lokale skole.

Hvis man vil forstå denne sag, er man nødt til at bore sig ned i substansen og sætte sig ind i tingene - ellers kan man ikke føre en saglig drøftelse om det.

Man kan starte med, at se på hvordan man rykker på skoledistrikterne i scenarierne og hvordan man lige "går på strandhugst" på vort skoledistrikt, for at sikre sig overlevelse andetsteds.

Du må meget gerne sende mig en e-mail om det her og til skolesagen i al almindelighed.

Med venlig hilsen Webmaster. poseidel@dbmail.dk

 

 

 
Tårnborg: Skolebestyrelsen og den nystiftede Støtteforening for Tårnborg Skole har reageret hurtigt på Slagelse Kommunes oplæg til ny skolestruktur, som ville lukke skolen.

Per Hansen, der er formand for skolebestyrelsen på Tårnborg Skole, oplever stor opbakning til Tårnborg Skole. 676 underskrifter blev indsamlet søndag formiddag/eftermiddag, og det tal bliver meget højere efterhånden, som den dårlige nyhed spredes.

»Vi er rigtig glade for den store opbakning lokalområdet foreløbigt har givet, og vi håber, at det gør indtryk på politikkerne, når beslutningen skal træffes,« lyder der fra Per Hansen: »En lukning af Tårnborg Skole får ikke kun betydning for eleverne, men for hele samfundet. Skolen og hallen er jo netop samlingspunktet for rigtig mange aktiviteter for eksempel sport og ungdomsklub.«

Skolebestyrelsen og Støtteforeningen håber, at rigtig mange vil deltage i endnu en demonstration foran Rådhuset mandag den 31. oktober klokken 17.00, hvor Byrådet skal beslutte hvilket forslag, der skal sendes i høring.

Mange har allerede meddelt, at de kommer til Slagelse for at støtte op om bevarelse af Tårnborg Skole. Skolebestyrelsen for Tårnborg Skole opfordrer alle til at møde op.

 

Indsat af webmaster søndag den 30. oktober 2011 - kilde: Din By

- Vores genbo, som har sine børn gående på Tårnborg Skole fortalte os i dag, at hun skal op og demonstrere i morgen.

Jeg har indsat et link så du kan se et videoklip fra demonstrationen sidste mandag.

http://www.tv2east.dk/artikler/demonstration-mod-skolelukninger-i-aften

 

MANDAG DEN 31. OKTOBER KOMMER SAGEN OM SKOLESTRUKTUR 2012 PÅ DAGSORDENEN

DEN FORVENTES VEDTAGET I DEN FORM, SOM KAN SES NEDENFOR

SAGEN ER HANDLET AF BLOKKENE IMELLEM HER I FØRSTE FASE

Der er dog forlydender om, at der er intern uenighed om planen hos Socialdemokraterne og mellem Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.

Dette samme gælder internt i Venstre, i Dansk Folkeparti og VKO indbyrdes.

HER ET BILLEDE AF HELE SLAGELSE BYRÅD. HVIS DU VIL SE PÅ DET I STØRRE STØRRELSE - SÅ KLIK PÅ DET.

DET ER DISSE MENNESKER, DER AFGØR DIT BARNS FREMTIDIGE SKOLEGANG.

MÅSKE ER DER ET ELLER TO BYRÅDSMEDLEMMER DER STEMMER IMOD ELLER UNDLADER AT STEMME.

DER KAN OGSÅ BLIVE STILLET ÆNDRINGSFORSLAG.

NOGEN FORTÆLLER AT ET PAR BYRÅDSMEDLEMMER HAR FÅET INDKALDT STEDFORTRÆDERE, FORDI DE ER OPTAGET TIL ANDEN SIDE.

 

Det er vigtigt, at gøre sig klart, at der alene er tale om, at Administrationens indstilling skal sendes i høring. Administrationen skulle dog lige rette i den arbejdsgruppes indstilling, der har knoklet hele sommeren og hvor det er folk på gulvet - ja, selv eleverne har været med - der har gennembearbejdet tingene.

Administrationen ved tilsyneladende bedst. Normalt er det sådan, at et byråd kun sender en indstilling ud i høring, når man har en rimelig sikkerhed for, at man også senere vil vedtage den i bred enighed. Det er tilsyneladende ikke tilfældet her.

Nu er det sådan, at en sag som denne ifølge lovgivningen SKAL I HØRING - derfor! Vor forening er ifølge lovgivningen høringsberettiget i en sådan sag - og vi skal nok give vort besyv med i bestræbelserne på at bevare vor skole og ikke forringe vilkårerne i vort lokalsamfund.

Det siger intet om, hvor vidt man vil stemme for indstillingen, når den har været i høring i 8 uger.

Det er derfor der skal indsendes høringssvar og det kan medlemmerne i de respektive partiforeninger også gøre.

Det er jo tydeligt for alle og enhver, at den Socialdemokratiske partiforening i Skælskør har sin egen mening om skolelukningerne, hvis man skal tro partiforeningens formand Jacob Balodis Olsen - og hvorfor skulle man ikke det?

Det kan undre at partiforeningerns fællesformand Claus B. Jørgensen ikke er kommet på banen i denne sag. Det skyldes måske manglende enighed i de enkelte socialdemokratiske partiforeninger.

Det er lige så vigtigt - at gøre sig klart - at politikerne - hvis de ikke stiller ændringsforslag til indstillingen - alene - efter høringsperioden kan tage stilling til det, der har været i høring. Derfor håber vor forening på, at der bliver stillet ændringsforslag, så der bliver et bredere grundlag, at give høringssvar til og som politikerne også senere kan stemme for.

Det kan derfor vær særdeles fornuftigt, at bringe flere skoler i spil. Det kunne eksempelvis være de skoler, som man med lige så god ret kunne lukke, hvis man vil se sagligt på det.

Man kan også forslå sammenlægning af skoler og deres skoledistrikter - det kan give mulighed for at bevare eksempelvis Tårnborg skole - blot skal der ske en opdeling på klassetrin. Vor skole blev totalt renoveret i 2005 og skolen har moderne faglokaler og masser af IT-udstyr. Det skal da ikke lige kastes overbord. Endvidere har vi skolebibliotek, en særdeles velfungerende SFO og juniorklub på skolen.

Man kan også bede om, at der i høringen tages stilling om eleverne fra ghettoerne skal spredes på flere skoler eller samles på en enkelt eller to. Man kan også foreslå, at rygsækmodellen skal blødes op, at flere skoler skal nedlægges og at der på sigt skal bygges nye skoler. Tårnborg skole har ca. 18% tosprogede elever og er i årenes løb blevet en velfungerende multi-kulturel skole. Det har givet aflastning for Broskolen (tidligere hed den Birkemoseskolen).

Hvad er der i vejen for eksempelvis, at nedlægge Baggesenskolen, Broskolen og Tårnborg Skole og bygge en ny skole omkring Korsør Station for hele Korsør området? Det skal bare foreslås bragt i høring nu af byrådspolitikere. Det laver man dog ikke lige sådan over-night, men der kunne være god fremtid i det.

Der er også særdeles god grund til, at bringe selve det faktuelle grundlag i tvivl og kræve dokumenterede oplysninger. Eksempelvis ser det ud til, at skolechefen er af den mening at læsetest ikke er oplysninger, der skal med i beslutningsgrundlaget, men er interne oplysninger. Er det tilfældet, bestyrkes man i troen på, at der fifles med kendsgerningerne.

Meget tyder også på at befolkningstilvækst og udbygningsplaner har helt forskellig prioritering efter hvilket område det drejer sig om. Det samme gælder mange andre oplysninger, der skal danne baggrund for en afgørelse. Sådan siger folk, der har det her tæt på.

Jørgen Larsen, byrådsmedlem for SF, gruppeformand og medlem af BUI-udvalget. Meldte klart og utvetydigt ud sidste år, at man om nødvendigt måtte lukke 10 skoler. Det var modigt gjort og han fik da også på puklen for det. Her ses han under høringen på Tårnborg skole sidste år. Det var ham der var udvalgsformand i den gamle Korsør kommune og stod bag udflytningen af eleverne fra Motalavejs nordside til Tårnborg Skole. Det var dog Villy Jensen, der fik ideén. Det lykkedes og det lykkedes godt.

Helt afgørende er også, at der stilles forslag om, at der skal holdes borgermøder om det her i høringsperioden og det ville også være klædeligt om de politiske partier indkaldte deres medlemmer til at drøfte sagen og indgive høringssvar.

Afsluttende skal det pointeres, at der fra borgmester Lis Triblers og BUI udvalgsformand Stén Knuths side kommer udmeldinger om enighed om sagen. Det er ikke sandt - der er dyb, megen dyb uenighed og det giver håb for Tårnborg Skole. Vi har hørt fra en pålidelig kilde, at der et byrådsmedlem fra Venstre der havde sagt om administrationens indstilling, der nu skal i høring: "... det her har ikke groet i min baghave!"

Vi har hørt forlydender om, at der allerede på det temamøde, der blev afholdt for alle byrådets medlemmer inden BUI-mødet forekom tydelige tegn, at der ikke er 100% opbakning og enighed i denne sag.

Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti skulle således have gået sin vej under mødet.

Den altid erfarne, snu og beregnede Flemming Erichsen fra Socialdemokraterne - som er gruppeformand og borgmester Lis Triblers højrehånd - skulle have foreslået, at man sådan lige for en sikkerheds skyld foreslog at sende 10 skoler i spil - så havde man ligesom flere muligheder og var mere frit stillet i processen fremover (det kan han faktisk have ret i, hvis han ellers har sagt det).

Peter Lotinga - Løsgænger i byrådet. Peter er cand. jur, men ernærer sig som taxachauffør. Vi har ofte set ham iklædt en narrehat, men tag ikke fejl - det er ingen nar - han er kvikkere end de fleste i byrådet og så har han politisk tæft. Måske kan du huske, da han hudflettede SF-eren Lene Wibroe i sagen om et job som zoneterapeut for kommunen og en lynhurtig tildeling af førtidspension. Vi husker også sagen om Quistgården. Der har været utallige ting som Peter fra Vemmelev har sat fingeren på og utrætteligt har fulgt til dørs, til stor forbitrelse for borgmesteren og dele af byrådet. Det er vel det, man vælger en byrådspolitiker til.

Til mandagens byrådsmøde kommer han med et forslag til dagsordenens punkt 2: Skolestruktur 2012 gående ud på, at punktet tages af dagsordenen med den begrundelse, at han ikke mener der er et klart flertal bag det forslag, som administrationschefen indstiller skal sendes i høring.

Peter begrunder sit forslag med, at der ikke findes et klart flertal på mindst 16 eller flere i byrådet, som står bag det forslag, som man ønsker sendt i høring og som derfor ikke kan forventes vedtaget efter  8 ugers høringsfristen.

Der er næppe 16 i byrådet, der når det kommer til stykket går ind for lukning af de 6 skoler.

Inden forslaget sendes i høring ,skal der være et flertal på mindst 16, som ønsker netop dette forslag vedtaget endeligt efter høringen.

Findes flertallet ikke på byrådsmødet, bør sagen tages af  dagsordenen og sagen - efter hans mening - sendes tilbage til udvalget.

Peter kan allerede nu melde ud, at hvis sagen ikke tages af dagsordenen så vil han på det foreliggende grundlag ikke stemme for, at forslaget skal sendes i høring.

Dette fordi der er så mange spørgsmål, der ikke er afklarede - blandt flere ting er den samlede økonomi i forslaget heller ikke undersøgt godt nok begrunder Peter sit forslag med.

Peter Lotinga, der blev løsgænger, da han trods sit store personlige stemmetal blev underkendt af gruppeformanden Michael Gram i Dansk Folkeparti og ikke skulle være udvalgsformand i forbindelse med systemskiftet, har offentligt været ude at sige, at han ikke kunne få svar på alle sine spørgsmål - og var fortørnet over, at man senere fra rådhuset udsendte en pressemeddelelse om "smuk enighed" bag indstillingen.

Peter sagde: "Nej, både i blå stue og rød stue var der bestemt ikke enighed ... !".

"Jeg er vred og forundret over, at uddannelsdirektør Vini Lindhardt skriver i sin pressemeddelelse, at det er et enigt udvalg, der står bag det her høringsforslag.

Det er uærligt ikke at tone rent flag, når man ved at man ikke har baglandet bag sig i denne sag. Jeg vil ikke have lukket skoler. Man gennemførte jo rygsækmodellen sidste år og vidste udmærket godt, at man kunne spare 50 millioner kroner på denne vedtagelse og fyre 120 lærere.

Så skal man ikke komme nu og ødelægge det for de skoler man har udsultet - det er uærligt og uhæderligt.

Desuden vil jeg ikke sende børnene fra 0. til 6. klasse ud på landevejene. Ton rent flag overfor borgerne!"

 

De oprørske socialdemokrater Steen Olsen, der blev frataget sin post som udvalgsformand og Niels O. Pedersen fra samme parti, mødte slet ikke op til temamødet.

Mandag den 31. oktober til byrådsmødet ser vi måske medlemmer, der stemmer imod skolelukningerne. Der er derfor håb at spore, hos den nyvalgte formand for Støtteforeningen for Tårnborg skole.

Han mener: " ... der er stadig en kamp at kæmpe og at der er mulighed for at overleve trods et tilsyneladende enigt BUI-udvalg."

"Vi står overfor en høringsfase, som man vel ikke kan tillade sig at kalde en høringsfase, hvis man endegyldigt allerede har truffet en afgørelse.

Vi har fået udmeldinger fra vore politiske kontakter om, at udvalgets medlemmer er meget uenige og at denne uenighed rækker dybt ned i de enkelte partier.

Den eneste grund til at man anbefaler, at sende dette forslag fra administrationen i høring (det er jo ikke arbejdsgruppens - webmasters kommentar) er, at man ikke har noget alternativt valg", fastslår  Jens Thomsen.

Det er også efter webmasters vurdering et tydeligt tegn på, at håndslaget på at ville samarbejde mellem blokkene efter systemskiftet hænger i en tynd tråd og kun holdes sammen af en del af Socialdemokratiet og Venstre.

Jeg tror vi vil se flere brud i den røde, såvel som i den blå blok.

Ib Larsen - byrådsmedlem for SF og lærer på Tårnborg Skole - ses her under høringen sidste år. Ib bor i vort område.

De eneste som ikke vakler i denne sag er Socialistisk Folkeparti - de meldte ud allerede sidste år, at man mener at 10 skoler bør lukkes, når blot det sker på saglig basis og at man behandler skoler med samme betingelser ens.

Det er dette partis eller rettere dets medlemmers holdning, at man ikke kan forsvare sagligt, at holde live i så mange skoler, når der ikke er elevgrundlag nok.

Sådan har partiets medlemmer besluttet det på et medlemsmøde sidste år og det holder medlemmerne os bekendt fast ved - også i dag.

Man vil dog ikke acceptere, at en skole med et alt for lavt elevgrundlag får lov at leve, når en anden i samme situation skal nedlægges. Det er modigt og konsekvent i forhold til situationen.

Det får man ikke vælgere på, men måske på sigt respekt.

Vi er bekendte med, at der er rigtig mange skolefolk på ledende niveau i dette parti og at de kæmper for, at saglighed og fornuft og ikke følelser bliver afgørende.

For dem er det elevernes fremtid, undervisningsstandarden og en forsvarlig økonomi, der ligger bag holdningen.

De vil ikke have folkeskolen ødelagt og ødelægge vore børns fremtid, fordi man skal tækkes vælgerne og lige skal forsøge, at sikre sit genvalg.

Det kan godt være, at man kan bevare nogle skoler, men det bliver på bekostning af læretimer og alt det der skal til, for at drive en skole forsvarligt.

Dog er der muligheder i sammenlægning af skoledistrikter og lade en skole være fødeskole for en anden i det større skoledistrikt.

Vi er også overbeviste om, at det her ikke kommer til at gå stille af.

Der er en stor uvilje mod det her hos befolkningen i Slagelse kommune. Det her er ikke nogen vindersag og i 2013 er der kommunevalg.

Det er der givet byrådspolitikere, der har i tankerne - ingen ønsker at blive taget til indtægt for lukningerne. Derfor vil du i den kommende tid opleve mange strategiske og taktiske tiltag og meget "fedtspilleri".

Det ville måske være en god idé, om man i fuld enighed i byrådet traf en beslutning om, at antallet af skoler nødvendigvis må tilpasses elevantallet og først traf en afgørelse om skolelukningerne efter kommunalvalget 2013.

Den røde blok ser dog gerne, at det bliver blå blok, der kommer til at høste den tvivlsomme ære for skolelukningerne. Det her bliver Stén Knuths svendestykke, at få reddet igennem, uden at det giver ridser i lakken. (Tilrettet den 29. oktober 2011 efter at nye oplysninger er fremkommet - Webmaster)

... det handler jo bare om

ikke sandt ?

 

2. Skolestruktur 2012

Sagsnr.: 330-2011-215217 Dok.nr.: 330-2011-1370267 Åbent

Kompetence: BUI

 

Sagens indhold

Uddannelse er et af tre fokusområder i Slagelse Kommunes vision: ’Ved at udvikle nye uddannelsesmiljøer og udnytte kommunens store mangfoldighed, vil vi styrke uddannelsesniveauet, hæve indtægterne og skabe mere tryghed og sammenhæng i hele kommunen.’ Og folkeskolen er en vigtig parameter i forhold til at styrke uddannelsesniveauet i kommunen generelt. Kommunens folkeskoler står imidlertid overfor en række udfordringer:

· Uddannelsesniveauet er indiskutabelt for lavt og der er langt til den politiske målsætning om at 95% af en ungdomsårgang skal gennemfører en ungdomsuddannelse.

· Det samlede elevtal falder med 9,6% frem mod 2016/2017.

· Budgettildelingsmodellen udfordrer skolerne – nogle dog mere end andre: cirka to tredjedele af skolerne er i den nuværende struktur hårdt udfordret på økonomi. Det går ud over serviceniveauet: Cirka en tredjedel af kommunens klasser kan i indeværende skoleår ikke tilbydes det vejledende timetal. 12 skoler samlæser klasser i 10-90 % af undervisningen. Holddeling eller tolærerordning er reduceret eller helt ophørt på 14 skoler set i forhold til sidste skoleår.

· Lave klassekvotienter: i skoleåret 2011/2012 svinger klassestørrelsen fra 11 (Hashøjskolen) til 29 (Dalmose Centralskole). Hertil kommer at to skoler samlæser klasser på tværs af årgange i alle timer. Samtidig har 5 skoler årgange med 30-35 elever - for mange til klassesammenlægning og for få til at opretholde det vejledende timetal.

Derfor har der i 2011 pågået en proces på skoleområdet. En arbejdsgruppe med repræsentanter for alle skoleområdets interessenter har i løbet af foråret og sommeren drøftet kvalitet, indhold, vision og fremtidig struktur for folkeskolen. Deres opdrag var, at udarbejde oplæg til vision for skoleområdet og mindst 3 scenarier for fremtidig struktur. Derudover har arbejdsgruppen udarbejdet en række kriterier, som de anbefaler, at den fremtidige struktur baseres på.

På baggrund heraf fremlægger administrationen her et oplæg til fremtidig skolestruktur. Oplægget tager udgangspunkt i:

· visionen for skoleområdet

· arbejdsgruppens anbefalinger til kriterier og udkast til scenarier

· forskning på området

· beregninger af konsekvenser ved scenarierne

· vurdering af scenariernes understøttelse af visionen

· bosætningspolitikken og boligbyggeprogrammet

· de politiske temadrøftelser omkring strukturen

Det skal bemærkes, at ø-skolerne og X-class er udeladt af drøftelserne, da de ønskes bevaret uændret.

Børne,- Uddannelses- og Integrationsudvalget skal indstille til Byrådet, at oplægget sendes i 8 ugers offentlig høring med henblik på endelig godkendelse i februar 2012.

Visionen for skoleområdet

Børne,- Uddannelses- og Integrationsudvalget godkendte på deres møde den 7. September overskriften og de tre temaer i arbejdsgruppens udkast til en vision for skoleområdet:

Folkeskolen - Din bro til en global fremtid

I Slagelse Kommune skal folkeskolen være det rigtige valg, der udvikler dygtige, demokratiske og aktive medborgere, som kan mestre fremtiden i en global verden.

Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet

Visionstema 2: Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer

Visionstema 3: Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet

Kriterier

Arbejdsgruppen kriterier for den fremtidige skolestruktur er:

· Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik.

· Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse.

· 10. klassecenteret skal bestå.

· Undervisningstilbud til elever med særlige behov skal indtænkes i alle modeller.

· Løsningen skal være langtidsholdbar, dvs. økonomisk bæredygtig i forhold til fremtidige udsving i elevprognoser m.v.

· Alle skoler skal være fagligt, økonomisk og pædagogisk bæredygtige

· Det faglige niveau skal højnes.

Scenarier

Arbejdsgruppens tre scenarier for fremtidig skolestruktur er kort skitseret:

Scenarie A: Store skoler med fuldt forløb. Her har de fremtidige skoler alle 0.-9. klasse og 500-1000 elever samt faglige vejledere i alle fag på minimum halv tid.

Scenarie B: Opdelt forløb – 2-deling af forløbet. Her er de fremtidige skoler opdelt i fødeskoler med 0.-6. klasse og overbygningsskoler med 7.-9. klasse. Skolestørrelser og –antal kan varieres. Der er mulighed for at bevare fødeskoler i lokalområderne og etablere få centralt beliggende overbygningsskoler.

Scenarie C: Mangfoldighed i skolestrukturen. Her bevares den nuværende skolestruktur med både store og små skoler, landskoler og byskoler, fødeskoler og skoler med fuldt forløb samt én skole på fuld tid. Her udfordrer ressourcetildelingsmodellen nogle skoler mere end andre og tilbuddene varierer.

Forskning

Administrationen har afdækket forskning i dansk skolestruktur. Denne er sparsom, og internationale studier kan vanskeligt overføres til danske forhold pga. store forskelle i struktur, finansiering, læreruddannelser mv. Forskningen viser dog:

· At der er tydelige økonomiske stordriftsfordele, men fordelene er mest markante for de mindste skoler med 200 elever eller derunder.

· At skolens størrelse har begrænset betydning for fagligheden set i forhold til andre faktorer.

· At højt præsterende skoler er blandt andet kendetegnet ved, at eleverne i 0.-3. Klasse har flere undervisningstimer end minimumstimetallet foreskriver; at der er en udbredt praksis for holddeling; at forebyggende læseindsats og lektiehjælp er prioriteret; samt at der er en høj grad af linjefagsdækning.

· Skolens Rejsehold anbefaler skoler med min. 3 spor på hver årgang. Det giver mulighed for at have de nødvendige kompetencer på skolen, for en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse og for intern kompetenceudvikling.

· Skolens Rejsehold anbefaler ny model for udskolingen med valg mellem linjer for at motivere eleverne.

· At skoler bliver lukket i områder, der i forvejen er præget af tilbagegang. Lukning af en skole forårsager ikke tilbagegang i lokalsamfundet.

· At fortsat adgang til en lukket skoles lokaler kan medvirke til at opretholde et aktivt foreningsliv i lokalsamfundet.

· At sammenhæng mellem skolestørrelse og trivsel for almenelever er ikke undersøgt. Trivsel og motivation hænger primært sammen med den enkelte skoles indre forhold, fx læringsmiljøer, medarbejderkompetencer og –ressourcer, aktiviteter (altså ikke kommunens skolestruktur). Den enkelte skoles muligheder for fleksible læringsmiljøer, kompetenceudvikling m.m. hænger sammen med elevtallet. Skoler med flere spor har derfor bedre vilkår for at skabe trivsel og motivation.

Konsekvensberegninger

Administrationen har foretaget en række beregninger på de tre scenarier i forhold til økonomisk og faglig bæredygtighed nu og 7 år frem. Beregningerne er baseret på skoleprognosen, budgettildelingsmodellen, undervisningsministeriets vejledende timetal, lærernes gennemsnitsløn og arbejdstidsaftalen.

Der er i beregningerne taget udgangspunkt i, at minimum 13 % af lærernes arbejdstid skal kunne anvendes til andre opgaver for at sikre faglig udvikling. Andre opgaver dækker over vejledning, kompetenceudvikling, skole-hjem samarbejde mv.

Understøttelse af visionen

Administrationens beregninger viser, at scenarie C kun delvist understøtter visionen: Der er forskellighed i skoletilbuddene. Men der er ikke bæredygtighed og høj faglighed på 14 ud af de nuværende 21 skoler. Ligeledes er mulighederne for at skabe trivsel og lyst til at lære begrænsede.

Scenarium A understøtter visionen: Der er forskellighed blandt elever og lærere, der er på sigt bæredygtighed og høj faglighed på de 9 foreslåede skoler, og der er vilkår for at skabe trivsel og lyst til at lære.

Scenarium B understøtter også visionen: Der er forskellighed blandt elever og lærere, der er bæredygtighed og høj faglighed på de 14 foreslåede skoler, og der er vilkår for at skabe trivsel og lyst til at lære. Det skal dog bemærkes at én skole i mindre grad og to i høj grad er udfordret på grund af enkelte årgange med lave klassekvotienter.

Administrationens oplæg

Administrationens oplæg til fremtidig skolestruktur tager udgangspunkt i arbejdsgruppens kriterier, men tager samtidig højde for andre forhold. Oplægget er baseret på ønsket om skoler med fuldt forløb suppleret med fødeskoler i landområderne. Udover faglig og økonomisk bæredygtighed er der altså også taget højde for kommunens geografi med store afstande mellem de enkelte lokalområder samt for bosætningspolitikken med de områder, der er udlagt til boligudbygning. Oplægget kan betragtes som en kobling af de tre scenarier: Der fastholdes skoler med fuldt forløb (0-9. klasse), der er økonomisk og fagligt bæredygtige. Det forudsætter, at der er elever til mindst 2 spor i udskolingen samt bygningsmæssig kapacitet hertil. Derudover fastholdes fødeskoler, i områder, hvor der er elevgrundlag til det, og dermed økonomisk og faglig bæredygtighed. Eller hvor der gør sig særlige forhold gældende.

Ved at samle eleverne på færre enheder skaber vi nogle større og mere bæredygtige skoler. Administrationens beregninger viser, at skolernes øgede elevtal på sigt giver et højt serviceniveau: alle skoler kan tilbyde vejledende timetal til alle elever og minimum 13 % af lærernes arbejdstid til brug for andre opgaver - herunder vejledning, kompetenceudvikling mv. Dog vil tre skoler have behov for at organisere undervisning med samlæsning eller ikke-årgangsdelt undervisning for at indfri dette.

De øvrige skoler vil desuden have gode muligheder for holddeling, ressourcepersoner mv. Den større fleksibilitet giver skolerne mulighed for at tilbyde faglige udfordringer til alle elever. Både de fagligt stærke elever og dem, der er i særlige faglige og sociale udfordringer. Dette kan bidrage til at fastholde elevernes trivsel, motivation og ønske om at blive i folkeskolen.

På de store skoler med fuldt forløb er der samtidig mulighed for større professionalisme. Disse skoler har en sådan volumen, at ledelsen udgøres af et team. Det giver mulighed for at styrke den pædagogiske og administrative ledelse. I personalegruppen er der mulighed for at styrke fagdidaktisk og pædagogisk. Det faglige samarbejde mellem lærerne kan styrkes, fordi der er flere lærere, der underviser i samme fag. Det styrker også de faglige miljøer omkring linjefagene.

For at sikre bedst mulig progression og professionalisme på de mindre fødeskoler skal der etableres formaliserede samarbejdsaftaler og brobygningsforløb mellem føde- og overbygningsskoler. Herved kan vi styrke den faglige sparring og udvikling mellem faglærere. Samtidig sikrer vi et fælles fokus på slutmålet: at alle elever er uddannelsesparate.

Samtidig lettes etableringen af et tæt og forpligtende samarbejde mellem skoler med overbygning og ungdomsuddannelserne, idet der er færre skoler med fuldt forløb. Samarbejdet er en væsentlig forudsætning for at nå regeringens målsætning om, at 95 % af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse.

Oplægget giver forældre mulighed for at vælge både et opdelt forløb eller fuldt forløb, ligesom der både er store og små skoler at vælge mellem.

Administrationen anbefaler, at følgende skoler fastholdes med fuldt forløb:

· Baggesenskolen

· Broskolen

· Vemmelev Skole

· Marievangsskolen

· Antvorskov Skole

· Søndermarkskolen

· Nymarkskolen

· Eggeslevmagle Skole, med en afdeling på Agersø Skole 0-6. klasse

· Stillinge Skole (på grund af afstanden til og manglende kapacitet på de nærmeste alternative skoler)

 

Derudover anbefaler administrationen, at fastholde følgende fødeskoler:

· Kirkeskovskolen (på grund af et ønske om at bevare den eksisterende landsbymodel med fælles ledelse for skole og dagtilbud i et tyndtbefolket landområde)

· Dalmose Centralskole (er pt bæredygtig, samt på grund af afstanden til og manglende kapacitet på de nærmeste alternative skoler)

· Hashøjskolen (da boligbyggeprogrammet i Slots Bjergby forventes realiseret)

· Hvilebjergskolen (da boligbyggeprogrammet i Sørbymagle forventes realiseret)

· Omø Skole (på grund af afstanden til den nærmeste alternative skole)

 

Administrationen anbefaler følgende skoler nedlagt:

· Tårnborg Skole

· Skælskør Skole

· Nørrevangsskolen

· Vestermose Skole

· Flakkebjerg Skole

· Boeslunde Skole

Konsekvenser

Administrationens oplæg vil medføre:

· At antallet af skoledistrikter reduceres fra 21 til 15, med deraf følgende flytning af cirka 1300 elever.

· At det gennemsnitlige elevtal i skoledistrikterne (eksklusiv X-class og ø-skoler) stiger fra cirka 370 til 540

Administrationen udarbejder en implementeringsplan for dialog med interessenter i områder med nedlagte skoler; forflyttelse af elever og personale; samt anlægsbehov og revidering af busruterne.

I de områder, hvor der nedlægges skoler, planlægges en proces, hvor lokale interessenter inddrages i forhold til understøttelse af fortsat aktivitet i nærmiljøet, f.eks. dagtilbud, kultur og fritidsaktiviteter mv.

Ved revidering af busruterne skal der tages højde for, at de eksisterende busruter ændres med henblik på at give eleverne den kortest mulige transporttid. På mange strækninger vil de eksisterende skoleveje kunne benyttes. Men der skabes også nye skoleveje. Det skal undersøges hvorvidt nogle af de nye skoleveje kan klassificeres som trafikfarlige og – i så fald - om prioriteringen for anlæg og etablering af sikre skoleveje skal revideres.

Økonomiske konsekvenser

Administrationens oplæg vil medføre:

· Cirka kr. 1,7 mio. kr. færre driftsomkostninger årligt på grund af færre udgifter til ledelse og bygningsdrift.

· En yderligere driftsbesparelse på ca. 2,8 mio. kr. årligt hvis skolebygninger, der ikke er i anvendelse, afhændes.

· Udgifter til udbygning eller omdannelse af klasse- og faglokaler på ca. 18 mio. kr.

· Øgede udgifter til transport på cirka kr. 1,2 mio. kr.

· At de bevarede skoler tilsammen vil have et overskud på cirka 5,5 mio. kr. efter indfrielse af det vejledende timetal og 13 % arbejdstid til andre opgaver.

· Overskuddet prioriteres til implementering af den nye struktur samt udvikling og styrkelse af fagligheden, herunder implementering af IT-strategien. Til sammenligning mangler der i den nuværende struktur ca. 10,6 mio. kr. for at kunne tilbyde det samme serviceniveau.

Økonomicenterets påtegning

Økonomicentrets bemærkninger er indarbejdet i sagen.

Indstilling

Skolechefen indstiller, at Børne- og Uddannelses- og Integrationsudvalget anbefaler overfor Byrådet,

at Oplægget til fremtidig skolestruktur sendes i offentlig høring

at Driftsoverskuddet ved reducerede udgifter til ledelse og bygningsdrift mv. fratrukket ekstra udgifter til transport ca. 3,3 mio. kr. anvendes til udvikling indenfor skoleområdet

at Skolernes overskud på ca. 5 mio. kr. disponeres på skolerne til implementering af den nye struktur samt udvikling og styrkelse af faglighed.

at Anlægsudgifter på ca. 18 mio. kr. afholdes af de i budget 2012-2015 afsatte rådighedsbeløb.

 

Beslutning i Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 24. oktober 2011:

Fraværende:

BUI godkender indstillingerne, med tilføjelse til 4. at BUI vil i det videre arbejde med skolestrukturen prioritere de afsatte anlægsmidler til udvikling af undervisningsmiljøer og faciliteter, således at der skabes attraktive læringsmiljøer i fremtidens skole.

BUI anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet at forslaget sendes i offentlig høring.

Bilag

330-2011-1370360

Arbejdsgruppens vision og visionstemaer (vedtaget af Byråd).pdf

330-2011-1370354

3 scenarier for fremtidig skolestruktur.docx

330-2011-1370365

Arbejdsgruppens principper for scenarier.pdf

330-2011-1370352

Kortmateriale - Administrationens forslag til skolestruktur.pdf

330-2011-1373163

Administrationens forslag.pdf

330-2011-1370374

Politisk proces- og tidsplan vedr. skolestruktur.docx

Dagsordenspunktet er indsat af Webmaster den 27. oktober 2011

Webmaster synes, at det er værd at hæfte sig ved - i forhold til diskussionen sidste år, at det er lykkedes at finde argumenter for at bevare

· Kirkeskovskolen (på grund af et ønske om at bevare den eksisterende landsbymodel med fælles ledelse for skole og dagtilbud i et tyndtbefolket landområde)

· Dalmose Centralskole (er pt bæredygtig, samt på grund af afstanden til og manglende kapacitet på de nærmeste alternative skoler)

· Hashøjskolen (da boligbyggeprogrammet i Slots Bjergby forventes realiseret)

· Hvilebjergskolen (da boligbyggeprogrammet i Sørbymagle forventes realiseret)

· Omø Skole (på grund af afstanden til den nærmeste alternative skole)

og

· Stillinge Skole (på grund af afstanden til og manglende kapacitet på de nærmeste alternative skoler) - den skulle ellers have delt skoledistrikt med Nørrevangsskolen.

Mon ikke det med lidt god politisk vilje havde været muligt, at finde lige så gode argumenter for, også at bevare nogle af de skoler, der nu planlægges nedlagt?

 

Birgitte Poulsen (V)

Der fremføres nu en skarp kritik først og fremmest fra Flakkebjerg området om, at Birgitte Poulsen (V) har favoriseret det lokalområde hun bor i.

Hvorfor skal Slots Bjergby - kun 4 kilometer fra Slagelse - være det landområde, som skal være fremtidens?

Det falder mange for brystet, at Venstre med den ene hånd uden at ryste - kan lukke 6 skoler og dermed lokalsamfund og måske opnå en samlet besparelse på omkring 1,7 millioner kroner pr. år, når man med samme hånd agter at bruge 125 millioner kroner på en særdeles usikker fremtid i et landområde, ved at bygge en ny skole.

Der er i dag omkring 125 elever på Hashøjskolen og man mener - ja, det mener man i ramme alvor, at det bliver nødvendigt med en skole til 425 elever.

Det er en kendsgerning, at det er 8 gange så dyrt at bygge i Slots Bjergby som at udbygge i Flakkebjerg, hvis der også satses på plads til 425 elever.

Birgitte Poulsen menes at være inhabil i sagen, som tidligere formand for skolebestyrelsen for Hashøjskolen og som medlem af det lokalråd i Slots Bjergby, som har lavet et oplæg om udbygning i Slots Bjergby.

Det siges også, at venstre i hele planen har haft sin "blå hånd" inde og styre administrationen, så man kunne få en indstilling fra administrationen, som passede i ens kram.

Det er altså påstanden fra nogens side, at man lige kunne bruge nogle faktuelle oplysninger her og undlade nogle andre her.

Det er en grov påstand, og vi kan ikke vide om den er sand, men meget tyder på det - især når man ser på befolkningstilskrivningerne.

Der er lige så stort grundlag for tilvækst i Frølunde-Tårnborg som i Slots-Bjergby, men sådan fremgår det ikke af administrationens indstilling.

Heller ikke her i sagsfremstillingen hører vi en dyt om den nye skole, der skal bygges i sammenhæng med Gerlev Idrætshøjskole - den er da også en del af skolestrukturen - eller er det bare os, der ikke forstår det?

Endelig - er der det afgørende i hele sagen, at VKO inden systemskiftet i 2010 lovede borgerne, at man specielt fra Venstres side ikke ville lukke skoler. Den er svær lige at "æde i sig" igen.

For et år siden - da demonstrationerne gik på det højeste, men Ebbe Ahlgren fra Socialdemokraterne endnu ikke havde skiftet side - bakkede Venstre, med Stén Knuth i spidsen, demonstranterne op.

De kom ud og talte med demonstranterne og forsikrede dem om, at de gik ind for bevarelse af alle skoler i kommunen.

 Man fik endda det beroligende budskab på tryk: "VKO vil bevare alle skoler og derved også lokalsamfund for at sikre balance og helheden i hele kommunen".

Men der gik ikke længe, så indførte man den såkaldte rygsækmodel. Her var ingen protester fra Venstre. Jeg kan tydeligt huske, at Johnny Persson ved et kommunevalg i Korsør gik rundt og sagde: "STYRK FOLKESKOLEN - SEND LÆRERNE PÅ SKOLEBÆNKEN."

Denne økonomiske tildelingsmodel indebar, at skolerne nu fik tildelt penge pr. elev og ikke pr. skoleklasse.

 Det vidste man godt ville medføre, at de skoler i kommunen, der havde et lavt elevtal i klasserne, ville blive tvunget i knæ og at disse skoler dermed ikke kunne levere varen fremover. Nogle politikere kæmpede for at finde nogle penge, så man kunne dæmme op, for den værste del af massakren.

Nu bruger man som argument for at styrke skoleområdet, at disse skoler må lukke.

Herre Jemini - man har jo allerede økonomisk udsultet dem. Det her er ikke anstændigt - det er simpelthen

Konsekvensen af denne beslutning var i første omgang, at de ramte skoler ikke havde penge til lærerlønninger og i maj 2011 mødte 150 lærere op for at demonstrere mod den fyring af 77 lærere, som havde fundet sted.

Stén Knuth (V) gik udenfor og så på lærerne og gav udtryk for: "... at han var forbavset over, at så mange lærere var mødt op."

I øvrigt endte det med, at i alt 120 lærere blev fyret. Hvordan har man mon styrket uddannelsesniveauet, når man nu har 120 skolelærere færre til det samlede elevantal som sidste år? Måske blev de frigjort fra deres arbejde, så de kunne komme på skolebænken.

Stén Knuth ved præcis, hvordan tingene hænger sammen og også hvad det vil ende med, men man kan måske med lidt fiflen lige drage omsorg for, at ens egne kernevælgere i kommunen går så smertefrit - som muligt - ud af det her.

Udvalgsformanden Stén Knuth (V) får nu lejlighed til at give udtryk for sine holdninger på byrådsmødet mandag den 31. oktober 2011 kl. 17.00 og igen på Gerlev Idrætshøjskole den 9. november 2011 (stedet er valgt med omhu - kernevælgerne fra Slots Bjergby bor jo her).

Ved stormødet i Antvorskovhallen sidste år var mødt 500 - 600 borgere op. Så det er ikke lige her, man skal holde møde.

Det havde klædt ham, hvis han havde holdt møde med borgene på de skoler, som han og den borgerlige fløj nu pludselig - modsat tidligere - mener skal nedlægges.

Vi så gerne Stén Knuth møde op i Tårnborghallen og fortælle borgerne i Tårnborg, hvorfor netop deres skole skal lukkes.

Det må "skyggeborgmesteren" sagtens kunne forklare, så alle kan se det rigtige og fornuftige i beslutningen - selv om han og hans kampfæller tidligere har ment det stik modsatte.

 Han kan passende tage den rigtige borgmester Lis Tribler med, selv om hun yderst sjældent viser sig på problemernes arena.

Hun er efter sigende mest til snoreklip og indvielser og middage med erhvervslivet, så der kan falde lidt aura på hende.

Hun er tidligere viceskoleinspektør - så hun har næppe problemer med - på pædagogisk vis, at forklare sig i øjenhøjde med borgerne - specielt, når det drejer sig om skolelukninger. Hun er nu nok ikke særlig slikken efter at vise sig frem og måske få det image, at det var hende - der som borgmester - stod for lukningerne af skoler i Slagelse.

Stén Knuth synes at nære samme uvilje. Det er dog ham der som udvalgsformand og som gruppeformand for Venstre har ansvaret for det her. Husk at Venstre mente det modsatte, da Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti havde magten.

... vi græmmes !

 

 

Skolechef Lena Lund - Slagelse kommune

Uddannelsesdirektør Vini Lindhardt - Slagelse kommune

Baggrund - en historie fra den 27.4.2011:

Skoleleder på Baggesenskolen, Eric Steffensen, føler, at hans alder er skyld i, at han må stoppe på den korsoranske skole.

 

Slagelse Kommune og skolechef, Lena Lund Pedersen, har ifølge skolelederen lagt pres på, så han skulle gå på pension.

Baggrund - Vini kom til i sommeren 2011:

Furesø: En af Furesø Kommunes største lederprofiler, vicekommunaldirektør Vini Lindhardt siger farvel til kommunen efter otte år. Hun bliver uddannelsesdirektør i Slagelse Kommune.

Vini Lindhardt har i sine otte år som direktør i først Farum og siden Furesø Kommune haft ansvar for både børn og unge, beskæftigelse og økonomi og har siden etableringen af Furesø Kommune også fungeret som vicekommunaldirektør.

I sin nye stilling som Uddannelsesdirektør i Slagelse Kommune får Vini Lindhardt udover ansvaret for skole, dagtilbuds- og beskæftigelsesområdet også ansvaret for Kultur & Fritid.

... husk: ingen kan tjene to herrer, man vil enten elske den ene og hade den anden.

HER PRÆSENTERER

VI ARKITEKTERNE

BAG DEN NYE SKOLESTRUKTURPLAN

 

VINI OG LENA ER KVINDER MED ERFARING SAMT HANDLE- OG GENNEMSLAGSKRAFT

 

DER SKAL HÅR PÅ BRYSTET TIL AT SKÆRE IGENNEM I DENNE SAG OG FÅ PLANEN REALISERET

... en gulerod kan lokke det hele ned. Vi fortæller bare om alle de dejlige ting vi nu giver skoleeleverne. Vi får mere faglighed og bedre økonomi, men vi vil dog ikke udstede garantier om at der ikke skal foretages yderligere fyringer af lærere. Vi kan også sørge for IT-udvikling - siger Stén Knuth.

(hvad med at få ansat nogle kvalificerede IT-folk, som skolerne kan trække på og købt noget båndbredde, så udstyret kan køre - webmaster)

Enhver lighed med Venstres kommunalvalgsannoncer er

er en ren tilfældighed (Webmaster)

Ny skolestruktur styrker økonomien og fagligheden

 

Udvalget for Børn, Uddannelse og Integration har modtaget en række henvendelser fra forældre og lærere, der opfatter det fremlagte forslag til ny skolestruktur som en nedskæring af folkeskoleområdet. Det er derfor vigtigt for udvalget at understrege, at dette ikke er tilfældet.

Formanden for Børne-, Uddannelses-, og Integrationsudvalget, Stén Knuth udtaler, at den ny skolestruktur er nødvendig, dels grundet i den vedtagne ”rygsæksmodel” og i det faldende elevtal. Vi skal sikre at alle kommunens skoler kan tilbyde høj kvalitet i undervisningen og fagligheden mange år frem i tiden, hvilket også ligger i de anbefalinger arbejdsgruppen på skoleområdet har påpeget. Den foreslåede skolestruktur vil medføre færre udgifter til ledelse og på sigt også drift og vedligehold af bygninger. Overskuddet herfra, er estimeret til ca. 4,6. mio., og disse penge skal fortsat anvendes til udvikling på skoleområdet.

Næstformand for Børne-, Uddannelses-, og Integrationsudvalget, Emine Koca uddyber, at der i det bredt vedtagne Budgetforlig er tilført 12,4 mio. i 2012, til skoleområdet så der ikke skal foretages besparelser i 2012. Herudover er der tilført yderligere 1 mio. til indvendig vedligehold og 9 mio. til en styrkelse af den tidlige indsats på skoleområdet. Hvilket bliver udmøntet i flere undervisningstimer i 0.-3. kl. og dermed sikres en stærkere skolestart for alle kommunens elever.

Der er således tale om en økonomisk styrkelse af hele skoleområdet, og meningen med den ny skolestruktur er netop at sikre en langtidsholdbar løsning, der er såvel fagligt som økonomisk bæredygtig.

 

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

  • Formand for Børne-, Uddannelses-, og Integrationsudvalget Sten Knuth, tlf. 24 40 01 11

  • Næstformand Emine Koca, tlf. 51 64 81 09

  • Uddannelsesdirektør Vini Lindhardt, tlf. 23 83 47 58

  • Skolechef Lena Lund, tlf. 21 25 60 76

Pressemeddelelse 27. oktober 2011

Sidst opdateret 27. oktober 2011

Pressemeddelelse og cirkulæreskrivelse er indsat af Webmaster den 27. oktober 2011

I hele denne forklaring mangler vi lige at få fortalt, hvordan man får 125 millioner kroner til at bygge en skole i Slots Bjegby i et projekt i tilknytning til Gerlev Idrætshøjskole fordi man mener man skal have plads til 425 børn og ikke kun de 125 børn man har i området og som i dag går på Hashhøjskolen

Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem lukning af skolerne og bygning af en ny.

Vi undrer os bare. En forklaring mangler !

Webmasters kommentar

 

DET ER NU DU

SKAL BLANDE

DIG I

SKOLEDEBATTEN

 

Skoledebat skaber stor interesse for kommende byrådsmøde

 

 

Mandag den 31. oktober skal Byrådet tage stilling til, hvilket forslag til ny skolestruktur, der skal sendes i offentlig høring. Interessen for at følge forhandlingerne i Byrådssalen forventes at være stor, og derfor er der sat særlige foranstaltninger i værk, så flest muligt kan høre Byrådets drøftelse.

 



Ved hovedindgangen til Rådhuset i Slagelse bliver der opsat højttalere, så alle, der befinder sig på Rådhuspladsen, kan følge med.

I Byrådssalen er der i dagens anledning møbleret om, så flest muligt kan opholde sig i lokalet.

 



 

Brandregulativ sætter grænsen

Byrådssalen er godkendt til maksimalt at rumme et vist antal personer. Da alle byrådsmedlemmer forventes at deltage, giver det mulighed for, at 115 tilhørere kan overvære mødet.

- Vi har før prøvet at have fulde huse til byrådsmøderne, og det er gået fint. Det er et sundhedstegn for demokratiet, at mange ønsker at deltage. Men vi er nødt til at overholde de regler, som brandmyndighederne har udstukket, siger borgmester Lis Tribler.

 

Appel til skolebestyrelserne

Borgmesteren appellerer til skolebestyrelserne på de enkelte skoler om, at de på forhånd koordinerer fremmødet sådan, at alle skoler har mulighed for at være repræsenteret i Byrådssalen. Men hun understreger samtidig, at byrådsmøderne er offentlige, så der gælder et først til mølle-princip ved indgangen.

 

Borgmester LIs Tribler (S)

Desuden opfordrer hun alle, der er interesseret i skolernes fremtid, til at deltage i borgermødet på Gerlev Idrætshøjskole den 9. november mellem klokken 19 og 20.30, hvor der vil være mulighed for at debattere med politikerne, og hvor perspektiverne for den nye skolestruktur vil blive fremlagt.

Se
forslag til ny skolestruktur herunder baggrundsmateriale

 

Flere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger, så kontakt

  • Borgmester Lis Tribler, tlf. 30 65 16 49

  • Kommunikationskonsulent Thomas Danielsen, tlf. 30 65 16 42

Sidst opdateret 26. oktober 2011

 

BUI udvalgsformand Stén Knuth (V)

Næstformand i BUI-udvalget Emine Koca (S)

Pressemeddelelsen er indsat af Webmaster den 26. oktober 2011.

Webmaster har følgende kommentar:

Hvis Borgmester Lis Tribler og hendes kommunikationskonsulent har et oprigtigt følt ønske om, at debattere skolelukningerne og perspektiverne for den nye skolestruktur med borgerne, ville det nok være rimeligt, om man havde valgt et andet mødested end Gerlev Idrætshøjskole, der ligger "uden for lands lov og ret".

Da man for et par år siden skulle drøfte kommuneplan var mødet også henlagt hertil - det resulterede i et meget ringe fremmøde, men idrætshøjskolen fik en "fed indtægt".

Det ville vel være rimeligt om Slagelse kommune anvendte sine egne mødelokaler og ikke private virksomheders.

Det havde vel også være rimeligt, om man havde afsat lidt mere tid end halvanden time.

Du kan her sikkert komme i dialog med både formanden og næstformanden.

Må vi bede om borgermøder på de skoler, der skal nedlægges.

 

 

     

Forslag til fremtidig skolestruktur i høring

Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget har enstemmigt besluttet, at anbefale overfor Byrådet, at forslag til fremtidig skolestruktur i Slagelse kommune sendes i offentlig høring. For udvalget er der tale om et kompromis, der er udtryk for et fælles ønske om at skabe det bedst mulige grundlag for den kommende debat om skolestrukturen. Udvalget har stor respekt for høringen og ser frem til de svar og input der kommer.

Med forslaget lægges rammerne for fremtidens folkeskole. Med et fald i elevtallet på ca. 800 elever over den kommende 8 år og de kendte økonomiske rammer til folkeskoleområdet (rygsæksmodellen), er det nødvendigt at vurdere mulighederne for at optimere skolestrukturen. Ændringerne af strukturen skal medvirke til at skabe et øget fagligt niveau i folkeskolen og dermed også realisere, at 95 % af alle unge i Slagelse Kommune får en ungdomsuddannelse.

Med forslaget er der lagt op til en langtidsholdbar løsning, der er såvel faglig som økonomiske bæredygtig, hvilket også var de klare anbefalinger fra arbejdsgruppen, som hen over sommeren har arbejdet med oplæg til det politiske niveau.

Forsalget indeholder et antal store skoler med 0. – 9. klasse og et antal fødeskoler med 0.-6. Klasse, i de områder, hvor der er det nødvendige elevgrundlag hertil. Konsekvensen af forslaget er, at den fremtidige struktur har i alt 15 skoler, heraf 2 Ø-skoler.
Tårnborg Skole, Skælskør Skole, Nørrevangsskolen, Vestermose Skole, Flakkebjerg Skole og Boeslunde Skole foreslås nedlagt.

Udvalget for Børne-, Uddannelses- og Integration vil i det videre arbejde med skolestrukturen prioritere de afsatte anlægsmidler til udvikling af undervisningsmiljøer og -faciliteter, således at der skabes attraktive læringsmiljøer i fremtidens skole.

I forhold til de områder, hvor der lægges op til nedlæggelse af skoler,
vil udvalget indbyde borgere og andre interessenter til at medvirke til at finde løsninger, der kan sikre fortsat aktivitet i nærmiljøet. Ex. fritids- og kulturfaciliteter, dagtilbud mv.

Byrådet skal den 31. oktober 2011 endeligt tage stilling til udsendelse af forslaget i høring.

Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget indbyder den 9. november 2011 kl. 19.00-20.30 til borgermøde på Gerlev Idrætshøjskole, hvor der vil blive redegjort for perspektiverne i forslaget ligesom der vil være mulighed for debat med politikkerne.

Efter høringsperioden vil byrådet i slutningen af februar 2012 tage endelig stilling til kommunes kommende skolestruktur.

Se
forslag til ny skolestruktur herunder baggrundsmateriale

 

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
 

Pressemeddelelse 25. oktober 2011

Sidst opdateret 25. oktober 2011

Pressemeddelelsen indsat af Webmaster den 25. oktober 2011

KOMMENTAR:

Der var i går mødt en hel del borgere op ved Slagelse Rådhus - de frøs gudsjammerligt og fik lidt ord at varme sig på fra udvalgets næstformand.

Udvalgsformanden Stén Knuth lod sig ikke se. De fremmødte forsøgte at varme sig ved de medbragte fakler og synge de omdelte sange.

Historien melder intet om, hvor vidt der denne gang også var opmarcheret traktorer. Tro det eller lad være. Slagelse kommune er faktisk en kommune, hvor landbrug er hovederhvervet og kommunen har en struktur med 100 landsbyer - de frygter - og med rette - for deres fremtid.

Hvis man kæmper for det såkaldte Scenarie B  - det vil sige modellen med overbygningsskoler - vil der faktisk være mulighed for, at bevare Tårnborg skole - ganske vist kun for elever fra 0. - 6. klasse, mens de ældre klasser skal til Broskolen på Halsskov.

Det kan forældre med små børn sagtens leve med i Tårnborg og det har man også i mange år levet med på Motalavej nord.

Det ville i den givne situation være den bedste løsning, fordi hele vort område er et sølvbryllupskvarter. Det betyder, at vi inden for en tidshorisont på 8 - 10 år vil få et stigende børnetal i området fordi ældre dør, kommer på plejehjem med videre. I baggrundsmaterialet opererer man med en analyse, der siger at fordi ældre sælger deres ejendom og yngre med børn kommer til, giver det ikke flere skolebørn til skolen. Det mener jeg er direkte usandt.

Man nævner også alle de problemer skolerne tumler med nu og som skal løses, men de blev jo skabt af politikerne med rygsæksmodellen og lærerfyringerne sidste år. Det er en flabet og useriøs måde, at føre argumentation på.

Der er også planlagt for større byggeri i vort område (400 boliger for enden af Mælkevej), men der er også planer for Kähler grunden ved det gamle Teglværk. Der er også boligbyggeri i gang på Stibjergvej. For tiden slås man med et boligmarked i stagnation, men hvis ejendommene finder deres reelle markedsværdi kan de også sælges. Ingen købere har jo lyst til at bøde en kunstig opskruet pris.

Det ville være tåbelig politik at nedlægge Tårnborg skole, når man om føje år måske står og mangler en skole i området. Det er langt billigere på sigt, at lade en del af den ligge øde i nogle år end at sælge og så senere skulle bygge nyt. Et salg indebærer et stort økonomisk tab, idet kommunens investeringer i skolen går tabt.

Tårnborg skole har den rette placering midt i en pragtfuld grøn natur og med en større idrætshal og store idrætsanlæg. Faglokalerne er ført up-to-date inden for de seneste år. Man står ikke med en nedslidt umoderne skole. Det er en skole, hvor børnene virkelig trives, skal jeg hilse og sige.

Nu handler det om meget mere om en skole. Det handler i meget høj grad også om de venner, legekammerater med videre børnene får og de sociale fællesskaber børnene indgår i, når de ikke lige er i skole. Det er svært - at få skabt disse netværk, når klassekammeraterne kommer fra en hel anden bydel.

Forældre med lyst og gå-på-mod kunne jo også arbejde for at købe skolen og omdanne den til Friskole (men den er givet for stor), men hvis man får den for en slik, er det en hypotetisk mulighed. Det siges, at Forlev Friskole står på spring til at overtage.

Uanset hvad - så er det en umulig situation - det er ikke forsvarligt at opretholde så mange skoler, når der ikke børn nok til dem - der er masser af andre steder, vi kan bruge skattekronerne i kommunen.

Der er dannet en lokal støttegruppe til bevarelse af Tårnborg skole. Den er først dannet her i 11. time - måske kan den via kontakter til byrådspolitikerne gøre en forskel.

Bannere og fakler gør det næppe, selv om det er positivt, at nogen forsøger at gøre noget.

Problemet er, at alle byrådspolitikere kæmper for deres lokale skole (de vil jo gerne genvælges) og det er faktisk lykkedes den blå blok, at man oven i de bebudede lukninger har afsat 58 millioner kroner på anlægsbudgettet til bygning af en ny skole i Hashøj - så der er masser af politik i det her - der bliver også varetaget lokalinteresser (hvem kunne også forestille sig andet?).

Vi har et par lokale byrådspolitikere i vort område - det er Ib Larsen (SF) og Troels Christensen (V) - man kan jo forsøge, at bede om deres hjælp.

Der er en lille trøst - vi er ikke færdige med drøftelserne endnu og noget tyder på, at beslutningsgrundlaget er fejlbehæftet, for så vidt angår befolkningsfremskrivningerne og antallet af børn i den skolepligtige alder. Sådan en sag skal ikke afgøres på følelser, men på basis af holdbare faktuelle oplysninger og korrekte skøn.

Fra sædvanligvis særdeles velunderrettet pålidelig kilde erfarer vi, at der langtfra er politisk enighed om administrationens forslag til ny skolestruktur. Hvis administrationens forslag var så godt, gennemarbejdet og sagligt skulle der jo ikke være betænkeligheder på nogen måde for politikerne til at bakke det 100% op. Det gør de umiddelbart ud ad til, men der ligger en uenighed og lurer og ulmer lige bag facaden. Det er godt at høre, fordi det giver mulighed for at få ændret på det endelige resultat.

WEBMASTER

 

 

ER DET SIDSTE

UDKALD

TÅRNBORG SKOLE STÅR LIGE

OVERFOR EN LUKNING

Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget med


Medlemmerne


Stén Knuth - formand
Emine Koca - næstformand
Birgitte Poulsen
Bjørn Olsen
Bodil Knudsen
Johnny Persson
Jørgen Andersen

 

holder møde mandag den 24. oktober 2011

og næste mandag den 31. oktober 2011 kommer så beslutningen i Byrådet

 

Vor forening blander sig ikke politisk i denne sag, men

da vi som lokal forening er høringsberettiget, skal vi nok give vort besyv med via et høringssvar.

I øvrigt kan man jo ikke udelukke, at det er forsvarligt at lukke en del skoler, når børnetallet er faldet og fortsat er faldende. Det synspunkt kan jo være lige så relevant, som at bevare skoler.

Vor forenings opgave er at arbejde for lokalområdets fælles interesser og fremme udviklingen i vort virkeområde.

Det er jo ikke lige det - en lukning af Tårnborg skole fremmer. Webmasters kommentar


 

3.      Skolestruktur 2012

Sagsnr.: 330-2011-215217             Dok.nr.: 330-2011-1370267                                        Åbent

Kompetence: BUI

 

Sagens indhold

Uddannelse er et af tre fokusområder i Slagelse Kommunes vision: ’Ved at udvikle nye uddannelsesmiljøer og udnytte kommunens store mangfoldighed, vil vi styrke uddannelsesniveauet, hæve indtægterne og skabe mere tryghed og sammenhæng i hele kommunen.’ Og folkeskolen er en vigtig parameter i forhold til at styrke uddannelsesniveauet i kommunen generelt. Kommunens folkeskoler står imidlertid overfor en række udfordringer:

 

·         Uddannelsesniveauet er indiskutabelt for lavt og der er langt til den politiske målsætning om at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

·         Det samlede elevtal falder med 9,6% frem mod 2016/2017.

·         Budgettildelingsmodellen udfordrer skolerne – nogle dog mere end andre: cirka to tredjedele af skolerne er i den nuværende struktur hårdt udfordret på økonomi.Det går ud over serviceniveauet: Cirka en tredjedel af kommunens klasser kan i indeværende skoleår ikke tilbydes det vejledende timetal. 12 skoler samlæser klasser i 10-90 % af undervisningen. Holddeling eller tolærerordning er reduceret eller helt ophørt på 14 skoler set i forhold til sidste skoleår.

·         Lave klassekvotienter: i skoleåret 2011/2012 svinger klassestørrelsen fra 11 (Hashøjskolen) til 29 (Dalmose Centralskole). Hertil kommer at to skoler samlæser klasser på tværs af årgange i alle timer. Samtidig har 5 skoler årgange med 30-35 elever - for mange til klassesammenlægning og for få til at opretholde det vejledende timetal.

 

Derfor har der i 2011 pågået en proces på skoleområdet. En arbejdsgruppe med repræsentanter for alle skoleområdets interessenter har i løbet af foråret og sommeren drøftet kvalitet, indhold, vision og fremtidig struktur for folkeskolen. Deres opdrag var, at udarbejde oplæg til vision for skoleområdet og mindst 3 scenarier for fremtidig struktur. Derudover har arbejdsgruppen udarbejdet en række kriterier, som de anbefaler, at den fremtidige struktur baseres på.

 

På baggrund heraf fremlægger administrationen her et oplæg til fremtidig skolestruktur. Oplægget tager udgangspunkt i:

 

·         visionen for skoleområdet

·         arbejdsgruppens anbefalinger til kriterier og udkast til scenarier

·         forskning på området

·         beregninger af konsekvenser ved scenarierne

·         vurdering af scenariernes understøttelse af visionen

·         bosætningspolitikken og boligbyggeprogrammet

·         de politiske temadrøftelser omkring strukturen

 

Det skal bemærkes, at ø-skolerne og X-class er udeladt af drøftelserne, da de ønskes bevaret uændret.

 

Børne,- Uddannelses- og Integrationsudvalget skal indstille til Byrådet, at oplægget sendes i 8 ugers offentlig høring med henblik på endelig godkendelse i februar 2012.

 

Visionen for skoleområdet

Børne,- Uddannelses- og Integrationsudvalget godkendte på deres møde den 7. September overskriften og de tre temaer i arbejdsgruppens udkast til en vision for skoleområdet:

 

Folkeskolen - Din bro til en global fremtid

I Slagelse Kommune skal folkeskolen være det rigtige valg, der udvikler dygtige, demokratiske og aktive medborgere, som kan mestre fremtiden i en global verden.

 

Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet

 

Visionstema 2: Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer

 

Visionstema 3: Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet

 

Kriterier

Arbejdsgruppen kriterier for den fremtidige skolestruktur er:

·         Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik.

·         Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse.

·         10. klassecenteret skal bestå.

·         Undervisningstilbud til elever med særlige behov skal indtænkes i alle modeller.

·         Løsningen skal være langtidsholdbar, dvs. økonomisk bæredygtig i forhold til fremtidige udsving i elevprognoser m.v.

·         Alle skoler skal være fagligt, økonomisk og pædagogisk bæredygtige

·         Det faglige niveau skal højnes.

 

Scenarier

Arbejdsgruppens tre scenarier for fremtidig skolestruktur er kort skitseret:

 

Scenarie A: Store skoler med fuldt forløb. Her har de fremtidige skoler alle 0.-9. klasse og 500-1000 elever samt faglige vejledere i alle fag på minimum halv tid.

 

Scenarie B: Opdelt forløb – 2-deling af forløbet. Her er de fremtidige skoler opdelt i fødeskoler med 0.-6. klasse og overbygningsskoler med 7.-9. klasse. Skolestørrelser og –antal kan varieres. Der er mulighed for at bevare fødeskoler i lokalområderne og etablere få centralt beliggende overbygningsskoler.

 

Scenarie C: Mangfoldighed i skolestrukturen. Her bevares den nuværende skolestruktur med både store og små skoler, landskoler og byskoler, fødeskoler og skoler med fuldt forløb samt én skole på fuld tid. Her udfordrer ressourcetildelingsmodellen nogle skoler mere end andre og tilbuddene varierer.

Forskning

Administrationen har afdækket forskning i dansk skolestruktur. Denne er sparsom, og internationale studier kan vanskeligt overføres til danske forhold pga. store forskelle i struktur, finansiering, læreruddannelser mv. Forskningen viser dog:

 

·         At der er tydelige økonomiske stordriftsfordele, men fordelene er mest markante for de mindste skoler med 200 elever eller derunder.

·         At skolens størrelse har begrænset betydning for fagligheden set i forhold til andre faktorer.

·         At højt præsterende skoler er blandt andet kendetegnet ved, at eleverne i 0.-3. Klasse har flere undervisningstimer end minimumstimetallet foreskriver; at der er en udbredt praksis for holddeling; at forebyggende læseindsats og lektiehjælp er prioriteret; samt at der er en høj grad af linjefagsdækning.

·         Skolens Rejsehold anbefaler skoler med min. 3 spor på hver årgang. Det giver mulighed for at have de nødvendige kompetencer på skolen, for en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse og for intern kompetenceudvikling.

·         Skolens Rejsehold anbefaler ny model for udskolingen med valg mellem linjer for at motivere eleverne.

·         At skoler bliver lukket i områder, der i forvejen er præget af tilbagegang. Lukning af en skole forårsager ikke tilbagegang i lokalsamfundet.

·         At fortsat adgang til en lukket skoles lokaler kan medvirke til at opretholde et aktivt foreningsliv i lokalsamfundet. 

·         At sammenhæng mellem skolestørrelse og trivsel for almenelever er ikke undersøgt. Trivsel og motivation hænger primært sammen med den enkelte skoles indre forhold, fx læringsmiljøer, medarbejderkompetencer og –ressourcer, aktiviteter (altså ikke kommunens skolestruktur). Den enkelte skoles muligheder for fleksible læringsmiljøer, kompetenceudvikling m.m. hænger sammen med elevtallet. Skoler med flere spor har derfor bedre vilkår for at skabe trivsel og motivation.

 

Konsekvensberegninger

Administrationen har foretaget en række beregninger på de tre scenarier i forhold til økonomisk og faglig bæredygtighed nu og 7 år frem. Beregningerne er baseret på skoleprognosen, budgettildelingsmodellen, undervisningsministeriets vejledende timetal, lærernes gennemsnitsløn og arbejdstidsaftalen.

 

Der er i beregningerne taget udgangspunkt i, at minimum 13 % af lærernes arbejdstid skal kunne anvendes til andre opgaver for at sikre faglig udvikling. Andre opgaver dækker over vejledning, kompetenceudvikling, skole-hjem samarbejde mv.

 

Understøttelse af visionen

Administrationens beregninger viser, at scenarie C kun delvist understøtter visionen: Der er forskellighed i skoletilbuddene. Men der er ikke bæredygtighed og høj faglighed på 14 ud af de nuværende 21 skoler. Ligeledes er mulighederne for at skabe trivsel og lyst til at lære begrænsede.

 

Scenarium A understøtter visionen: Der er forskellighed blandt elever og lærere, der er på sigt bæredygtighed og høj faglighed på de 9 foreslåede skoler, og der er vilkår for at skabe trivsel og lyst til at lære.

 

Scenarium B understøtter også visionen: Der er forskellighed blandt elever og lærere, der er bæredygtighed og høj faglighed på de 14 foreslåede skoler, og der er vilkår for at skabe trivsel og lyst til at lære. Det skal dog bemærkes at én skole i mindre grad og to i høj grad er udfordret på grund af enkelte årgange med lave klassekvotienter. 

 

Administrationens oplæg

Administrationens oplæg til fremtidig skolestruktur tager udgangspunkt i arbejdsgruppens kriterier, men tager samtidig højde for andre forhold. Oplægget er baseret på ønsket om skoler med fuldt forløb suppleret med fødeskoler i landområderne. Udover faglig og økonomisk bæredygtighed er der altså også taget højde for kommunens geografi med store afstande mellem de enkelte lokalområder samt for bosætningspolitikken med de områder, der er udlagt til boligudbygning. Oplægget kan betragtes som en kobling af de tre scenarier: Der fastholdes skoler med fuldt forløb (0-9. klasse), der er økonomisk og fagligt bæredygtige. Det forudsætter, at der er elever til mindst 2 spor i udskolingen samt bygningsmæssig kapacitet hertil. Derudover fastholdes fødeskoler, i områder, hvor der er elevgrundlag til det, og dermed økonomisk og faglig bæredygtighed. Eller hvor der gør sig særlige forhold gældende.

 

Ved at samle eleverne på færre enheder skaber vi nogle større og mere bæredygtige skoler. Administrationens beregninger viser, at skolernes øgede elevtal på sigt giver et højt serviceniveau: alle skoler kan tilbyde vejledende timetal til alle elever og minimum 13 % af lærernes arbejdstid til brug for andre opgaver - herunder vejledning, kompetenceudvikling mv. Dog vil tre skoler have behov for at organisere undervisning med samlæsning eller ikke-årgangsdelt undervisning for at indfri dette.

 

De øvrige skoler vil desuden have gode muligheder for holddeling, ressourcepersoner mv. Den større fleksibilitet giver skolerne mulighed for at tilbyde faglige udfordringer til alle elever. Både de fagligt stærke elever og dem, der er i særlige faglige og sociale udfordringer. Dette kan bidrage til at fastholde elevernes trivsel, motivation og ønske om at blive i folkeskolen.

 

På de store skoler med fuldt forløb er der samtidig mulighed for større professionalisme. Disse skoler har en sådan volumen, at ledelsen udgøres af et team. Det giver mulighed for at styrke den pædagogiske og administrative ledelse. I personalegruppen er der mulighed for at styrke fagdidaktisk og pædagogisk. Det faglige samarbejde mellem lærerne kan styrkes, fordi der er flere lærere, der underviser i samme fag. Det styrker også de faglige miljøer omkring linjefagene.

 

For at sikre bedst mulig progression og professionalisme på de mindre fødeskoler skal der etableres formaliserede samarbejdsaftaler og brobygningsforløb mellem føde- og overbygningsskoler. Herved kan vi styrke den faglige sparring og udvikling mellem faglærere. Samtidig sikrer vi et fælles fokus på slutmålet: at alle elever er uddannelsesparate.

 

Samtidig lettes etableringen af et tæt og forpligtende samarbejde mellem skoler med overbygning og ungdomsuddannelserne, idet der er færre skoler med fuldt forløb. Samarbejdet er en væsentlig forudsætning for at nå regeringens målsætning om, at 95 % af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse.

 

Oplægget giver forældre mulighed for at vælge både et opdelt forløb eller fuldt forløb, ligesom der både er store og små skoler at vælge mellem.

 

Administrationen anbefaler, at følgende skoler fastholdes med fuldt forløb:

·         Baggesenskolen

·         Broskolen

·         Vemmelev Skole

·         Marievangsskolen

·         Antvorskov Skole

·         Søndermarkskolen

·         Nymarkskolen

·         Eggeslevmagle Skole, med en afdeling på Agersø Skole 0-6. klasse

·         Stillinge Skole (på grund af afstanden til og manglende kapacitet på de nærmeste alternative skoler)

 

Derudover anbefaler administrationen, at fastholde følgende fødeskoler:

·         Kirkeskovskolen (på grund af et ønske om at bevare den eksisterende landsbymodel med fælles ledelse for skole og dagtilbud i et tyndtbefolket landområde)

·         Dalmose Centralskole (er pt bæredygtig, samt på grund af afstanden til og manglende kapacitet på de nærmeste alternative skoler)

·         Hashøjskolen (da boligbyggeprogrammet i Slots Bjergby forventes realiseret)

·         Hvilebjergskolen (da boligbyggeprogrammet i Sørbymagle forventes realiseret)

·         Omø Skole (på grund af afstanden til den nærmeste alternative skole)

 

Administrationen anbefaler følgende

 skoler nedlagt:

·         Tårnborg Skole

·         Skælskør Skole

·         Nørrevangsskolen

·         Vestermose Skole

·         Flakkebjerg Skole

·         Boeslunde Skole

 

Konsekvenser

Administrationens oplæg vil medføre:

·         At antallet af skoledistrikter reduceres fra 21 til 15, med deraf følgende flytning af cirka 1300 elever.

·         At det gennemsnitlige elevtal i skoledistrikterne (eksklusiv X-class og ø-skoler) stiger fra cirka 370 til 540

 

Administrationen udarbejder en implementeringsplan for dialog med interessenter i områder med nedlagte skoler; forflyttelse af elever og personale; samt anlægsbehov og revidering af busruterne.

 

I de områder, hvor der nedlægges skoler, planlægges en proces, hvor lokale interessenter inddrages i forhold til understøttelse af fortsat aktivitet i nærmiljøet, f.eks. dagtilbud, kultur og fritidsaktiviteter mv.

 

Ved revidering af busruterne skal der tages højde for, at de eksisterende busruter ændres med henblik på at give eleverne den kortest mulige transporttid. På mange strækninger vil de eksisterende skoleveje kunne benyttes. Men der skabes også nye skoleveje. Det skal undersøges hvorvidt nogle af de nye skoleveje kan klassificeres som trafikfarlige og – i så fald - om prioriteringen for anlæg og etablering af sikre skoleveje skal revideres. 

 

Økonomiske konsekvenser

Administrationens oplæg vil medføre:

·         Cirka kr. 1,7 mio. kr. færre driftsomkostninger årligt på grund af færre udgifter til ledelse og bygningsdrift.

·         En yderligere driftsbesparelse på ca. 2,8 mio. kr. årligt hvis skolebygninger, der ikke er i anvendelse, afhændes.

·         Udgifter til udbygning eller omdannelse af klasse- og faglokaler på ca. 18 mio. kr.

·         Øgede udgifter til transport på cirka kr. 1,2 mio. kr.

·         At de bevarede skoler tilsammen vil have et overskud på cirka 5,5 mio. kr. efter indfrielse af det vejledende timetal og 13 % arbejdstid til andre opgaver.

·         Overskuddet prioriteres til implementering af den nye struktur samt udvikling og styrkelse af fagligheden, herunder implementering af IT-strategien. Til sammenligning mangler der i den nuværende struktur ca. 10,6 mio. kr.  for at kunne tilbyde det samme serviceniveau.

 

Økonomicenterets påtegning

Økonomicentrets bemærkninger er indarbejdet i sagen.

 

Indstilling

Skolechefen indstiller, at Børne- og Uddannelses- og Integrationsudvalget anbefaler overfor Byrådet,

 

at   Oplægget til fremtidig skolestruktur sendes i offentlig høring

at   Driftsoverskuddet ved reducerede udgifter til ledelse og bygningsdrift mv. fratrukket ekstra udgifter til transport ca. 3,3 mio. kr. anvendes til udvikling indenfor skoleområdet

at   Skolernes overskud på ca. 5 mio. kr. disponeres på skolerne til implementering af den nye struktur samt udvikling og styrkelse af faglighed.

at   Anlægsudgifter på ca. 18 mio. kr. afholdes af de i budget 2012-2015 afsatte rådighedsbeløb.

 

Bilag

330-2011-1370360

Skolestruktur 2012 Arbejdsgruppens principper for scenarier.pdf

330-2011-1370354

Skolestruktur 2012 3 scenarier for fremtidig skolestruktur.pdf

330-2011-1370365

Arbejdsgruppens principper for scenarier.pdf

330-2011-1370352

Skolestruktur 2012 bilag kortmateriale - Administrationens forslag til skolestruktur.pdf

330-2011-1373163

Skolestruktur 2012 Administrationens forslag.pdf

330-2011-1370374

Skolestruktur 2012 bilag - Politisk proces- og tidsplan vedrørende skolestruktur.pdf

4.      Borgermøde

Sagsnr.: 330-2011-215217             Dok.nr.: 330-2011-1370710                                        Åbent

Kompetence: BUI

 

Sagens indhold

I forbindelse med høringsperioden for den fremtidige skolestruktur i Slagelse Kommune, afholdes der borgermøde den 9. november. Tid og sted er endnu ikke fastsat.

 

Indstilling

Skolechefen indstiller,

 

at   Udvalget drøfter borgermødet vedr. fremtidig skolestruktur.

 

 

 

Ved revidering af busruterne skal der tages højde for, at de eksisterende busruter ændres med henblik på at give eleverne den kortest mulige transporttid. På mange strækninger vil de eksisterende skoleveje kunne benyttes. Men der skabes også nye skoleveje. Det skal undersøges hvorvidt nogle af de nye skoleveje kan klassificeres som trafikfarlige og – i så fald - om prioriteringen for anlæg og etablering af sikre skoleveje skal revideres. 

Indsat af webmaster den 24. oktober 2011 - vi skal nok følge det her nøje.

 

BLIV AGENT

Legeagenter sætter gang i skolegården

Man bliver aldrig for gammel til at lege, og det er vigtigt at lege! Leg udvikler ikke kun motorik og kondition, men også sociale kompetencer, der er væsentlige hele livet igennem.

Som en del af Slagelse Kommunes breddeidrætsprojekt ”Motion i Skoler” starter nu et nyt projekt omkring uddannelse af 140 elever fra kommunens skoler til legeagenter på 14 skoler rundt om i kommunen i samarbejde med Gerlev Legepark og Idrætshøjskole.

Legeagenterne uddannes til at formidle leg til både yngre og jævnaldrende elever, så der bliver fart over feltet og masser af aktiviteter i skolegården i stedet for frikvarterer med dovne og sløve elever, som sidder og hænger. Projektet holder opstartsevent på mandag den 26. september kl. 9.15-13.35 på Gerlev Legepark.

Vigtigheden af fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet har stor betydning for børn og unges udvikling og indlæring.Leg udvikler ikke kun vores motorik og kondition, men også vores sociale kompetencer, som er vigtige i både skolen og senere hen i livet. Derfor starter Slagelse Kommune i samarbejde med Gerlev Legepark og Idrætshøjskole projektet ”Legeagenter” i forbindelse med breddeidrætsprojektet ”Motion i Skoler”.

Lege er båret af fællesskab, hvor man skal nå til enighed og legens regler skal overholdes, for at legen kan være sjov og spændende. Det skal 140 elever fra 6.-9. klasse sammen med ca. 25-30 koordinerende lærer/pædagoger være med til at lære alle de andre elever på 14 af kommunens skoler. Startskuddet på projektet lyder mandag den 26. september, hvor der er opstartsevent for projektet med Legeagenter.

Hvad skal legeagenterne lave?

Legeagenterne deltager i et kursusforløb på Gerlev Legepark og Idrætshøjskole, hvorefter de bliver certificerede legeagenter. Legeagenterne vil gennem kurserne få redskaber til at kunne tilbyde de øvrige elever på skolerne organiseret fysisk aktiv leg i skolens frikvarterer for de elever, der har lyst til at deltage. Legeagenternes aktiviteter vil derfor blive et struktureret supplement til det, som ellers foregår i skolegården. Legeagenterne er de ældste elever i folkeskolen, der uddannes til at formidle leg til både yngre og jævnaldrende elever.

Fokus på sundhed, sociale kompetencer og sammenhold

”En skolegård, hvor store elever leger med de små i frikvartererne, skaber tryghed for hele skolen.

Flere erfaringer viser, at mange elever er glade for at ”lege med de store”, og eleverne oplever en lettelse ved at måtte være med uanset, hvem de er.

Har man ikke nogen at lege med, kan man altid gå hen til Legeagenterne.

Legeagenterne løser derfor også nogle af problemerne omkring mobning og eksklusion i skolegården.

Projektet har dermed fokus på både sundhed, sociale kompetencer og sammenhold i skolegården, men også i skoletiden generelt og elevernes fritid”, fortæller idrætskonsulent og projektleder Per Andersen fra Slagelse Kommune.

Sådan bliver man legeagent

På hver af de 14 deltagende skoler uddannes i skoleåret 2011/12 en gruppe af legeagenter på Gerlev. Eleverne er udvalgt af skolerne til at være Legeagenter. Legeagenterne skal deltage i to kurser, inden de kan blive certificerede legeagenter. 1. kursus er på mandag i forbindelse med opstartseventen. Her er fokus på leg og pædagogik.

2. kursus ligger i maj måned, hvor fokus er på forankring af Legeagenter i folkeskolen. Legeagenterne åbner herefter Gerlev Legepark, når sæson 2012 starter lørdag d. 14.april 2012 og søndag d. 15.april 2012, hvor Slagelses Legeagenter får hele Legeparken som tumleplads, hvor de kan vise, hvad de har lært i løbet af projektet.

Flere oplysninger

Pressemeddelelse 21. september 2011

Sidst opdateret 21. september 2011

Indsat af webmaster den 21. september 2011 - det her lyder som en vildt god idé,

 

HER ER KØREPLANEN FOR

DEN NYE SKOLESTRUKTUR.

 

SKAL TÅRNBORG SKOLE NEDLÆGGES?

 

SKAL SKOLEDISTRIKTET FOR TÅRNBORG SKOLE UDVIDES?

 

NU ER DET STÉN KNUTH, DER BLIVER KASTET FOR SINE KERNEVÆLGERE.

 

SLUT MED GRATIS FORSIKRINGSDÆKNING

Ulykkesforsikringer for børn og unge stopper

På baggrund af en konkret sag har Indenrigs- og Sundhedsministeriet over for alle landets kommuner afgjort, at kommunerne ikke lovligt kan tegne ulykkesforsikringer for børn og unge i dagtilbud og folkeskoler.

I den konkrete sag blev tandskader som følge af børns uheld i dagtilbud brugt som eksempel på ofte forekommende skader, der nu ikke længere kan dækkes, medmindre kommunen vurderes at være ansvarlig.
Slagelse Kommune har tegnet en sådan forsikring, der som følge af afgørelsen fra ministeriet opsiges med virkning fra udgangen af 2011.

Pr. 1. januar 2012 er børn og unge i Slagelse Kommunes dagtilbud og folkeskoler ikke længere omfattet af en kommunal tegnet ulykkesforsikring.
Kommunen vil fortsat være erstatningspligtig efter de almindelige regler herom.
Kommunen opfordrer forældre til at sørge for, at deres børn og unge er omfattet af en ulykkesforsikring, der dækker ophold i dagtilbud og skoler.

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Indkøb, Finans og Analyse

Nyhed, 20. september 2011

 

www.gf-forsikring.dk - Sporgsmal-og-svar.pdf

Indsat af webmaster den 21. september 2011 - jeg har indsat en webside fra GF-forsikring, som har en virkelig god orientering om en forsikring til dit barn til afløsning af den som kommunen nu ophører med. Det er ikke reklame for dette selskab, men orientering klæder dig på til en samtale med dit eget forsikringsselskab, hvis du agter at tegne en forsikring for dit/dine børn. Det bør du ikke undlade - denne forsikringsform kan også tegnes så den i fritiden - det har betydning, hvis dit barn dyrker idræt (antallet af skader viser, at det ikke altid er så sundt, som det påstås).

 

SÅ GÅR DET LØS IGEN

BYRÅDET ER NØDT TIL, AT FÅ LØST SLAGELSE KOMMUNES SKOLEPROBLEMER - DEN GÅR IKKE LÆNGERE

HER FÅR DU "KØREPLANEN" FOR DET VIDERE FORLØB

 

Formand for Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget Stén Knuth

 

Tre skolemodeller

Skal skoleeleverne i Slagelse Kommune fremover samles på færre, store skoler? Skal de ældre elever samles på overbygningsskoler? Eller bør kommunen bevare den nuværende blanding af store og små skoler?

Hen over sommeren har en arbejdsgruppe bestående af blandt andre elever, forældre, lærere, skoleledere og faglige organisationer, diskuteret en ny organisering af Slagelse Kommunes folkeskoler, og mandag aften den 29. august 2011 kunne arbejdsgruppen fremlægge tre scenarier for en fremtidig skolestruktur.

De tre scenarier tager udgangspunkt i ønsket om at højne det faglige niveau i skolen. Men arbejdsgruppen understreger, at politikerne i sidste ende ikke er forpligtet til at vælge et bestemt af scenarierne. Tvært imod kan man sagtens forestille sig en kombination af de tre modeller, som kort kan beskrives sådan:

 

Scenarie A: Store skoler
 

Kommunens elever samles på skoler med mellem 500 og 1000 elever. Hver skole får et lokalt ressourcecenter med fast tilknyttede PPR-medarbejdere (Begrebet "PPR-medarbejder" omfatter i denne forbindelse psykologer, tale-høre lærer og motorikkonsulenter), socialrådgivere m.m.

 

Scenarie B: Opdelt forløb

Antallet af skoler og størrelsen på de enkelte skoler kan varieres, men princippet er, at 0. til 6. klasse samles på visse skoler, og 7. til 9. klasse samles på andre skoler. Delingen kan eventuelt ske mellem 5. og 6. klasse.

 

Scenarie C: Uændret skolestruktur
 

Kommunen fortsætter med at have det hele: Store skoler, små skoler, landskoler, heldagsskoler, specialskoler, skoler med fuldt forløb m.m. Scenarie C betyder, at den særlige ressourcetildelingsmodel kommer til at udfordre visse skoler mere end andre i forhold til økonomien.

Arbejdsgruppens tre senarier tager udgangspunkt i syv principper, som gruppen anbefaler kommer til at ligge til grund for en fremtidig skolestruktur, lige meget hvilken model politikerne vælger:

  • Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik Én skole, én matrikel - én bestyrelse, én ledelse

  • 10. klassecenteret skal bestå

  • Undervisningstilbud til elever med særlige behov skal indtænkes i alle modeller

  • Løsningen skal være langtidsholdbar, hvilket betyder, at modellen skal være bæredygtig i forhold til fremtidige udsving i elevprognoser m.v. Fremskrivningerne af elevtal skal dokumentere, at modellen er økonomisk bæredygtig

  • Bæredygtighed: fagligt, økonomisk og pædagogisk

  • Det faglige niveau højnes

Den 30 mand store arbejdsgruppe, der både repræsenterer små og store skoler og både land-, by- og specialskoler, har fungeret siden april, og gruppen har i alt afholdt 14 møder. Arbejdsgruppen har i forløbet været i dialog med en større referencegruppe bestående af repræsentanter fra skolebestyrelser og skolerne. Børne-, Uddannelses og Integrationsudvalget har rost den fine indsats, gruppen har ydet. Idéen med arbejdsgrupper, der inddrager en bred vifte af aktører, vil derfor blive brugt fremover, når der skal arbejdes med den videre kvalitetsudvikling af Slagelse Kommunes folkeskoler. Desuden vil man inddrage forskningsresultater og undersøgelser i udviklingsarbejdet.
 


 

Offentlig høring til efteråret

Efter at de tre scenarier i aftes blev fremlagt for byrådet, går administrationen nu i gang med at udarbejde oplæg til ny skolestruktur for Slagelse Kommune. Oplægget med konsekvensberegninger skal ligge klar den 20. september. Den 29. september beslutter Børne-, Uddannelses og Integrationsudvalget, hvilken struktur de vil anbefale over for byrådet, som træffer endelig beslutning den 10. oktober. Herefter skal forslaget i 8 ugers offentlig høring. Den endelige beslutning om ny skolestruktur forventes vedtaget af byrådet i januar 2012, så den kan træde i kraft 1. august 2012.
 


Flere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger, så kontakt:

  • Formand for Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget Stén Knuth (V), tlf. 24 40 01 11

  • Skolechef Lena Lund Pedersen, tlf. 58 57 31 30

Ny skolestruktur

 Proces, vision, kvalitet og indhold i ny skolestruktur.


 

Kommissorium for arbejdsgruppen

Vision og scenarier

Tidsplan

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Skole.

Sidst opdateret 30. august 2011

 

Pressemeddelelse 31. august 2011

Sidst opdateret 31. august 2011

Denne pressemeddelelse er indsat af webmaster den 1. september 2011

 

* * * Tårnborg skole står for at skulle afskedige 12 af sine 36 lærere. Grundet indførelsen af "rygsæksmodellen" mister skolen 28% af sin budgettildeling. * * *

 

Det kan være morsomt, at kende lidt til

hvordan man tidligere

ændrede skolepolitik i den gamle

Korsør kommune.

Her er en artikel bragt af

Informations internetavis - webmaster

 

... et radikalt eksperiment

Kan man give 200 børn fra ghettoskolen et buskort og sende dem af sted med bussen til den lille skole i parcelhus-kvarteret? I Korsør har de foretaget ...

 

 

Alt har en grænse. Den fornemmes med de navne, en by kan opdeles i. Motorvejskvarteret… Parcelhuskvarteret.


En grænse kan betyde, at børn sjældent møder nogen, der er ret meget anderledes, end de selv er.
 

Sådan var det i parcelhuskvarteret Tårnborg, der strækker sig langs Storebælts kyst i udkanten af Korsør. Børnene gik i kvarterets institutioner og videre i kvarterets skole. Når der af og til dukkede et par børn op derinde fra Korsør by, var de lidt »nogen underlige nogen«.


Indtil kommunen fandt på at lukke to af byens seks skoler, trække en ny grænse i det socialt belastede motorvejskvarter og sende børnene fra de ulige husnumre afsted med bussen til Tårnborg Skole i parcelhuskvarteret fem kilometer derfra.

 

Hvordan det er gået afhænger af, hvem man spørger. Men intet er helt som før, da den lille hyggelige Tårnborg Skole sov sin tornerosesøvn.

 

I parcelhuskvarteret Tårnborg handler man i Brugsen. På en sommerdag kører der is og jordbær på kassebåndet. Villahaverne er frodige og velplejede. De store blomsterkummer på vejene sørger for, at tingene ikke går for stærkt.


Længere ind mod Korsør bymidte ligger Motalavejs almennyttige boligkarreer. Af nogle kaldet motorvejskvarteret. Tre piger leger. Bygger tunneler i sandkassen. En flok unge fyre laver ikke rigtig noget sammen henne ved havebordet i træernes skygge. Ingen spiller minigolf på den bane, man har anlagt ud til vejen.


Beboerne i de to kvarterer i den gamle færgeby har mange ting til fælles. Flere har arbejdet på de samme fabrikker i byen. Flere henter nogenlunde det samme hjem i lønningsposen. Deres børn går i skole.


Men den måde, man ser sig selv, er forskellig. Skal man have en pose med fra skuffen til indkøbene i Brugsen i Tårnborg, tager man hellere den fra Irma end den fra Netto. Landsby-snobberi, som en tilflytter siger.


Men arbejdsløsheden, der kom til Korsør, da Storebæltsbroen gjorde færgerne overflødige, har ramt forskelligt. De mange ufaglærte, der boede i det almennyttige boligkvarter, kunne ikke finde nyt arbejde.


Parcelhuskvarteret i Tårnborg slap billigere. Her havde mange arbejde i Slagelse.
Og så er der de tosprogede, som der bor en del af på Motalavej. I Tårnborgkvarteret er de børn med mørkere hudfarve adopteret.

 

Alt har en grænse. Men faktisk kom ideen til at flytte den i Korsør fra en af beboerne i parcelhuskvarteret Tårnborg; fra den tidligere skolebestyrelsesformand, Villy Jensen.


Dengang før børnene fra motorvejskvarteret holdt deres indtog på Tårnborg, var det dog sket, at et par indvandrerunge havde fundet vej til parcelhuskvarterets juniorklub. Flere forældre og deres børn i klubben var utrygge, når de mørke og fremmede kom til festerne. Og det var egentlig det, der fik Villy Jensens tanker til at kredse om, at det måske nok var godt for kvarterets børn, at alle ikke lignede dem selv.


»Der manglede noget alsidighed. Vi syntes, at det kunne være en god idé, hvis vi fik nogle stykker af børnene fra en af de skoler inde i byen, der fortalte, at de var så belastede af børn med anden etnisk baggrund,« siger Villy Jensen.


Imens kæmpede Korsør med en dårlig skoleøkonomi. Kommunens seks skoler var små og havde lave klassekvotienter. Det var dyrt, og alligevel var elevernes resultater for dårlige. Noget måtte gøres. Ellers ville det ende med, at skolerne slog bunden ud af kommunens budgetter. Byrådet vedtog at nedlægge to skoler og flytte eleverne til de resterende fire.
Det ville være en radikal beslutning for et hvilket som helst byråd. For som formanden for kommunens Skole-, Børne- og Ungeudvalg, Jørgen Andersen (SF) siger: »Alle politikere er hunderædde for at sætte sådan en proces i gang. Det skaber meget kraftige forældreprotester, og privatskoler bliver oprettet fem minutter efter, man har lukket en folkeskole. Det er nogle gange som at tale til en lukket dør.«


I Korsør var beslutningen endnu mere radikal. For selv om det ikke er officielt, så anså politikerne det for en klar fordel, at man kunne sprede eleverne fra to af kommunens mest socialt belastede skoler, der desuden havde mange indvandrerbørn. Fra de to skoler fik man indberetninger om klasser, lærerne ikke kunne styre, mobning, dårlig forældrekontakt og dårlige karakterer.


Og efter sommerferien sidste år startede knap 200 børn med et kommunalt betalt buskort i lommen deres rejse til parcelhuskvarterets lille skole. Her gik der i forvejen godt 300 elever, og de nye børn blev spredt ud på skolens klasser, ca. fem-seks stykker i hver.


Eksperimentet er slet ikke gået så galt, som man havde frygtet, siger politikere, forvaltning og Tårnborg Skoles leder. Der var mange dystre forudsigelser. Lærerflugt, og hvad med uroen når klassestørrelsen steg fra luksuøse 16-18 stykker til 22-24?


At utilfredse forældre ikke har oprettet en protestskole, gør jo nærmest de nye skoledistrikter til en succes, hedder det.


»Vi kunne jo forvente en vis modstand. Især fordi det drejer sig om mange unge, der etablerer sig for første gang i parcelhuskvarteret. De arbejder meget og har måske ikke så meget tid til deres børn. Men de sætter meget pris på, at deres børn får en ordentlig uddannelse,« siger Jørgen Andersen.


Og udvalgsformanden kan da også henvise til, at ændringerne i skolestrukturen har givet luft i budgettet på omkring 15 millioner kroner, der føres tilbage til skolerne i form af øget timetal og nye, tidssvarende bygninger.

 

Problemers omfang og holdningen til, hvordan de tackles, afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Det, der helst skal tage sig ud som succes, når en politisk beslutning er truffet, og embedsmænd skal føre den ud i livet, kan en kommunes borgere have en helt anden mening om.


I hvert fald synes den nye formand for Tårnborg Skoles bestyrelse, Per Andersen
(kendt af SJÆLLANDSKES LÆSERE FOR SINE MARKANTE SYNSPUNKTER i en uendelig strøm af læserbreve - hans yndlingsaversion er byrådspolitikeren for SF Jørgen Andersen - webmasters kommentar), at grænsen er nået. Skolebestyrelsen har krævet Tårnborg Skoles mangeårige leders afgang: Han er en enevældig konge, der bøjer regler, så de passer ham. Den nye bestyrelse vil have indflydelse og har samlet underskrifter blandt forældre til støtte for deres sag. Men de har mødt modstand.


Andre i det lille parcelhuskvarter samler underskrifter, men mod bestyrelsen. Mange af de beboere, Information møder, har slet ikke lyst til at snakke.


»Man risikerer jo at blive brugt i den konflikt,« som en mor siger.


For Per Andersen og Bo Bønnelycke, et andet medlem af skolebestyrelsen, handler konflikten ikke om, at parcelhuskvarteret ikke kan rumme de nye børn på skolen. Der ér problemer med sexistisk sprogbrug, overfald og trusler mod forældre i bussen. Men ifølge bestyrelsen er hele forløbet med ændringerne af skoledistriktet så dårligt forberedt, at børnene og deres forældre fra Motalavej ikke er blevet ordentligt modtaget.


Den påstand er ikke til at få be- eller afkræftet. For som det eneste medlem af skolebestyrelsen, der kommer fra motorvejskvarteret, Serdar Savci, siger, er beboerne så blandede, at han ikke vil give sig af med at fortolke deres holdninger. Selv er han meget godt tilfreds.


Per Andersen mener, at hverken skoleledelse eller lærere på Tårnborg Skole har været gearede til børn, der er opdraget i en anden skolekultur. Heller ikke til deres forældre.


»Til velkomstfesten kom der jo kun ganske få af de nye forældre i min datters klasse,« siger Per Andersen, og fortæller, at han selv engang kørte med en tosproget dreng hjem for at hente hans far til et forældremøde og hjælpe familien til at forstå, at den slags er vigtigt, når man går i en dansk skole.


Eller som Bo Bønnelycke, et andet skolebestyrelsesmedlem, siger:
»Forandringer kommer uanset hvad. Målet er jo netop ikke at skille de to grupper ad. De skal lære dansk. Det er den eneste måde at integrere på, så de kan få en ordentlig uddannelse. Men de ting, man har besluttet på politisk niveau, kan vi ikke se, bliver implementeret. Det går alt for langsomt ned gennem systemet.«


En ung far, der er i gang med at slå det knæhøje græs på marken foran sit hus i udkanten af parcelhuskvarteret har taget sin syv-årige datter ud af Tårnborg Skole og meldt hende ind på en nærliggende friskole: »Vi har et barn, der er godt med, og en der hænger lidt bagefter. Og når klassen bliver større, kommer der mere uro. Det skal man jo lige huske, at danske børn også kan lave. Jeg synes bare, man skulle have taget de andre børn ind fra starten. For vi vil ikke betale den pris, at det går ud over det faglige,« siger han, men ønsker ikke sit navn i avisen.


Uroen har også bekymret Maj-Britt Tufvesson, der er mor til 10-årige Kathrine i 5.klasse.
»Men jeg synes faktisk, de nye er faldet fint ind. Jeg er fra Vesterbro og vant til indvandrere. Men herude har man nok været lidt skræmte over, at man skulle have de der børn fra Motalavej. For den slags har man jo overhovedet ikke været vant til. Jeg synes heller ikke, at børn tager skade af at møde andre nationaliteter,« siger Maj-Britt Tufvesson.


»Det har været helt fint at få de nye børn i klassen. Vi har ikke så meget kontakt efter skole, men vi leger med dem i skolen,« siger Kathrine.


Maj-Britt Tufvesson mener, at det skyldes den geografiske afstand.


Leder på Tårnborg Skole, Bent Frederiksen, mener ikke, at skolen har været for dårligt forberedt på skolesammenlægningen. Man har bl.a. lavet lektiecafé og giver ekstra støtte til de klasser, hvor der er uro og problemer. Der er lavet en sprogpolitik, hvor man skriver hjem til forældrene om krænkende sprogbrug, der i sidste ende kan føre til permanent bortvisning. På plussiden tæller, at flere børn med mange forsømmelser er begyndt at møde op til timerne efter samtaler med forældrene om deres ansvar for børnenes skolegang.


»Vi er optimistiske, og det her koster tid og arbejde. Det er det, vi egentlig har et håb om, at forældrene kan forstå. Det kan mange, men der er altså også nogle, der ikke kan,« siger Bent Frederiksen.
 

Og ind i mellem kan børn i et ressourcestærkt kvarter jo nok have det svært med forståelsen for, at andre ikke klarer tingene lige nemt. Som Bent Frederiksen siger:
»Jeg synes jo, det er væsentligt, at man selvoplevet får så bred en påvirkning som muligt via forskellige dele af vores samfund. Det giver en større humanitet i et menneske og større forståelse for, at der er forskelle i vores samfund. Men at vi jo ikke derfor er dårlige mennesker.«


Bo Bønnelycke har ikke tid til at vente, selv om også han synes, det er godt med mangfoldighed. Bare der ikke er for mange svage børn i en klasse.
»Jeg har en datter i 6. klasse. Skal jeg vente i otte år på, at skuden vender?,« spørger han.
Enkelte siger, at den nye bestyrelse fisker i rørte vande og kun er ude på at skaffe sig en politisk platform, hvorfra de kan udfordre det socialdemokratiske bystyre i Korsør.


Det afviser Per Andersen og Bo Bønnelycke.
»Vores mål er at få fagligheden op på skolen. Den ligger helt i bund,« siger Bo Bønnelycke med henvisning til, at Korsør Kommune ligger i den dårligste fjerdedel, når man sammenligner danske folkeskolers karaktergennemsnit.

 

Per Andersen har netop fået salgsopstillingen for en af de skoler, kommunen har fået til overs. Og hvor børnene fra de ulige numre på Motalavej engang gik. Måske opstår en ny forældredrevet friskole, og et eksperiment er kuldsejlet.

 

Idemanden Villy Jensen? Han er lidt ærgerlig over, at kommunen ikke lyttede.
»Vi ville have haft nogle få af de velfungerende børn fra den belastede skole, så de kunne være bølgebrydere til en start. På sigt kunne de åbne dørene og skabe forståelse for nogle, der ikke trivedes så godt, hvor de kom fra. Men i stedet fik vi både tosprogede børn og børn med dansk baggrund, der havde tunge problemer. Det var lige voldsomt nok. Overfald og den slags forekom jo ikke i de gode gamle dage, hvor det var en hyggelig skole,« siger han.

 

Serie
Skolen i ghettoen
*Hvad sker der med sammenhængskraften i et samfund, når der opstår små ghettoer, hvor folk har samme værdier, som i den sociale ghetto og lilleskolen, for de velstillede børn? Det undersøger Information i en ny skoleserie.


*I Korsør Kommune har man forsøgt at modgå segregeringen ved at sprede eleverne fra de belastede skoler. Korsør er en af de mange provinsbyer, som oplever øget social opsplitning. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er der i dag flere ressourcesvage elever på den mest belastede fjerdedel af de danske skoler end for 20 år siden. I Korsør drejer det sig om 33 pct. i 2001 mod 19 pct. i 1981.
 

 

Er det ikke tankevækkende, at Tårnborg skole i dag er en multikulturel skole. Det er faktisk gået utroligt hurtigt med integrationen.

Det lykkedes trods alle spådommene om det modsatte. Jeg tror bestemt, at der var nogle der skulle problematisere det hele - hele tiden - for at skaffe sig en politisk platform. Webmaster

 

 

 

Jørgen Andersen (SF), som du ser på billedet ovenfor

og som har den modige mening,

at man bør få lukket nogle skoler,

når man har for mange af disse

og alt for få elever i Slagelse kommune

- har sendt mig et par kommentarer

til den håbløse situation på skoleområdet:

 

4. april 2011

 

Hej Poul.

 

Jeg svarer på det af dine spørgsmål, som omhandler skoledelen.

 

Kære Poul - du må da om nogen være klar på, hvor meget jeg på SF´s vegne har råbt og skreget på, at der skulle laves en ny skolestruktur fordi:

 

· elevtallet falder drastisk
· området skriger på reformer
· vi halter bag efter med hensyn til vores uddannelses niveau
· vi skal tænke langsigtet på skoleområdet – der skal være sammenhænge både nedad og opad
· vores lærere skal bibringes øget kompetencer til at udfordre en global verden
 

Desværre blev skoledebatten præget af politiske hensyn (misforstået i øvrigt) TIL HVAD DER VILLE GIVE FLEST STEMMER. Interne kampe i partierne om småt er godt – og mine venner skal tilgodeses!

 

I disse timer og dage skal vi forholde os til store overskridelser på skolernes budgetter (i øvrigt også på alle andre områder!), samtidig med at vi tildeler skolerne midler efter den nye model.

Det er noget skidt!!!!

Vi er nogle stykker der arbejder på, at finde midler til at moderere modellen, for de skoler der er værst ramt – men det bliver svært – Hvorfor?

Fordi vi skal finde midlerne indenfor eget område – ellers bryder vi KL og regeringens aftale om, at holde os indenfor servicerammen!!

 

Jeg har lavet et læserindlæg til hjemmesiden og avisen som jeg sender dig som en af de første.

(læserindlægget kan du læse i Sjællandske, men du kan se det i et presseklip, som jeg er ved at indsætte på siden - webmaster - DET ER INDSAT PÅ AKTUELT SIDEN nu)

 

6. april 2011

 

Hej Poul.

 

Du med dit intellekt burde kunne se sammenhængene mellem landspolitik og kommunal politik!

 

Til morgen hører jeg, at der er regnet 43 milliarder kr. forkert omkring det bebudede underskud på Danmarks national regnskabet for 2011.

Jeg spørger på den baggrund, om jeg kan få en samlet oversigt over, hvor mange der bliver fyret i Slagelse kommune, grundet besparelser?

Hvis du tror, det kun er på skoleområdet, så bliver du klogere!

Når vi er endt i den suppedas omkring skolerne, som vi er – så skyldes det alene, at der sidder små bykonger (det er ikke dig jeg tænker på – du er jo meget mere fremsynet) og forsvarer så små enheder i egen interesse, med den konsekvens, at det kommer til at gå ud over det store flertal af elever!

 

Venlig hilsen

Jørgen Andersen (Byråd)
Udvalgsformand Handicap og socialpsykiatri
 

Hej kære Jørgen

 

Tak for dine bemærkninger om mit intellekt og tak for indlæggene.

Selvfølgelig kan jeg og sikkert de allerfleste se den sammenhæng, der er mellem regeringens økonomiske politik og de konsekvenser, det får hos os. Det kræver ikke så store åndelige evner.

 

Du har ganske ret i, at der er politikere der er uansvarlige overfor de opgaver, der skal løses ud fra en helhedsbetragtning og i stedet vælger "at mele egen kage".

 

Venlig hilsen

 

Poul

Indsat af webmaster den 9. april 2011

 

Her et læserbrev fra vor lokale byrådskandidat Birger Abrahamsen - var du til vælgermøde i forsamlingshuset, så har du mødt

ham. Her har du hans kommentar til skoledebatten. Han rammer vist lige et par ømme bylder.

Indsat af webmaster langfredag den 22. april 2011 (midt i havearbejdet).

 

 

 

 

 

"Dengang da jeg var dreng - ønskede jeg og mange af mine klassekammerater tit, at skolen var brændt ned i nattens løb - det var den desværre ikke.

I vore dage drager skolebørnene i demonstrationstog sammen med deres forældre til byrådsmøder med skilte med manende budskaber.

Og så siger man, at børnene ikke lystrer i vore dage !"

webmaster

 

 

SKOLESTRUKTUR ARKIV

 

 

 

send mig en e-mail, hvis du har kommentarer,

bemærkninger eller ønsker et indlæg optaget på siden

poseidel@dbmail.dk